Når man ser på nøgletal på børne- og ungeområdet i Odense i den seneste budgetanalyse, så står der, at "Odense er den kommune, der bruger færrest kroner pr. barn på grundskolen".

I budgetanalysen sammenligner kommunen sig med de fem andre byer, der er blandt de seks største i Danmark. Her ligger Esbjerg som kommune nummer 77, når det gælder kroner pr. barn i grundskolen, mens Aalborg er nummer 50, Aarhus nummer 45, Randers nummer 39 og København nummer 29 i dét regnestykke.

Lærerfyringer i Odense er afblæst 

Bør satse mere på folkeskolen

Formand for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen siger til folkeskolen.dk, at det undrer hende, at man ikke satser mere på folkeskolen, når nu Odense ønsker at være en storby og ikke bare en stor dansk by.

"Jeg tror, at netop budgettet til folkeskolen betyder noget, når man overvejer at bosætte sig i en kommune", siger Anne-Mette Kæseler Jensen.

Under overskriften "Odense Kommune: Bunden er nået!" på Odense Lærerforenings hjemmeside udtaler formanden, at der op til budgetlægningen endda var to forslag til nedskæringer, som blev taget af bordet i Børn- og Ungeudvalget. Der var lagt op til en reduktion i fagundervisningen i 0.-3. klasse og et forslag om at Vollsmoseskolerne skulle have reduceret i deres udvidede timetal. Anne-Mette Kæseler Jensen er glad for, at forslagene ikke blev realiseret.

"Jeg tror, at politikerne kan se, at der simpelthen ikke kan skæres mere i skoleområdet. Ingen er stolte af at være dén kommune i landet, der bruger færrest penge på eleverne. Vi håber, at politikernes beslutning er udtryk for, at de vil vende den negative spiral for skolerne i Odense og indse vigtigheden af at prioritere folkeskolen", siger hun.

"Vi skal bruge pengene klogt"

Rådmand på Børn- og Ungeområdet den radikale Susanne Crawley Larsen fortæller, at Odense ikke er en kommune, der har mulighed for at bruge flere penge på skoleområdet.

"Men det giver en forpligtelse til at bruge pengene klogt. Det glæder mig at se, at nogle af de ting man måler skoler på - karaktergennemsnit og trivsel - ligger fint. Vores karaktergennemsnit ligger over middel og undersøgelser viser, at børnene trives", siger Susanne Crawley Larsen.

Panikforhandlinger afblæser lærerfyringer i Odense

Hun forklarer, at Odense er en fattig kommune, der i disse år skal finde ud af, om man fortsat vil spare eller om man vil prøve at investere og få gang i væksten, så man kan tiltrække flere borgere til byen. Politikerne prøver at investere noget, så Odense kan blive en rigere kommune. Kommunen har allerede lukket små skoler og skruet på klassekvotienten.

"Vi har en stor arbejdsløshedsprocent i forhold til for eksempel Aarhus og Aalborg. Odense er en gammel industriby, og krisen har ramt hårdt. Så kan man altid tænke, at vi tidligere kunne have været længere fremme i skoene og fået ændret dette. Vi er også en by med et relativt lavt uddannelsesniveau, så det er også svært for folk at finde arbejde igen, når de er blevet arbejdsløse. Alt det vil vi gerne vende, vi vil jo gerne gøre det, vi har lyst til med skole, børn, ældrepleje eller andet".

Rådmanden håber, at eventuelle tilflyttere vil se på andre tal end antallet af kroner brugt pr barn i grundskolen. Hun understreger, at børnene bliver dygtige i skolerne i Odense og har et godt børneliv.

Med hensyn til de to poster til mulig reduktion, som politikerne endte med at beholde, siger Susanne Crawley Larsen: "Det havde gjort ondt. Det ville have betydet at en ekstra pædagog eller lærer skulle tages ud af klassen. Det ville være et dumt signal at sende, og det ville gøre for ondt i forhold til det forholdsvis lille beløb, vi kunne spare".