Er inklusion den mest effektive metode til at forbedre læringen for elever med fx ADHD? "Der var en gang, hvor vi segrerede disse elever og puttede dem i specialklasser. Og et af de problemer, der er med enhver form for segregering som også niveaudeling og skoler med optagelseskrav, er, at når først man er inde, er det svært at komme ud. Og det var et af problemerne. Så, som I ved, skiftede vi til inklusion, og evidensen viser, at det er en smule bedre end det gamle system - en smule, ikke voldsomt. Så i den forstand er det ikke en dårlig ide", siger John Hattie.

"Men problemet er, at vi følelsesmæssigt næsten er gået over til inklusion for alle børn som en filosofi, som det mindst restriktive miljø for eleverne. På nogle skoler finder man løsninger, hvor man tager eleverne ud og håndterer dem individuelt og separat".

Men hvor det før i tiden drejede sig om nogle få procent af en årgang, som havde et handicap, har de senere års liste af diagnoser som ADHD, asperger, OCD osv. betydet, at andelen af elever med diagnoser nærmer det sig 20 procent.

Diagnose = penge

"Så putter vi ekstra penge i deres undervisning, hvilket forstærker problemet, fordi man skal have etiketten for at få pengene. Så den sektor vokser, ikke mindst fordi forældre ønsker de ekstra resurser", siger John Hattie. Han er blevet internationalt berømt for sit Visible Learning-projekt, hvor han har målt effekten af 150 forskellige indsatser i skolen på en skala, hvor ganske få decideret har en negativ effekt på elevernes læring, mens den gennemsnitlige effekt af det at få undervisning er +0,4.

International ekspert: Lærerne, ikke reformer, kan løfte folkeskolen

"En af de ting, jeg fandt ud af i Visible Learning-arbejdet er, at hvis man tager to elever med samme personlighed, opførsel, egenskaber og giver den ene en etiket - asperger, ADHD etc. - får du en negativ effekt på minus 0,6!", fortæller John Hattie.

"Når først vi har givet et barn en etiket, har vi en forklaring på, hvorfor vi ikke kan lykkes med det barn. Når jeg arbejder sammen med lægerne - som jo i i høj grad har overtaget det her felt, hvilket bekymrer mig meget -  ser jeg, at de diagnosticerer som et begyndelsespunkt for en behandling. Men i vores sektor bruges diagnoser som en forklaring på, at man stopper. Det bliver vi nødt til at forene!"

"Hvorfor er det, at når børn får de her stempler, så begynder vi at behandle dem, som om alle børn med asperger er ens, alle med ADHD er ens osv.?"

"Noget, jeg er meget optaget af, er forståelsen af begrebet læring. Og for mig handler læring om koncentration, om bevidst træning, om udholdenhed, og om at vide, hvad man skal og ikke skal. De fleste af disse færdigheder er netop dem, vi har de her etiketter for. Og min pointe er, at hver af disse færdigheder faktisk er nogle, man kan undervise i. Hvorfor bliver vi ikke bedre til at undervise i disse færdigheder? Det gør vi faktisk ikke i øjeblikket, i stedet giver vi børnene medicin for at få dem til at koncentrere sig og opføre sig ordentligt. Tidligere underviste man i disse færdigheder - det er vi nu gået væk fra", siger John Hattie og tilføjer: "Jeg siger ikke, at det er let!".

Han understreger samtidig, at man ikke skal forvente, at alle lærere skal være eksperter i at undervise. "Men vi skal forvente, at hver skole har mindst én lærer, der er ekspert, og som vel at mærke bruger sin tid ikke på at undervise børn, men på at undervise lærerne".