Kommunale besparelser optager os meget lige nu, siger Ullis Wagnholt Johansen, der underviser på Center for Høretab i Fredericia.

Delegeret: Det er besparelser, der optager os

Ullis Wagnholt Johansen, underviser på en regional specialskole for døve og hørehæmmede børn, Center for Høretab i Fredericia. Hun er næstformand i Fredericia Lærerkreds. Det fremherskende samtaleemne blandt hende og kollegerne er de nedskæringer, specialskolen oplever. Det problem fylder mere end forårets lovindgreb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Oplevelsen med lockouten sidder stadig i os. Jeg arbejder på en specialskole, hvor vi ikke blev lockoutet, men det var frustrerende med følelsen af ikke at være med. Mange af kollegerne udtrykte ønske om at deltage mere aktivt og vise deres støtte, men mange aktiviteter foregik i arbejdstiden. Der var dog også en stolthed blandt os over alt det, lærerne gjorde under konflikten."

Lige nu er det især nedskæringer på specialskolerne, der optager Ullis Wagnholt Johansen og hendes kolleger, mere end lovindgreb og folkeskolereform.

Delegeret: Vi har været mærket af foråret alle sammen

"Hos os taler vi lige nu ikke så meget om lov 409 eller om reformen. Vi mærker, at kommunerne trækker børn hjem, fordi der ikke er nogen penge Kommunerne vil ganske enkelt spare penge, og det mærker vi tydeligt. Det giver stor frustration, når du kan se et barn, der kunne have gavn af at bruge vores tilbud og så må konstatere, at det barn ikke får mulighed for at benytte sig af det"

Ullis Wagnholt Johansen, der er næstformand i kredsstyrelsen i Fredericia, er også bekymret for, om besparelserne vil gå ud over fagligheden blandt hende og kollegerne.

"Når der ikke er så mange kunder i butikken, er der heller brug for så mange ansatte, så vi har været udsat for fyringsrunder år efter år. Vi mister kolleger med særlige kompetencer inden for specialundervisningen på vores område".

Når hun ser fremad mod den virkelighed som Lov 409 og reformen vil udmønte sig i, siger hun:

"Jeg forventer vanskeligheder, men jeg håber da, at jeg kan få min skoleleder til at indgå en aftale om, hvordan vi tilrettelægger arbejdet.