Skolen bruger resurser på svage læsere allerede i skolestarten, hvor eleverne trækkes ud af den almene undervisning. Dermed bliver de »ekskluderet fra det eksisterende fællesskab i klassen«, skriver Marie Dalby Nielsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC. »Kan samfundets pres om øget faglighed og derved udtagelse til specialundervisning have konsekvenser for elevens faglige, sociale og personlige udvikling? Har udtagelsen af klasserummet en indvirkning på elevens læring og udvikling i en positiv eller negativ retning? Og leder denne undervisningsform hen mod en mere inkluderende skole?« spørger Marie Dalby. Disse spørgsmål leder hende til følgende problemformulering: »Skabes der med den traditionelle supplerende læseundervisning et fundament, hvorfra eleven kan videreudvikle sig, eller er der med afsæt i inklusionstanken brug for at revurdere den supplerende læseundervisning, så elevens faglige, sociale og personlige udvikling bedre tilgodeses?« Bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat øger presset på elevernes faglighed. »Forældrene er forbrugere og kan vælge skole, hvor standarden har det niveau, de ønsker. En konsekvens heraf kan være at skolernes og lærernes didaktiske og pædagogiske begrundelse for den supplerende undervisning bliver for ensidig og unuanceret,« mener Marie Dalby.  I et konkret projekt på syv uger med supplerende læseundervisning var målsætningen, at eleverne skulle opnå øget faglighed. Det lykkedes. Eleverne oplevede succes og fik styrket deres selvtillid, fortæller hun. Udtagelsen fra klassen »betød, at det i højere grad end den almene undervisning, bliver muligt at planlægge efter elevernes zone for nærmeste udvikling. Derfor ser jeg den supplerende læseundervisning som et middel og metode til at give eleverne et læseløft og på den måde systematisk at arbejde med elevens allerede opnåede kompetencer,« skriver hun i sin konklusion. Men hendes analyse viser også, at det, at eleverne bliver taget ud af den almindelige undervisning, »er forbundet med problematiske oplevelser.« Eleverne føler sig uden for klassefællesskabet, og det kan både have betydning for den sociale og personlige udvikling, for hvis eleven ikke opfatter sig selv som en del af fællesskabet, kan det »være medvirkende til, at eleven får et narrativ, som mindre dygtig eller ikke-ligesom de andre.« Ekskluderingen kan også betyde, at eleverne er mindre motiverede til at yde noget i den supplerende læseundervisning, og det kan give dårligere læseresultater. På spørgsmålet, om konkurrencestatens pres og faglige værdier og inklusionsidealet kan sammentænkes, svarer Marie Dalby, at det »ud fra denne undersøgelse ses, at inklusion bliver et middel til i højere grad at øge fagligheden.« Eleverne er inkluderet i skolen, men ekskluderet fra klassefællesskabet, så »skolens og lærernes rutinemæssige tilgang til den supplerende undervisning, som en metode til at inkludere eleverne i det faglige fællesskab bør kontinuerligt tages op til refleksion og evaluering,« argumenterer Marie Dalby. »En mere inkluderende læsepædagogik vil i højere grad tilstræbe, at inklusionsidealets værdier om fællesskab imødekommes. Der vil også være mulighed for, at give konkurrencestatens stringente værdier om faglighed og kompetencer en mere rummelig side, hvor unikke individer og fællesskab sidestilles med faglige kundskaber.« Ved at sammentænke disse elementer kan læringen styrkes, samtidig med, at elevens faglige, personlige og sociale udvikling i højere tilgodeses. Skolereformens 'understøttende undervisning' skal »supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning i fagene,« citerer Marie Dalby fra Undervisningsministeriets hjemmeside. »Hvis den supplerende undervisning ligger i disse timer, vil eleverne ikke blive udtaget fra klassefællesskabet, fordi der er mulighed for at skabe et rum, hvor eleverne arbejder med forskellige opgaver, som skal styrke deres forskellige kundskaber og kompetencer. Det vil i den sammenhæng være muligt at sammentænke den fagopdelte undervisning med den understøttende undervisning, så de to arbejder parallelt og supplerende. De elever, som i de understøttende undervisningstimer skal arbejde med læsning kan arbejde med noget, som de på et senere tidspunkt inddrager i dansktimer. På denne måde deltager eleven aktivt og bidrager til klasseundervisningen. Dette betyder, at der skabes en mere inkluderende læsepædagogik, hvor eleverne får oplevelsen af, at de deltager aktivt i klasseundervisning. Og der er stadig en rettethed mod de elever, som oplever udfordringer med læsningen, tages alvorligt, ligesom der arbejdes systematisk med en øget fonologisk bevidsthed gennem gentagelse,« skriver hun i sin perspektivering. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Den vanskelige læsning - en undersøgelse af den supplerende læseundervisning