Eksplosive børn findes i alle klasser, og de skaber en dårlig stemning. Derudover stresser de lærerne. Det oplevede Gry Bastiansen, allerede da hun var nyuddannet lærer i Esbjerg. Børnene råber, slår eller ødelægger ting, og adfærden betyder, at sådan et barn faktisk kun er på tålt ophold i klassen.

Benjamin slår på mure i stedet for på mennesker

Barnet selv og omgivelserne er alle desperate, og derfor har Gry Bastiansen som AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) og udviklingskonsulent arbejdet med at finde en metode til at tale om temperamentet og finde nogle handlemuligheder, så barnet ikke eksploderer.

»Det handler om at blive bombeekspert på sin egen temperamentsbombe«, siger hun.

»Som lærer følte jeg afmagt, når jeg mødte et eksplosivt barn. Det udfordrede både mig og hele klassen. På et tidspunkt talte jeg med nogle børn om, hvad der skete, når der gik ild i lunten, og vi talte om drillepinde, der var med til at sætte brand i bomben. Det var børnene, der døbte drillepindene tændstikker«.

At få nye historier om barnet

Gry Bastiansen har udviklet et kursus, der tager udgangspunkt i en tegning, som man kan tale med børnene om. Sådan at det bliver simpelt at forholde sig til.

Hun forklarer, at mange tænker, at et eksplosivt barn ikke kan inkluderes.

»Vores krybdyrhjerne siger, at det er en farlig person, der står over for os, og alle historierne om barnet begynder at dukke op. Kurset handler blandt andet om at se noget andet, ikke at lede efter skyld og at give barnet plads til at kunne lære igen«.

Nogle af børnene fortæller, at de får kvalme og hjertebanken, før de eksploderer.

Anmeldelse: Bomber, tændstikker, pytspande og meget mere

Find tændstikkerne

På Bække Skole begyndte bombekurserne faktisk med Benjamin. Allerede da han gik i børnehaveklassen, var der problemer med hans voldsomme temperament, og det blev ikke bedre af, at han og hans forældre oplevede, at han var blevet syndebuk.

Lærer Alice Olsen var på kursus hos Gry Bastiansen og har prøvet kræfter med flere eksplosive elever på skolen. Hun har også undervist nogle af sine kolleger i teknikkerne fra bombekurset.

»Benjamin kom på kursus i 3. klasse, og det blev legalt at have et temperament. Han fik lov til at få et rum udenfor, hvor han kunne afreagere«, siger Alice Olsen.

Hendes kolleger Line Sønderby og Charlotte Nissen forklarer, at når man under kurset finder frem til, hvem der kan få hans bombe til at eksplodere, fritager man ham for noget af ansvaret for sin voldsomme adfærd. Man finder tændstikkerne, og man taler om, at der er flere, der sætter gang i den eksplosive adfærd. Nogle synes, det er sjovt at se ham eksplodere.

Lærerne har prøvet bombekurset på flere elever og har oplevet, at nogle af dem bagefter bliver nogle af de stille elever i klassen. Lærerne har selv kørt kurser for eleverne, og andre gange har Gry Bastiansen holdt kurset.

Det kan være både elever og lærere, der får et barn til at tænde af.

»Benjamin er rigtig god til at fortælle, hvad vi skal gøre. Han fortæller nye lærere, at hvis han går, så skal de ikke følge efter ham. Han kommer selv tilbage, når han er dampet af. Som lærer skal man tænke over, hvornår man tager snakken med et barn, der har en voldsom adfærd«, siger Line Sønderby.

Forældrene skal være med

Det er også vigtigt, at forældre støtter op om arbejdet. Benjamins mor, Dorthe Haar Olsen, kender godt til at have temperament.

»Men nu har vi fået en måde at tale om det på både hjemme og i skolen. Tidligere ringede de fra skolen og bad mig om at hente Benjamin, men nu bliver jeg ikke ringet op mere. En overgang følte jeg ellers, at både lærere og de andre forældre altid mente, at det var min søn, der var problemet. Det blev jeg gal over. Det er jo ikke altid den sammes skyld, man skal også huske tændstikkernes rolle«, siger hun.

Nu har både forældre og resten af familien lært, hvordan de skal tackle temperamentet.

Dorthe Haar Olsen fortæller, at Benjamin er retfærdighedssøgende. For eksempel skældte en mor engang ud over, at han havde vasket hendes søn i sne. Men det var, fordi Benjamin havde set drengen give vaskere til de små elever, og det syntes Benjamin var uretfærdigt. Han gav så drengen igen på samme måde.

Lære at sige pyt

Gry Bastiansen fortæller, at det handler om at komme ind bag den eksplosive adfærd. At se barnet bagved eller den sårede unge.

»De eksplosive børn og unge scanner altid omgivelserne for problemer og kender ofte ikke nuancer i deres følelser. Om det er en tabt leverpostejmad, der er problemet, eller om det er en klassekammerat, der råber, at man er en idiot - det giver samme udbrud«, siger Gry Bastiansen.

På kurserne arbejder hun med, at børnene skal lære at sige »pyt med det«. De behøver ikke at reagere, hver gang der sker noget. Og drillepindene skal lære at se deres rolle i konflikten og reagere anderledes.

Hun har en enkel tegning, som hun bruger på kurserne og i bogen »Børn med eksplosiv adfærd«. Tegningen har flere trin og viser barnet med temperamentsbomben. Noget sker, og barnet mærker bomben røre på sig. Så møder barn og bombe en tændstik. Her kan barnet lære at gøre noget andet end at følge den vej, det plejer, og som fører til eksplosion. Det handler om at lære barnet at finde et detoneringsrum - det kan være skolegården, et træ, et bestemt rum, et gemmested. Her skal barnet lære at gå hen, når temperamentsbomben rører på sig.

Tegningen viser også, hvordan det går, hvis bomben går af. Her er det vigtigt, at der er en voksen at tale med bagefter. Gry Bastiansen fortæller, at det er krybdyrhjernen, der reagerer - og når det sker, kan man kun kæmpe eller flygte.

Eller som Benjamin siger: »Jeg har på en måde fået tilladelse til at gå en lille tur om i Hullet på legepladsen, og så kommer jeg tilbage, når jeg er klar«.