Undervisningsministeren ønsker forsøg med talentklasser i musik

Landets kommuner bliver i dag indbudt til at søge om at oprette særlige talentklasser i musik baseret på optagelsesprøver eller adgangskrav. DLF er betænkelig.

Offentliggjort

Forsøg med talentklasser i musik ogengelsk i udskolingen

Ansøgningsprocedure

Kommunalbestyrelserne kan ansøge om forsøg med:

  • At oprette særlige talentklasser i musik baseret påoptagelsesprøver/optagelseskrav.
  • Undervisning på engelsk i udskolingen/internationalelinjer.

Talentklasser i musik

  • Som led i forsøget kan skoler søge om at fravigefolkeskoleloven for at benytte optagelsesprøver/optagelseskrav tiltalentklasserne.
  • Godkendelsen gives for fire skoleår med virkning fra skoleåret2014/2015. Forsøgene evalueres efter tre skoleår.

 Forsøg med undervisning på engelsk i udskolingen

  • Forsøget med undervisning på engelsk kan alene omfatte 7.-10.klasse.
  • Maksimalt 50 % af undervisningen inkl. engelsk kan foregå påengelsk.
  • Der skal undervises på dansk i et omfang, så det sikres, ateleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge deobligatoriske test og afgangsprøver på dansk.
  • Eleverne modtager undervisning i de naturvidenskabelige fag ivarierende udstrækning på både engelsk og dansk. Undervisningen ide kulturbærende fag skal hovedsageligt finde sted på dansk.
  • Godkendelsen gives for tre skoleår med virkning fra skoleåret2014/2015. Forsøgene evalueres efter to skoleår.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indtil nu er det kun Sankt Annæ Skole folkeskole i København der har en dispensation, der gør det muligt at udvælge elever ved en sangprøve, når de skal begynde i 3. klasse. Men nu vil Undervisningsminister Christine Antorini have flere erfaringer med talentklasser i musik.

Sang-elite skole har stadig optagelsesprøve

"I folkeskolereformen har vi fokus på, at alle skal udfordres. Det gælder også dem, der kan noget særligt, og her kan talentklasser være med til at udvikle deres færdigheder på et højt niveau," lyder det fra undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.

DLF: Talentfulde elever skal være del af klassefællesskabet

Formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen er betænkelig ved forslaget. 

"Umiddelbart mener vi ikke, at kommunerne skal differentiere undervisningen. Når man laver talentklasser hiver man eleverne ud af de fællesskaber, de ellers ville have været i", siger Bjørn Hansen til folkeskolen.dk. 

Han så i stedet gerne, at kommunerne søger om forsøg, hvor de bruger de muligheder, som folkeskolereformen åbner op for. 

"Folkeskolereformen åbner op for at lave holddannelse. Her kunne man tænke i hold med fokus på musik, og man kunne gøre det i samarbejde med musikskolerne. På den måde beholder man eleverne i klassen, men de får lov til at dyrke deres talent i nogle timer i skoletiden". 

Flerårigt forsøg

I brevet til kommunerne åbner Undervisningsministeriet også op for muligheden for at udbyde undervisning på engelsk i op til 50 procent af skoletiden. Kommunerne kan på vegne af skolerne ansøge om forsøg med at oprette i talentklasser i musik og/eller internationale udskolingslinjer.

Skolerne kan blive godkendt til forsøg for tre og fire skoleår fra skoleåret 2014/2015. Et år før forsøgene afsluttes, evalueres de og der tagets stilling til, om forsøgene skal fortsætte.