Erfaringsudveksling: Hvorfor skal man have tysk fra 5. klasse? Det er et af tysklærer Lotte Lee Møllers spørgsmål til Poul Kok, der siden 1994 har undervist i tysk fra 5. klasse.

Fra næste skoleår skal danske skoleelever nemlig modtage undervisning i tysk eller fransk allerede fra 5. klasse. Elever får en ny ugentlig lektion i andet fremmedsprog i 5. klasse, to i 6., mens de i 8. og 9. klasse får en enkelt lektion mindre end hidtil, nemlig tre lektioner. Samlet set får undervisningen i an-det fremmedsprog tilført en ekstra ugentlig time fra 5. til 9. klasse sammenlignet med det gældende vejledende timetal.

For langt de fleste tysk- og fransklærere bliver den største ændring indførelsen af andet fremmedsprog på mellemtrinnet. På enkelte folkeskoler har de allerede erfaringer med en tidlig sprogindsats, heriblandt Herskindskolen i Galten ved Skanderborg, hvor Poul Kok er lærer. Derfor har Folkeskolen inviteret Lotte Lee Møller til at udspørge Poul Kok og stille de spørgsmål, der trænger sig på, når hun fra august skal undervise i tysk på mellemtrinnet.

Lotte: Hvorfor har I indført tysk 
fra mellemtrinnet?

Poul: »Det er der tre primære grunde til. For det første svarer terminologien i begyndertysk langt bedre til elever i 5. klasse end elever i 7. med sætninger såsom »hvad hedder du?« og »hvor bor du?« Samtidig er det godt at få musik og rim ind med fremmedsprogsundervisningen, og det gider elever i 7. klasse ikke synge med på. De er i puberteten og tit blufærdige, så mange bryder sig ikke om at snakke tysk. Det vigtigste er, at eleverne styrer klasserummet og får snakket mere tysk end læreren, og det er nemmere i 5. klasse.

En anden god ting er, at eleverne i 5. bliver vænnet til fremmedsproget. I vores undervisning kobler vi sproget til bevægelser, eksempelvis ved at de skal stille hinanden spørgsmål eller gennem leg og spil. Eleverne siger, at de bedre kan huske det, de har lært, hvis de var i bevægelse.

Sidst, men ikke mindst, er der en høj grad af dannelse ved undervisningen i 5. klasse. Elevernes billede af Tyskland og tyskere bliver mere nuanceret og positivt. I 7. klasse oplever man, at elever har hørt hjemmefra, at tysk er kedeligt, eller at alle tyskere spiser pølser og går i joggingdragt. Vi hører sjældent den slags fordomme mere«.

Lotte: Lektionerne til undervisning i 5. og 6. klasse bliver taget fra 8. og 9. klasse, hvilket betyder, at der jo ikke bliver indført ekstra timer. Jeg har i forvejen vanskeligheder med at nå pensum, både tekst og grammatik, tilfredsstillende i løbet af 8. og især 9. klass

e. Hvilke erfaringer har Herskindskolen gjort sig på det område?

Poul: »Jeg er enig med Lotte i hendes synspunkt, da det helt sikkert havde været det bedste ikke at skære på udskolingens timetal. På Herskindskolen har vi indtil nu brugt den frivillige undervisning til at tilbyde ekstra timer i tysk. Derfor har vi faktisk ikke nogen erfaringer med at skulle nå pensum på reformens antal af vejledende timer, og jeg håber, at vi kan få lov til at fortsætte som hidtil efter sommerferien. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at have to ugentlige lektioner i 5. klasse, fordi der ellers kan gå en uge imellem tyskundervisningen. Det er for lang tid, og reelt vil eleverne jo komme til at have dobbelt så meget tysk, hvis de havde to timer i 5. klasse. Det må man formode, at de bliver bedre til tysk af«.

Lotte: Tysk i 5. og 6. klasse er én og to lektioner om ugen. Som tysklærer risikerer man således at komme ind i rigtig mange klasser. Vi har på Møllevangskolen snakket om muligheden for, at det ikke er en tysklærer, som læser disse timer. Dette er dog noget ambivalent, da det ofte kun er tysklærere, som kan/vil undervise i tysk - også selvom det er på begynderniveau. Jeg kan se, at det netop er i begynderundervisningen, at det er utrolig vigtigt, at det er en linjeuddannet lærer, som varetager undervisningen her. Jeg har i tidens løb overtaget en del 8.-klasser, hvor jeg tydeligt kan mærke forskellen på, om 7. klasse er varetaget af en tyskkollega eller en kollega, som lige manglede et par timer. Hvad gør I på Herskindskolen?

Poul: »Igen er jeg helt enig i Lottes betragtning, og jeg kan sagtens se problemet. Det bør være linjefagsuddannede tysklærere eller tilsvarende, der underviser i tysk - også på begynderniveau. På Herskindskolen holder vi hyppige fagudvalgsmøder for at inspirere hinanden og udveksle gode ideer, og det kan være en vej ud af problemet. Generelt synes jeg, at et af de vigtigste råd, jeg kan give, når man skal starte med en tidligere sprogindsats, er at bruge sine kolleger. På min skole er vi tre tysklærere, men det er en mindre skole, så det giver ikke samme udfordring som på Lottes skole, der lyder til at være større. Men det er en rigtig god ide med en fælles vision i tysk fagudvalg. Hos os er den vision, at eleverne får snakket, at de får en sproglig selvtillid og et nuanceret syn på vores tyske naboer«.

Lotte: Jeg ved, at de forskellige forlag arbejder på højtryk på at få færdigproduceret undervisningsmaterialer til tidlig tyskstart, men jeg ved også, at man sparer mange steder, så jeg kan da blive bekymret for, om vi overhovedet får råd til tilstrækkeligt nyindkøb. Hvad gør Herskindskolen med undervisningsmaterialer? Har I produceret jeres eget?

Poul: »Vi har langt hen ad vejen produceret vores eget materiale, men der findes også bøger om tidlig tysk på markedet. Står man uden undervisningsmateriale i august, så vil jeg anbefale, at man starter med rigeligt af aktiviteter og sproglege. Det er vigtigt at have for øje, at tysk kan læres både siddende, stående og gående, og det er den metode, vi har udarbejdet vores materialer efter. Til inspiration kan man for eksempel tage et kig på nogle af de lege, vi har brugt på Herskindskolen«.

Lotte: Klarer Herskindskolens elever sig bedre til folkeskolens afgangsprøver end andre på landsbasis?

Poul: »Vi har ikke målt på, om vores elever klarer sig bedre. Der er selvfølgelig statistik fra afgangsprøven i 2010, som blandt andet viser et højt karaktergennemsnit i mundtlig tysk, men det er kun baseret på en enkelt klasse, så den bruger jeg ikke så gerne. Men det, vi kan sige med sikkerhed, er, at alle vores elever vælger tysk, og at eleverne generelt er positive overfor faget. Her skal tysk være for alle, også elever, der har svært ved at tilegne sig stof kognitivt. Glæden ved tysk kommer af, at eleverne føler, at de kan bruge sproget til noget, og det er der ingen tvivl om, at den tidlige start er medvirkende til«.