Filmen følger elever i gruppeprøve i matematik, og man ser lærer og censor votere.
Foto: Helle Lauritsen
Video af gruppeprøve i matematik
Elever og lærere har nu mulighed for at se to gruppeprøver i matematik på videoen ”Ved det grønne bord”. Man følger to grupper i matematikprøven og ser lærer og censor votere bagefter. Filmen er lavet for at afmystificere den nye prøveform.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Ved det grønne bord" er en videoserie med afgangsprøver for åben skærm. Amanda og Lauge trækker et spørgsmål om Tages kvadrat. De har først en indledende samtale med lærer og censor, hvor de fortæller, hvordan de har tænkt at gribe opgaven an. Derefter ser man Amada og Lauge tale sammen, regne, diskutere om de skal tegne på GeoGebra først eller beregne. Der klippes i filmen og efter 20 minutter kigger lærer og censor forbi igen for at tale om det videre forløb.
Prøve og karaktergivning for åbent kamera
Det er Annette Lilholt, der er lærer i filmen, ministeriets fagkonsulent Klaus Fink er censor, og eleverne kommer fra Lundergårdskolen i Hjørring. Først kan man se Amada og Lauge arbejde og tale med lærer og censor, der er votering og karaktergivning. Derefter kan man følge Sofie og Mille beregne på emballageformer og igen se votering og karaktergivning.
Lærer og censor taler om, hvordan eleverne bruger fagtermerne, hvordan de samarbejder, om de arbejder undersøgende og kan bruge forskellige hjælpemidler.
Det er Pædagogisk tv- og filmproduktion - PTV film, der står bag serien.