Skolemad på yderligere 15 skoler, reformvenlige arbejdspladser på 75 procent af skolerne og ansættelse af læringskonsulenter. Det er nogle af de ting, som Københavns Kommune afsætter penge til i budgetterne for 2014. I alt tilfører kommunen 1,3 milliarder kroner til folkeskolerne over de næste fire år.

Budgettet er forhandlet på plads af et bredt flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) er godt tilfreds med det endelige budget.

"Skolereformen har været vores absolutte topprioritet. Vi er glade for, at vi får tilbud om billig skolemad til alle børn, og at vi giver mulighed for at have to voksne i de helt små klasser i folkeskolen", siger hun.

Horsens skal bygge ud - og spare

Den begejstring deler den lokale lærerkreds ikke. Fra 2014 skal elever i indskolingen have 30 timers undervisning om ugen, på mellemtrinnet 33 timer og i udskolingen 35 timer, og finansieringen af de ekstra timer skal komme fra en øgning af lærernes undervisningstid. Kommunen kommer til at spare omkring 130 millioner på øgningen. Ifølge kredsformand Jan Trojaborg har kommunen ellers penge til at investere i reformen. "Stærk by, stærke skoler er overskriften på budgetforhandlingerne, men pædagogerne får det meste, og det er ikke en styrkelse af skolen, jeg ser. Der er ikke ofret mange penge på reformen, og det er skuffende taget i betragtning, at der faktisk er penge til rådighed i København Kommune", siger Jan Trojaborg, der forklarer at kommunen primært finansierer reformen gennem forøgelsen lærernes undervisningstid.

Viborg reform-ombygger skolerne for 100 millioner

Han fremhæver, at ansættelsen af læringskonsulenter er positiv, men derudover har kommunen høje ambitioner på et "rugbrødsbudget".

"Det vælter ind med børn i København Kommune, og vi har allerede effektiviseret en masse. Nu skal vi så tage et ordentligt nøk til, så arbejdsbelastningen bliver endnu større. Det på trods af, at vi faktisk har nogle penge i kommunen", siger Jan Trojaborg.

Ikke nok penge til arbejdspladser Et af de punkter, hvor kredsformanden mener, at der er afsat for få midler, er til de fysiske rammer. Lærerne vil få brug for flere arbejdspladser på skolerne, og det har Københavns Kommune afsat 44 millioner til, så 75 procent af skolerne kan være klar til fuld tilstedeværelse i august 2014.

"Forvaltningen har vurderet, at der skal bruges en million per arbejdssted, mens steder med større udfordringer skal bruge tre millioner. 70-80 steder skal dele de afsatte 44 millioner, og med almindelig hovedregning kan man hurtigt se, at det kun giver en halv million til hver skole. Der er lang vej igen", siger Jan Trojaborg. 

Han håber på, at der i Københavns Kommune ikke vil blive krav om, at al forberedelse skal ske på skolen, og derfor vil kredsen afvente, hvordan reformen implementeres i kommunen, før de går nærmere ind i det afsatte beløb til arbejdspladser.

"Det er en bommert, hvis man brager ind og sætter skriveborde over det hele uden at vide, hvad behovet er. Der er brug for at se tiden an for at finde ud af, hvordan det bliver i vores kommune", siger Jan Trojaborg.