Aarhusaftalen er bedre end Lov 409, mener formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.
Foto: Thomas Arnbo
DLF om Aarhusaftalen: Et gennembrud
Aarhus Kommune indgik i går en arbejdstidsaftale med Aarhus Lærerforening trods massivt pres fra KL og regeringen imod lokalaftaler. Alene af den grund er aftalen et gennembrud, mener Lærerforeningen centralt. Aftalen er den første efter regeringsindgrebet i forsommeren. Og den er i det mindste bedre end Lov 409, mener DLF.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er en planlægningsaftale". Sådan karakteriserer formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen den aftale, som Århus Lærerforening i går indgik med Aarhus Kommune.
"Det er ikke en aftale, hvor kredsen eller lærerne tager ansvaret for, at der er den nødvendige tid til arbejdet", påpeger Gordon Ørskov.
"Det er en aftale, der slår fast, at skolelederen har ansvaret for, at der er tid nok til, at lærerne kan udføre deres arbejde", understreger han og er rigtig godt tilfreds med, at aftalen pålægger skolelederen det ansvar.
Der er styr på arbejdstiden
Lærerne i Aarhus skal ifølge aftalen fremover være på skolen i 35 timer om ugen på skoleårets 200 dage plus yderligere 10 dage. Derudover får hver lærer en pulje på 215 timer årligt til opgaver, der ikke er skemalagt. Så der er styr på arbejdstiden, og blandt andet det gør Aarhusaftalen til en bedre aftale end Lov 409, som i forsommeren fejede alle gældende arbejdstidsaftaler af bordet.
Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale
Aarhusaftalen er den første aftale mellem en lærerkreds og en kommune siden lovindgrebet, og alene det, at en kommune har lavet en aftale med en kreds trods pres fra KL og regeringen om at lade være, gør Aarhusaftalen til et gennembrud, siger Gordon Ørskov Madsen.
"Aarhusaftalen er nogle steder væsentligt bedre end Lov 409. For eksempel skal skolelederen skemalægge de forskellige arbejdsopgaver, som læreren skal udføre, også forberedelsen af undervisningen. Desuden sætter aftalen hegn om en pulje på 215 timer ved siden af de 35 timer til afgrænsede opgaver - som den enkelte lærer i øvrigt også kan få skemalagt af skolelederen, hvis han selv ønsker det", siger Gordon Ørskov Madsen.
Skolelederen har ansvaret for lærernes trivsel
Aftalen forpligter også skolelederen til at holde øje med, om lærerne trives og har et godt arbejdsmiljø. Og så sikrer den, at tillidsrepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten har en central plads på skolen og har tid til at mødes med lærerkredsen, påpeger Gordon Ørskov Madsen. Og der er også sat resurser af til at evaluere aftalen.
"Aftalen er et udtryk for, at kommunen har erkendt, at den ikke kan lykkes med den store opgave, den har på skoleområdet, hvis den ikke har kredsen som samarbejdspartner. Det er en meget vigtig erkendelse", siger Gordon Ørskov Madsen.
Aarhusaftalen er bedre end Lov 409
Så selv om der ikke er et loft over undervisningstimetallet som i de såkaldte A08-aftale, så er Aarhusaftalen i det mindste bedre end Lov 409.
"Vi mener ikke, at kredsene skal indgår aftaler for enhver pris. De skal kun lave aftaler, hvis de er væsentligt bedre end Lov 409, og det er den her aftale", fastslår Gordon Ørskov Madsen.
Før DLF-kongres: Tillidsrepræsentanter må ikke stå alene
"Lov 409 pålægge kun skolelederen, at han skal lave en opgaveoversigt. Den forpligter ikke skolelederen til at fastsætte, hvad der skal være i oversigten, og det gør Aarhusaftalen", tilføjer han.
"Og så giver Aarhusaftalen skolens lærere adgang til at diskutere opgavernes omfang med skolelederen, som er forpligtet til at sørge for, at der er overensstemmelse mellem tid og opgaver. Det er skolelederens ansvar at tilrettelægge arbejdet, så lærerne kan nå at løse opgaverne. Det er ikke lærernes ansvar", fastslår Gordon Ørskov Madsen, der selv er tidligere formand for Århus Lærerforening.
KL om Aarhus-aftale: Skal ses i en lokal kontekst