Afgjort: Skolebibliotekaren behøver ikke være lærer
Folkeskolereformen medfører – som udspillet lagde op til – den ændring, at skolebibliotekaren fremover ikke behøver være læreruddannet. ”Et vigtigt hegn om jobbet er væk”, siger skolebibliotekarformanden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da formanden for Danmarks Skolebibliotekarer C.C. Rasmussen læste regeringens udspil til en folkeskolereform i december, reagerede han straks på sætningen om, at der ikke længere skulle være et krav om, at skolebibliotekaren er læreruddannet.
I løbet af foråret har han holdt møder med både fagkonsulent Thomas Jensen, chefkonsulenten for det igangværende bekendtgørelsesudvalg samt repræsentanter fra både Finansministeriet og Ministeriet for børn og undervisning. Men lige meget hjalp det. Da den endelige reform blev fremlagt, var sætningen uændret.
"Jeg er selvfølgelig bestemt ikke glad, for det er et vigtigt hegn om jobbet, man fjerner", siger han.
Kraftig debat om folke- og skolebiblioteker
Krav til stillingsbetegnelser skal væk C.C. Rasmussen har fra ministerierne fået den forklaring, at man generelt vil væk fra uddannelseskrav tii det offentlige, så man kan ansætte den bedst egnede til jobbet uanset uddannelse. Han fortæller, at det fra alle sider har lydt, at skolelederne stadig vil ansætte læreruddannede skolebibliotekarer. Men den besked tror C.C. Rasmussen ikke ubetinget på.
"Jeg kan godt forestille mig skoleledere, der af forskellige årsager vælger at ansætte en ikke-læreruddannet i skolebibliotekarfunktionen. For eksempel tror jeg, folkebibliotekarerne fremover får nogle af jobbene. Det er et vigtigt bolværk, der forsvinder", siger han.
Reform: Skolebibliotekarer behøver ikke være lærere
Vigtigheden skal slås fast Bibliotekarformanden skal have et møde med først Danmarks Lærerforening og senere Skolelederne for at drøfte skolebibliotekarernes rolle i den nye skolevirkelighed. Han forudser, at fremtiden bringer et grundigt oplysningsarbejde.
"Vi skal gøre alt for at få folk til at forstå, hvor vigtigt det er, at det er læreruddannede, der varetager skolebibliotekarfunktionen, fordi de er uddannede til at yde den rette didaktiske rådgivning. Så der ligger et stort lobbyarbejde forude".