Konsortiet for sprog og fagdidaktik i folkeskolen

Eksperter: Reform skaber akut behov for sprogdidaktisk viden

Der er behov for mere viden om, hvad der virker i skolens sprogundervisning. For eksempel om tidlig sprogstart gør elever bedre til fremmedsprog. Det siger medlemmerne af et konsortium om sprog og fagdidaktik i folkeskolen.

Offentliggjort

Konsortiet for Sprog ogFagdidaktik i folkeskolen

En ekspertgruppe, der blev etableret sidste åraf Københavns Universitet (Det Humanistiske Fakultet),professionshøjskolen UCC og professionshøjskolen Metropol. ViaUniversity College er tilknyttet konsortiet som associeretpartner. Formålet er at udvikle faglige miljøer og fåmere viden om sprog og fagdidaktik, så både undervisning ogefteruddannelse forbedres.

Læs mere på http://phd.hum.ku.dk/konsortiet-sff/

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der er bred enighed om, at der er akut behov for mere viden om det fagdidaktiske i skolen", sagde formanden for Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen, Jens Erik Mogensen, i går på en konference på Københavns Universitet på Amager.

Konsortiet, der er et regionalt samarbejde mellem professionshøjskolerne UCC og Metropol og Københavns Universitet (KU), er ikke sat i verden på grund af reformen, men medlemmerne er enige om, at reformen er en 'anledning til at intensivere samarbejdet' mellem de tre institutioner.

Det siger programchef for læreruddannelsen på UCC, Lis Madsen, og hun bakkes op af professor på KU, Anne Holmen.

Samarbejdet har konkret udmøntet sig i en ordning, hvor fransk-studerende på læreruddannelsen kan læse moduler på KU - og omvendt.

Ikke en redningskrans for reformen

Dekan på UCC Tove Hvid, som har sammensat konsortiet, sagde på konferencen, at det ikke er dets opgave at kaste en redningskrans ud til reformen, og det var Jens Raahauge fra Dansklærerforeningen tilfreds med at høre.

"Den bedste sætning, der blev sagt, var, at det ikke er konsortiets opgave at redde en dårligt forberedt reform", siger han.

"Det må ikke blive rekvireret forskning, for det er dér, det kan blive farligt", siger Jens Raahauge og henviser til, at forskningen skal være fri og ikke politisk motiveret.

"Forskningen skal ikke fokusere på, hvad ministeriet kan bruge, men på det, der kvalificerer, hvad der foregår i klasseværelset. Det kan jo være, der bliver sat gang i noget, der ikke kan bruges, og så skal forskningen kunne forholde sig til det".

Hvis forskningen er fri, ser Jens Raahauge til gengæld positivt på samarbejdet mellem professionshøjskoler og KU.

"Jeg synes, det ser voldsomt spændende ud".  

Bondo vil have mere nordisk samarbejde

En tilhører sagde på konferencen til konsortiets medlemmer, at hun stadig mangler bevis for, at engelsk fra 1. klasse virker.

Den bemærkning bakkede lærernes formand, Anders Bondo Christensen, op om. Det havde været klogere at forske først og tage politiske beslutninger som tidlig sprogstart bagefter, synes han.

"Nu kommer konsortiet til at give lærerne akutte redskaber", sagde han og efterlyste et bredere nordisk samarbejde om skoleforskningen.

"Der er ingen grund til, at vi alle sammen skal opfinde den dybe tallerken. Vi er kulturelt nære med Norge og Sverige og burde kunne trække på hinandens viden. Det her er også et resursespørgsmål", sagde han og henviste til Norge, hvor der er lavet meget fagdidaktisk forskning.