I det fjerde og sidste program i serien, som blev vist i går aftes på DR1, besøger tv et elitegymnasium i Harbin. Derfor er tilrettelægger Lisbeth Dilling i tvivl, om det er dén skole, Politikens korrespondent i dagens avis kalder for en eliteskole. Men hun afviser, at Skole nr. 69 i Harbin, hvis klasse nr. 13 i programmerne sammenlignes med 9.z fra Holme, er en eliteskole.

"Det er en god skole. Men for mig betyder eliteskole, at der er nogle, der er valgt fra. Og vi har fået at vide, at Harbin var en af de første byer, som afskaffede optagelsesprøverne allerede i 1980'erne", fortæller Lisbeth Dilling, der har lavet udsendelserne sammen med Irene Thyrri, begge fra DR's dokumentargruppe.

Harbin er en storby i det nordøstlige Kina, og Lisbeth Dilling medgiver, at skolegangen og elevgrundlaget hér formentlig er helt anderledes end ude på landet:

"Men vi syntes ikke, det ville være fair at sammenligne en kinesisk landsbyskole med Holme Skole lige uden for Aarhus".

Hun fortæller, at Dokumentargruppen har gjort et meget stort og langvarigt researcharbejde for at finde en kinesisk folkeskoleklasse, som kunne fungere som et spejl, man kan holde op foran en dansk 9.-klasse. I starten researchede de på skoler i nærheden af Shanghai, men kom frem til, at skolerne her var så internationalt orienteret, så de ikke rigtig var repræsentative. Næste forsøg var en skole i Beijing-området, som viste sig at være en international kostskole.

"Men så opdagede vi - måske lidt sent - at Aarhus er venskabskommune med Harbin, og at der er flere skoler fra Aarhus, der har besøgt en skole i Harbin, og det lykkedes os at få en invitation til at besøge den skole. Det var dén, vi besøger i det fjerde program. Men det viste sig jo så, at det er en eliteskole, og at den kun har gymnasium. Vi insisterede på, at vi ville have en 9.-klasse, og at det skulle være fra en almindelig folkeskole, der optager bredt fra lokalområdet".

God og velfungerende skole

Til sidst lykkedes det at få lov at filme på Skole nr. 69, som Lisbeth Dilling og Irene Thyrri betegner som en god og velfungerende skole uden niveaudeling. Og det lykkedes også omsider at få lov at filme i en 9.-klasse, selvom de allerede fra skoleårets begyndelse har travlt med eksamensforberedelserne. De 54 elever i klassen er 14-16 år gamle ligesom eleverne i 9.z. Og ligesom i Danmark slutter den obligatoriske skolegang efter 9. klasse. I de fire udsendelser har eleverne fra de to klasser gennemført ens prøver i læsning, matematik, kreativitet, samarbejde og engelsk. I læsning var det kun to danske elever, der havde alle opgaver rigtige, men samlet set klarede de kinesiske elever sig bedre. I matematik, kreativitet og samarbejde var kineserne langt foran den danske klasse, mens danskerne klarede engelsktesten betydeligt bedre end de kinesiske elever.

Er danske eller kinesiske elever bedst?

"Jeg kan se, at folk griber debatten, sådan som vi har håbet, og diskuterer, om vi er på rette vej med den danske folkeskole, og hvad det er, der motiverer danske elever", siger Lisbeth Dilling.

Klasse nr. 13 i Harbin er nemlig topmotiverede for at passe deres skole og gøre, som læreren siger.

"De motiveres blandt andet af presset hjemme fra, fra forældrene og også bedsteforældrene. I nogle familier er der seks voksne, som har deres fokus på ét barn og på, at det skal gå det barn godt. Og så er der rigtig mange mennesker i Kina og meget hård konkurrence om de gode universitetspladser og de gode job. Og så har man stadig fattigdommen present. Som det også bliver sagt i en af udsendelserne, så vil man formentlig opleve, at efterhånden som kineserne vænner sig til velstanden, vil de også stille krav om, at deres børn skal havde det rart".