Over 20 procent faldt fra før starten på læreruddannelsen
Nye karakterkrav og optagelsessamtaler har betydet, at antallet af optagne på læreruddannelsen er faldet med 26 procent. 20 procent af kvote 2-ansøgerne dukkede aldrig op til optagelsessamtale, og 5 procent blev sorteret fra ved samtalen. Systemet har virket, mener rektorernes formand.
"Læreruddannelsen kan levere en bedre udannelse med dygtigere og mere motiverede studerende", lyder det fra rektorernes formand Erik Knudsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi har levet op til den politiske forventning om at skærpe adgangskravet til læreruddannelsen" siger rektorformand Erik Knudsen. Han havde forventet, at søgningen til læreruddannelsen ville være lavere i år, dels, fordi det er en helt ny uddannelse, dels fordi kvote 1-ansøgere for første gang skulle have et gennemsnit på syv, og mange for sent ville opdage, at dei stedet skulle søge via kvote 2, og dels fordi foråret for lærerfaget mildest talt har været tumultarisk. Så et samlet fald i ansøgertallet fra 2012 til 2013 på 14 procent var ikke noget chok. Men sorteringen i andet hug blev større en forventet.
Annonce:
Alle kvote 2-ansøgere skal til en optagelsessamtale på professionshøjskolen. Og her mødte omkring 20 procent aldrig op.
"Det er jo udtryk for, at motivationen ikke var stor nok. Men jeg tænker, at det er folk, som enten ikke ville være kommet ind, aldrig ville være mødt op til undervisning, eller som ville være faldet fra undervejs", siger Erik Knudsen.
Til selve samtalen bliver ansøgerne bedømt på seks forskellige parametre: motivation, analytisk formåen, personlig integritet og samarbejde, kommunikationsevne, etisk formåen og faglig tekstforståelse og -håndtering + deres eventuelle adgangsgivende uddannelse, og skal score minimum 30 point. Her blev yderligere fem procent sorteret fra.
"Det er ikke et højt tal, men med 20 procent frafald inden samtalerne, må man også regne med, at de umotiverede var sorteret fra. Så dem vi har fået ind er virkeligt dygtige og motivere. Karaktergennemsnittet er steget fra 6,2 til 6,6 og knap halvdelen vil have et snit på 7 eller mere. Og frasorteringen betyder også, at vi forventer, at frafaldet vil være langt mindre end hidtil på uddannelsen".
Men alt i alt betyder det, at der er optaget 26 procent færre studerende end sidste år. Og hvis uddannelserne skal få lige så mange lærere ud som i år (2.213 styk), skal frafaldet reduceres fra 37 procent til 15 procent. Så meget vil Erik Knudsen ikke love, men han mener overordnet, at systemet ser ud til at virke.
Annonce:
"Den politiske ambition er jo, at vi hæver barren, både ved adgangskrav og ved at stille større slutkompetencekrav. De skulle gerne gøre uddannelsen mere attraktiv. Så må vi jo se, om det kommer til at holde stik de kommende år. Men kan ikke bedømme det allerede med en så ny uddannelse og et så turbulent forår. Men i sidste ende hænger det ligeså meget sammen med om folkeskolereformen lykkes og om de finder en fornuftig model for arbejdstiden. Det bliver en stor udfordring. Men hvis skolen og lærerfaget får den rette opfattelse i omverdenen, vil flere også finde læreruddannelsen attraktiv".
Ikke den store forskel på uddannelserne endnu Der er stor forskel på, hvor hårdt professionshøjskolerne er blevet ramt af de nye optagelseskrav (se ansøgertallene for de enkelte uddannelsessteder til højre). Og med den nye reform er læreruddannelsen ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard blevet givet fri, så der i højere grad er plads til toninger af uddannelserne. Men Erik Knudsen mener ikke, at det har haft indflydelse på ansøgertallet eller på, hvor mange der ikke er dukket op til samtalerne.
"Lige nu tror jeg ikke, at der er den store forskel på uddannelserne, det er først de kommende år, hvor særlige profiler bliver udviklet. Fokus har været på, at få uddannelsen op at stå. Og man fokuserer mere på, hvor i landet man gerne vil læse end på, om der er en lille forskel på uddannelserne. Men de kommende år kan der godt komme større forskelle, som vil få betydning", siger Erik Knudsen.
