Marie Krarup, Dansk Folkeparti, er især bekymret for projektorienterede prøver, når/hvis karaktererne bliver afgørende for, om man kan blive optaget i gymnasiet
Dansk Folkeparti: Kan man regne med afgangsprøverne?
Ungdomsuddannelsesordfører i Dansk Folkeparti Marie Krarup er bekymret for, om folkeskolens afgangsprøver er troværdige nok til en ny rolle som adgangsbom til gymnasierne. Derfor har hun stillet en række spørgsmål til undervisningsminister Christine Antorini om censur og karaktergivning ved prøverne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg er bekymret for, om censuren er tilstrækkeligt omfattende og ensartet. Jeg ved simpelthen ikke tilstrækkeligt om prøveformerne i folkeskolen og kan især være bekymret for meget projektorienterede prøver, hvor karakterne kan svinge voldsomt. Så det er noget, vi vil undersøge yderligere i forhandlingerne", siger Marie Krarup. "Hvis prøverne skal have en helt anden vægt, som vi jo mener, de skal, så er det noget, vi må tage meget alvorligt".
De fire spørgsmål til Christine Antorini, som Marie Krarup netop har fået svar på, er første spadestik i hendes afdækning af, om afgangsprøverne i deres nuværende form er velegnede, hvis gymnasieforligspartierne beslutter, at det fremover skal kræve et 7-tal i snit fra folkeskolen at blive optaget på en gymnasial uddannelse.
"Derfor er det også meget vigtigt med en indfasningstid, så både elever og lærere psykisk får tid til at indstille sig på, at prøverne betyder noget. De elever, der går til afgangsprøve lige nu, har jo allerede fået deres uddannelsesparathedsvurdering, så for dem betyder prøverne jo faktisk ikke noget. Så det er vigtigt, at vi meget ansvarlige i denne proces. 44 procent af de nuværende gymnasieelever - især mange drenge og indvandrere - ville være sorteret fra med et adgangskrav på 7, viser en analyse, og det ville være dybt uansvarligt på den måde at tabe en halv generation på gulvet", siger Marie Krarup, der selv har arbejdet som gymnasielærer.
"Så jeg ved, at der er masser af drenge, der har en helt anden indstilling, når de ved, at det betyder noget", siger hun og understreger også, at det skal være muligt for de unge at tage en afgangsprøve om.
Fuld tillid Marie Krarup har blandt andet spurgt Christine Antorini, om der er et ensartet prøveniveau over hele landet, der gør karakterer fra folkeskolens afgangsprøve sammenlignelige.
"Der er ekstern censur ved samtlige prøver, og det er censors ansvar at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag. Det er endvidere censors ansvar at medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Jeg har derfor fuld tillid til, at der er et ensartet prøveniveau over hele landet, der gør karakterer fra folkeskolens afgangsprøver sammenlignelige".
Se link til spørgsmål og svar og til Undervisningsministeriets analyse af konsekvenserne af nye adgangskrav til højre.
Læs mere
Spørgsmål/svar om prøvefag på tværs aflandet
Spørgsmål/svar om prøveniveau på tværs aflandet
Spørgsmål/svar om ekstern censur
Spørgsmål/svar om muligheden for at hævekarakterer uden at hæve niveauet
Analyse af adgangskrav til de gymnasialeuddannelser