"Fælles Mål er rygraden i den nye folkeskolereform. Så det er godt, at det er dygtige kirurger, der er samlet. Når man skal ind og pille ved en rygrad, er det jo vigtigt, at det bliver gjort nænsomt og kompetent", sådan lød velkomsten fra kontorchef i Undervisningsministeriet Jacob Hess til de mange forsamlede lærere, skoleledere, forskere og seminarieundervisere, der i går var samlet i DGI-byen i København. De er alle blevet udpeget til arbejdsgrupper, som skal udarbejde de nye fælles mål for alle fag i folkeskolen.

Og der var tydeligt store forventninger fra både ministeriets folk, ministeren selv og Andreas Rasch-Christensen, som har stået i spidsen for den mastergruppe, der har udviklet rammerne for de nye mål.

"Forskningen viser entydigt, at tydelige mål for elevernes læring har stor betydning. Og vi var i forligskredsen enige om, at vi skulle kigge på alle fag og forenkle målene. Fælles mål er et centralt omdrejningspunkt i at udfylde og uddybe hvad der ligger i den nye folkeskolereform. Men de skal også danne rammen ude på skolerne for pædagogisk udvikling, feedback og udvikling af undervisningen. Og de er også et led i, at vi i ministeriet kan dreje os væk fra kontrol og over til mere rådgivning", sagde Christine Antorini, som glæder sig meget til at følge processen med de nye mål.

Målene skal bruges med det samme

I går var altså første møde i gruppen. Herfra arbejder grupperne på de mål frem til den endelige aflevering i april. Og fra april til juli behandles de politisk. Så de endelige mål vil først være færdige til næste skoleårs start.

Forsker: Det er ikke nok at lave nye Fælles Mål

"Det betyder også, at vi vil gøre et stort implementeringsarbejde ude på skolerne fra ministeriets side, når målene skal i spil ude  på skolerne i skoleåret 2014/15", fortalte specialkonsulent Helene Hoff, som står for organiseringen af arbejdet med de nye fælles mål i ministeriet. Forsknings- og udviklingschef på Via Andreas Rasch-Christensen og professor ved DPU Jens Rasmussen, som har siddet i mastergruppen, er løbende tilknyttet grupperne og kan sparre med skribenterne om processen. Andreas Rasch fremlagde på mødet, hvordan rammen er for arbejdet og hvilke udfordringer, der ligger foran deltagerne. Han understregede, at fornyelsen af målene ikke er udtryk for, at de gamle er lige til at kaste ud. Der er tale om en forenkling og præcisering på baggrund af Evas evaluering af målene fra forrige år.

"Noget af det evalueringerne peger på er, at de er for brede. Derfor giver det god mening at tale om forenkling og præcisering. Men de bruges i dag heller ikke for alvor af lærerne til de didaktiske overvejeler. De bliver nok brugt til at tage noget ud og skrive ind i elevplanerne. Men lærerne bruger ikke målene aktivt. Det er noget af det, der skal forbedres", sagde han.

Hvordan sikrer man ensartethed i målene? Der var stor spørgelyst blandt deltagerne efter Andreas Raschs oplæg. En lærer var blandt andet bekymret for, om lærerne ude på skolerne ville forstå, hvordan målene er bygget op og efterspurgte en Fælles Mål-taksonomi-ordbog til lærerne.

"Man kunne godt have udviklet en ordbog eller en fast taksonomi. Men så ville man løbe den risiko at sætte fagene ind i rammer, som ikke ville være hensigtsmæssige. Du har helt ret i, at det er vigtigt at sikre, at lærerne forstår det, og meget af det ligger jo i implementeringsprocessen og er en stor udfordring. Men vi kan kun forholde os til, hvordan vi gør det bedst muligt i forhold til at udvikle selv målene", svarede Andreas Rasch.

Specialkonsulent Helene Hoff henviste til, at grupperne også udarbejder forslag til læseplaner, hvor man vil kunne beskrive tydeligere, hvad der ligger i målene. Og derudover udarbejder ministeriet en vejledning til lærerne, der følger med målene.

Andre lærere bekymrede sig over, hvordan man skal udarbejde mål, som ligger på normalniveauet og samtidig rummer hele karakterskalaen. Og fraværet af en helt fast struktur i opbygningen af målene hvor progressionen skal overholdes kan give problemer i forhold til tværfagligt samarbejde.

"Det er jeg grundlæggende helt enig med dig i. Men det er jo en balance mellem at skabe sammenhæng og give frihed. Det vil være udfordrende. Man skal sikre en ensartethed, for at man kan samarbejde på tværs, samtidig med, at man gerne vil fastholde fagenes egenart", svarede Andreas Rasch-Christensen.

Men der var stor arbejdsiver blandt de forsamlede, og diskussionerne om arbejdet med fagene begyndte allerede i pauserne mellem oplægsholderne og fortsatte derefter hele eftermiddagen.

Se hvem der sidder i arbejdsgrupperne via linket øverst til højre