"Vi allierer os med begge fløje, fordi det er vores opgave", siger Hanne Beermann, der er lektor i dansk og praktikleder ved læreruddannelsen i Hjørring, UCN. Hun taler om den læsepædagogiske fejde, der har raset i debatspalterne på folkeskolen.dk, siden det kom frem, at embedsmænd i Undervisningsministeriet ændrede i tre søjler af nye Fælles Mål for dansk, efter at arbejdsgruppen vel at mærke havde diskuteret længe og afleveret sit kompromisforslag.

Læseforsker: Fælles Mål for læsning var ude af balance

Mens den ene fløj i fejden abonnerer på literacy-begrebet og ideen om, at eleverne bare skriver løs og lærer at læse tekster, ikoner og grafer, som de er motiverede for, er den anden, lingvistiske fløj optaget af, at eleverne først og fremmest lærer bogstaverne og deres lyde i isolerede situationer. Leder af Nationalt Videncenter for læsning Klara Korsgaard forsvarer literacy-begrebet. Carsten Elbro og Elisabeth Arnbak, der var de to forskere, embedsmændene rådførte sig hos, forsvarer det lingvistiske forskningsparadigme.

Man kommer imidlertid ikke ud som dansklærer fra læreruddannelsen i disse år, uden at have stiftet bekendtskab med alle tre forskere. 

"Det er vores opgave på læreruddannelsen at give de kommende lærere viden om, hvad der findes af forskning indenfor læse- og skrivefeltet. Og her henter man jo både viden fra de sociokulturelle teorier som literacy og fra det lingvistiske forskningsparadigme om læseindlæring. Man kommer ikke ud, uden at have læst tekster af både Elbro, Arnbak og Klara Korsgaard", siger Hanne Beermann. 

En ny læsekrig er brudt ud

Danskfaget var et litteraturfag Det imidlertid relativt nyt, at man på læreruddannelsen beskæftiger sig indgående med læsning og indfører de studerende i de forskellige læsedidaktikker. Hanne Beermann er selv læreruddannet og blev færdig i midten af 80'erne.   "Dengang fyldte læsning ikke særlig meget på læreruddannelen, selvom man havde dansk som linjefag. Dansk var et litteraturfag dengang, og det betyder jo, at rigtig mange lærere i folkeskolen idag er rundet af sådan en uddannelse", forklarer Hanne Beermann.

I den ny læreruddannelse og i dens forgænger fra 2007 er læsning til gengæld blevet noget meget centralt. I bekendtgørelsen fra 2013 er to ud af fire kompetenceområder for at kunne undervise i dansk på 1.-6-klassetrin domineret af læse- og skrivekompetencen. Hanne Beermann lister de fire: "Sprog og kommunikationsundervisning. Tekster og tekstundervisning. Læsning og læseundervisning. Skrivning og skriveundervisning".

Hun spørger sig selv, hvor litteraturen blev af. Den er ikke længere essensen af danskfaget.

"Det handler i stedet om læsningen, tekstarbejdet og sproget. Det er selvfølgelig ikke sådan, at man ikke arbejder med litteratur. Men læsning står meget stærkere i dag, end det historisk har gjort, nok netop fordi vi har fået meget ny viden om den", konkluderer Hanne Beermann. 

Uanset hvilken læreruddannelse Forskydningen fra litteraturfokus til læsefokus på læreruddannelsens danskstudie betyder selvfølgelig også, at de dansklærere, der kommer ud fra læreruddannelsen i disse år, er fagligt forskellige fra den generation, Hanne Beermann tilhører. 

"I folkeskolen er der et broget spektrum af forskellige læreruddannelser og det derfor en langsom proces at få implementeret et nyt fokus i danskfaget. I den forbindelse må efteruddannelsen af læsevejledere på de fleste skoler fremhæves som et kvalitetsløft, der har understøttet processen.", siger Hanne Beermann. 

Samtidig har landets syv Professionshøjskoler ret til at udvikle egne moduler, da kan være forskellige behov og muligheder, afhængig af, om man er en stor eller en lille læreruddannelse. Enkelte moduler er alle studerende dog forpligtet til at gennemføre, for danskfagets vedkommende eksempelvis 'skriftsprogstilegnelse'. Disse moduler har en national faggruppe, hvor alle landets læreruddannelser er repræsenteret, beskrevet. Her sidder Hanne Beermann også

"Uanset hvilken læreruddannelse du går på, så bliver du undervist i skriftsprogstilegnelse, hvis du skal have undervisningskompetence i dansk 1.- 6.klasse. Vi har i gruppen også udarbejdet en fælles liste over bøger, man kan bruge, og den afspejler den forskning, der ligger til grund for, hvad vi ved i dag. På den liste står både Elbro, Arnbak og Klara Korsgaard", siger Hanne Beermann, der selv underviser de førsteårsstuderende i skriftsprogstilegnelse på læreruddannelsen i Hjørring.