"Vi har ikke haft en oplevelse af, at kineserne har forsøgt at prakke os en eliteklasse på", siger den ene af programseriens to tilrettelæggere, Lisbeth Dilling, til folkeskolen.dk, efter at en række debattører på folkeskolen.dk har givet udtryk for, at den kinesiske klasse, som 9.z konkurrerer med, er en klasse bestående af udvalgte elever.

Kinesisk 9. klasse er ikke elite

"Vi stillede krav om, at det skulle være en folkeskole, som havde en repræsentativ 9. klasse", fortæller Lisbeth Dilling.

Hun medgiver, at der i den første udsendelse bliver sagt, at eleverne skulle bestå en prøve, da de nuværende 9.-klasser begyndte på skolen og at denne oplysning har skabt forvirring om de faktiske forhold. Men som hun forklarede på folkeskolen.dk i går, så var Harbin i 1980'erne den første by i Kina, som afskaffede optagelsesprøver til mellemskolerne, som Harbin no. 69 er. Man har imidlertid frem til 2009 haft et system, hvor eleverne forud for deres start kom til en test samt en samtale med skolen. Testen og samtalen skulle afklare, om eleven var uddannelsesparat - og virkede også den anden vej, idet forældrene kunne bruge samtalen til at vurdere, om skolen var den rette for deres barn.

"Vi har ikke oplysning om, at der blev frasorteret elever ved de samtaler, og eleverne blev fordelt tilfældigt i klasserne - der er ikke niveaudeling", siger Lisbeth Dilling.

Føler sig ikke ført bag lyset

Hun forklarer, hvorfor hun ikke føler, hun har grund til at tro, at kineserne har ført hende og Irene Thyrri bag lyset. "Skolen prøvede til det sidste at få os til at filme i en 8.-klasse i stedet for, fordi 9. klasse havde travlt op til eksamen. At de foretrækker at sætte en 8.-klasse op mod 9.z tyder jo ikke på, at de ønskede at vinde".

"Vi oplevede også stor social spredning i klassen - nogle elever havde velhavende og veludannede forældre, i andre familier var forældrene lavt uddannede og den ene måske arbejdsløs. Men det er klart, at der er forskel på fattige landfamilier i Kina og familierne i de større byer", siger Lisbeth Dilling og fortæller, at det eneste optræk til censur, hun og tv-holdet oplevede, var, da de stillede spørgsmål til eleverne om prævention. Eleverne fik lov at fortælle, at de klarede sig dårligt i skolen, de fik lov at tale om, at Kina er opdelt i vindere og tabere, og en af eleverne fortæller i udsendelsen, at hans far slår ham, hvis han klarer sig dårligt. Det protesterede tolkene ikke over.

Middle School eller mellemskole

I sin blog på folkeskolen.dk påpeger Niels Chr. Sauer, hvad han mener, er en fejlagtig oversættelse i den første udsendelse. Drengen Leo fortæller, at han håber at komme ind på et fint gymnasium "Because this is one of the best middle schools in Harbin".  Det er oversat til, at han håber, han kommer ind på en af Harbins bedste mellemskoler, mens Niels Chr. Sauer mener, han siger, at den skole, han går på nu, er en af byens bedste mellemskoler.

"Leo siger på engelsk: 'I hope that I will go to no. 3 Middle School, because this is the best middle school in Harbin´. Det oversættes til: "Jeg håber, at jeg bliver optaget på den bedste mellemskole i Harbin'. No 3 Middle School som Leo refererer til, er det gymnasium, der er med i program 4. Han henviser altså til gymnasiet, og ikke til den skole han allerede går på. Derfor ser jeg ingen problemer med oversættelsen", forklarer Lisbeth Dilling.

Blogindlæg: '9.z mod Kina'  - et falsum?