Prisen blev overrakt af formanden for folketingets uddannelsesudvalg, Orla Hav (S). Med prisen følger en præmie på 10.000 kroner
Foto: Andreas Brøns Riise
Digital prisvinder: Forberedelsen skal tænkes anderledes med flipped classroom
Hvis man vælger at bruge undervisningsmetoden flipped classroom, skal videoerne ses som udgangspunkt for forberedelsen - ikke en tilføjelse. Sådan lyder det fra Anders Schunk Pedersen, der i dag fik overrakt prisen som Årets Digitale Lærer på Skolemessen i Århus.
10 TIPS TIL FLIPS
Her er Anders Schunk Pedersens ti tips til at laveinsktruktionsvideoer:
Tal hurtigt
"Du taler langsommere end du tror"
Skriv stikord - men læs ikke op afmanuskript
"Man vil gerne være velforberedt, når andre kan se med. Menvideoer fungerer bedst, hvis de er præget af den entisuiasme, manogså har i klassen".
Hold dig til ét emne
"Vil du sige mere, så lav en del to"
Gentag ikke dig selv
"Det virker godt i en klasse, hvor man skal sikre, at alle ermed. Men en video kan spoles tilbage"
Kom til sagen
"Drop de lange indledninger".
Hold videoen på maks 5 minutter
"Igen: Har du mere at sige, så lav en del to"
Tag ikke optagelsen om
"Det er kun dig selv, der bemærker de små fejl"
Brug kendt teknik
"Men prøv også nye metoder, når du har tid - video er sjovt"
Undgå sætninger som "hej 5. klasse!"
"Hold videoen på et generelt plan - ellers kan den ikkegenbruges"
Du er ikke Steven Spielberg
"... og det er helt okay!"
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når man bruger undervisningsmetoden flipped classroom, hvor elevens lektier består i at se en instruktionsvideo, skal man gentænke sin måde at lave forberedelse på. Det siger Anders Schunk Pedersen fra Elev Skole ved Aarhus. I november fik skolens projekt med den it-baserede undervisningsform en andenplads ved uddelingen af KL's innovationspris, men på Skolemessen i Aarhus var der endnu bedre held for Anders Schunk Pedersen, der vandt den første udgave af den nye pris Årets Digitale Lærer. Prisen uddeles af ordbogen.com.
Prisvinderen ser store fordele ved at vende klasseværelset på hovedet - altså lade eleverne modtage instruktionerne via en video hjemme og så bruge tiden i skolen til at løse opgaver.
"Med flipped classroom går man fra undervisning til læring. Med normal undervisning foregår den mest komplekse del af læringsprocessen ofte i et rum, hvor der er meget lidt sparring. Med Flipped Classroom bliver opgaverne løst med sparring fra læreren og de andre elever", siger han.
Laver flere slags videoer
Anders Schunk Pedersen har med tiden udvidet repertioret af videoer. Det startede med de klassiske korte instruktionsvideoer, blandt andet hans 'Minutdansk'-videoer på Youtube, der på ganske kort tid gennemgår et emne inden for dansk grammatik. Nu laver han for eksempel også videoer, der gennemgår opgaverne, som eleverne skal løse i skolen.
"De indeholder læringsmål og beskrivelse af, hvordan de skal nå dem. Eleverne møder op og er klar til at arbejde, og så kan jeg bruge min tid anderledes i klassen", siger han.
Det udvidede repertoire indeholder også videoer, hvor undervisningen består i, at han og en kollega diskuterer et emne med udgangpunkt i en lærebog.
"Man taler om, at eleverne til afgangsprøven skal have en faglig samtale med eksaminator og censor. Men hvad er en faglig samtale? Det kan man vise med sådan en video", fortæller han.
Videoproduktionen er udgangspunkt for forberedelse
Med skolereformen og den nye lov om arbejdstid er der lagt op til, at lærerne får mindre tid til forberedelse. Anders Schunk Pedersen opfordrer til, at lærerne ikke ser det at lave videoer som en tilføjelse til forberedelsen.
Aarhus-skole vinder pris for at vende klasseværelset på hovedet
"Min forberedelse tager udgangpunkt i at lave video. Det er sideløbende med, at jeg laver videoen, at jeg sætter de faglige mål, sætter mig ind i emnet og så videre", siger han.
Ved at gøre det simple kan læreren hjælpe sig selv til at gøre forberedelsen overskuelig, mener Anders Schunk Pedersen.
"Hvis man bruger den simple teknik, man er fortrolig med, bliver det ikke en byrde at lave videoer. Og så findes der i øvrigt masser af videoer at tage udgangspunkt i på nettet. Forlagene er også begyndt at lave videoer", siger han.
Når man vælger metoden til, vælger man også noget fra, påpeger prisvinderen.
"Jeg tager meget udgangspunkt i læremidlerne på skolen. Jeg laver videoer i stedet for at sammensætte mine egne læremidler, og det er for eksempel meget sjældent, at jeg bruger lamineringsmaskinen".
Anders Schunk Pedersen understreger desuden, at det ikke er alt undervisning, der egner sig til "at blive flippet".
"Metoden skal ses som en kogebog med inpiration til nye retter - ikke som en slankebog, der lægger op til en helt ny livsstil", siger han.
Anders Schunk Pedersen er en af 32 faglige it-resursepersoner, der er frikøbt af Aarhus Kommune. Ud over at være dansklærer på Elev Skole udvikler han videoer for Dansklærerforeningens forlag og holder kurser og oplæg om flipped classroom.