I 2011 blev storbyen Christchurch i New Zealand ramt af voldsomt jordskælv. 185 mennesker døde, mange blev sårede og et stort antal bygninger ødelagt. Flere skoler kunne ikke engang genopbygges, fordi jorden under dem var forsvundet. Jordskælvet fandt sted kort før eksamenstiden, og myndighederne spurgte John Hattie til råds, som dengang arbejdede som rådgiver for det newzealandske undervisningsministerium. De var meget bekymrede for elevernes eksamensresultater.

"Men jeg sagde: vent at se, for jeg har set det før", fortæller John Hattie. "Og det blev deres bedste resultater nogensinde".

Det samme, mener han, kan ske, når de danske skoleelever skal til afgangsprøve i den kommende tid efter et forår, hvor fire ugers undervisning har manglet på grund af lockouten.

Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen

"Det, der sker, er, at lærerne, som de gode og rare mennesker de er, kigger på de enkelte elever, ser, hvor de er, og hvad de har brug for - i stedet for at give dem det samme, som alle andre får", forklarer John Hattie til folkeskolen.dk.

"Det kan man se i megen anden forskning - også ved strejker og lockouts - elevernes resultater går faktisk en smule op", siger han og understreger, at han altså ikke foreslår, at man begynder at indføre lockout som pædagogisk metode.

Men den metode, som John Hattie advokerer for i sit store Visible Learning-projekt, er netop, at man kigger på hver enkelt elev, ser på, hvad der skal til for at udfordre vedkommende, og hvad der skal til for at flytte ham eller hende til næste step i læringsprocessen. Og det oplever han altså, at lærerne bliver mere bevidste om i en krisesituation. Han understreger dog, at man ikke kan overleve, hvis det betyder, at man skal undervise eleverne en ad gangen:

"Man er nødt til at finde lighederne mellem grupper af elever og få dem til at arbejde med de udfordringer, de har brug for og - som de fandt ud af i Christchurch - involvere eleverne dem rigtig meget ved at sikre, at de kender kriterierne at lykkes".