Anne-Louise Markussen underviser på førstedagen i læse- og studieteknik. Det er en vigtig egenskab for studerende, men også når de studerende skal være undervisere og sætte sig ind i en stor mængde stof.Foto: Hanne Hellisen
Nyt kuld lærerstuderende starter med splinternyt fag
Rundt om på landets professionshøjskoler har de nye lærerstuderende så småt indfundet sig, I går startede et nyt hold elever på UCSJ Vordingborg, og første time bød på det spritnye fag Læring og udvikling.
Lærerens grundfaglighed er en samlebetegnelse for tohovedområder, som de studerende skal igennem i løbet af uddannelsesfire år. Det ene hovedområde er pædagogik og lærerfaglighed,herunder modulerne læring og udvikling, undervisningskendskab og-kompetencer, specialpædagogik og undervisning af tosprogede. Detandet modul er almen dannelse.
Læring og udvikling er det første fag, de nye studerende stifterbekendtskab med i Vordingborg, og her skal de lære om elevensudvikling, socialisering og identitet. De skal lære omlæringsmiljøer, lærerens samspil og kommunikation med elever ogsidst, men ikke mindst, undersøgelses-, udviklings- ogformidlingskompetence i forhold til undervisning.
På den gamle læreruddannelse blev der undervist i fagenepsykologi, pædagogik og almen didaktik. Disse tre fag er nu samletunder betegnelsen 'lærerens grundfaglighed'.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I går var første skoledag for de nye lærerstuderende på University College Sjælland Vordingborg, og folkeskolen.dk fik lov at følge med. De kommende lærere tyvstartede i sidste uge med navnelege, præsentation af fagene og fest, men nu er det alvor, og første dag byder på et helt nyt fag, 'læring og udvikling'. Det er nyt både for de studerende og for underviserne, da det er indført med den nye læreruddannelse.
En mangfoldig skare På hold 13-2 er 23 studerende mødt frem, og de sidder spredt rundt om i undervisningslokalet parat med computere eller iPads - et par enkelte har også bevæbnet sig med pen og papir - klar til at tage noter. Foran dem står nyskrevne navneskilte på gult papir. Det er en blandet skare, og den obligatoriske præsentationsrunde afslører, at nogle kommer direkte fra gymnasiet, mens andre har været omkring en anden uddannelse eller arbejde først. Erfaringer fra forsvar, vuggestue, gøglerskole, frisør og butik er alle samlet her. Lige så mangfoldig, elevsammensætningen er ude på skolerne, lige så forskellige er de lærerstuderende, der nu gør sig klar til at møde dem.
"I skal ud og favne en mangfoldig skare af elever. I skal kunne lære fra jer, men I skal også kunne klare konflikthåndtering", fortæller adjunkt Anne-Louise Markussen om de kommende læreres fremtid. Hun underviser i læring og udvikling, som er et modul i den gruppe af fag, der går under den nye betegnelse 'lærerens grundfaglighed'.
Først officer, nu lærerdisciplin Anders Holm Hansen er en af de studerende, der har afprøvet andre ting, inden valget faldt på lærergerningen. Han har været flere år i Forsvaret og taget officersuddannelsen, mens han i fritiden trænede børn og unge i en speedskatingklub.
Annonce:
"Det er livsbekræftende at undervise børn og se dem udvikle sig. Det er mega-sjovt at arbejde med børn, så hvorfor ikke satse på det?", fortæller Anders Holm Hansen om skiftet fra 'kæft, trit og retning' i Forsvaret til det måske mere fredelige job som lærer. Selvom de to uddannelser kan synes milevidt fra hinanden, så tror Anders Holm Hansen, at han kan bruge sin fortid i Forsvaret, når han skal ud i en klasse.
"Det skal ikke være kæft, trit og retning ude i klassen, men det vi lærte med disciplin ,vil jeg tage med, det kan være en måde at skabe ro på", siger han.
Undervisningen skal være anvendelig Netop det at afkode en klasse og lede den er temaet i dagens fag.
Annonce:
"I læring og udvikling skal de studerende lære om udviklingsledelse, motivation, klasseledelse og sociale og kulturelle vilkår i og uden for skolen. De studerende skal blive bevidste om, hvad de sender ud til eleverne, men også hvad der ligger bag ved undervisningen. De skal for eksempel lære, hvor stor en indflydelse en positiv og anerkendende tilgang til eleverne kan have på deres motivation", siger Anne-Louise Markussen, men hun understreger, at undervisningen skal være meget anvendelsesorienteret.
De studerende skal for eksempel trænes i at stille sig op foran andre, og de skal ud og observere undervisning på folkeskoler.
Uddannelse er også personlig udvikling Det at skulle lære at tale foran andre bliver en stor øvelse for 20-årige Line Danielsen. Hun har netop afsluttet gymnasiet og har søgt direkte ind på læreruddannelsen, fordi hun er glad for børn, og så har hun testet lærergerningen ved at være i praktik på en skole. Ud over forventningen om at lære at tale foran andre, håber hun, at læreruddannelsen kan være med til at udvikle hende personligt.
"Jeg vil gerne blive mere åben. Og jeg vil lære at få styr på børnene", smiler Line Danielsen. Hun har valgt faget matematik, ikke mindst fordi hun selv har haft en rigtig god matematiklærer i folkeskolen - og den oplevelse vil hun gerne give videre til den kommende generation.
Annonce:
"Jeg vil gerne lære børnene at blive glade for matematik og give dem en god oplevelse, for det tror jegr mange børn ikke har haft. Og matematik er jo noget, alle skal bruge".
Lektier og gruppearbejde De studerende sidder spredt i undervisningslokalet og diskuterer udviklingsbegreber. Der var lektier for til første time, og nu skal det læste omsættes til en forståelig forklaring for de andre studerende.
"Det er vigtigt at få vendt fagets begreber med hinanden, for så lærer man at formidle, og det er essensen af det at være lærer", fortæller Anne-Louise Markussen, inden folkeskolen.dk takker af og overlader de kommende lærere til frokostpausen.