Hvordan tænker man ud afkøns-boksen?
Fem ting lærere skal være opmærksommepå:
- Der kan være lige så store forskelle internt imellem drengene idrengegruppen og pigerne i pigegruppen, som mellem de to køn."Lærerne bør helt grundlæggende diskutere, om der er steder, hvorde propper eleverne ned i firkantede kønskasser. For eksempel nårman mere eller mindre bevidst overlader opgaver som kræver ansvarog pligtopfyldelse til pigerne, fordi man forventer, at drengeneikke kan løse dem", siger Jo Krøjer.
- Kig efter hvad der foregår i klasserne, og støt børnene i atbryde med stereotyperne. Drengene er også sociale og sprogligtkompetente, både drenge og piger har brug for fysisk udfoldelse ogpigerne kan have lige så meget lyst til at eksperimentere og kastesig ud i opgaveløsningen, som drengene.
- Elever stiller grundlæggende de samme krav til undervisningen,uanset om de er drenge eller piger. "Gamle kedelige kopi-opgaver erikke særligt sjove. Engagerede lærere og engagerende undervisninghar en positiv afsmitning på alle", siger Thomas Dam.
- Skolerne bør arbejde mere bevidst med ikke selv at følge engammeldags kønsopdeling. "Det sender et signal til eleverne, hvisdet kun er kvinderne der underviser i hjemkundskab, og mændene derhar naturfag", siger Jo Krøjer.
- Børn går efter at få anerkendelse. Derfor er de meget observantemed hvad der forventes af dem af læreren, og dermed har lærernesforventninger betydning for, hvilke fag og områder eleverneoplever, de kan få succes i. "Men i virkeligheden er eleverne merefagligt ens, end man tror. Man skal prøve at arbejde med, at ensforventninger ikke bliver en selvopfyldende profeti", siger JoKrøjer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne skal udfordres af lærerne, så de vælger mindre kønstraditionelt, når det kommer til uddannelse. Det siger et flertal af lærere i en undersøgelse, foretaget af Scharling Research for Fagbladet Folkeskolen.
Drenge favoriseres i naturfag
Men samtidig hænger en stor del af lærerne fast i traditionelle forventninger til drenge og pigers evner, som gør det svært for eleverne at bryde med kønsstereotyperne, lyder det fra lektor Jo Krøjer, der er leder af Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC.
Undersøgelsen, hvor 433 lærere har svaret på en række spørgsmål om køn og uddannelsesvalg, viser blandt andet, at et flertal af lærere synes piger er bedre end drenge til analysere tekster, være ansvarlige i gruppearbejdet og vise empati. Drengene er til gengæld bedre til at tage chancer og udvise selvtillid, og de har også bedre styr på matematikken, idræt og sløjd. "Det er der intet overraskende i, og det svarer til det, jeg selv ser i min egen forskning. Det er forestillinger om kønnene, lærere gør sig over en bred kam", siger Jo Krøjer. Hun understreger dog samtidig, at lærere ikke adskiller sig fra resten af befolkningen på dette område. Den herskende tankegang har de sidste 15 - 20 år været, at drenge og piger er forskellige og at forskellene kan forklares biologisk. Denne tankegang er lærerne også præget af. Lærerne står derfor med lidt af et paradoks, mener Jo Krøjer. "På den ene side vil de gerne nedbryde kønsbarriererne og arbejde for ligestilling. Men det kan være vanskeligt at medvirke til, hvis man ikke kan få øje på mangfoldigheden blandt eleverne. Hvis man for eksempel følger den helt klassiske opfattelse af, at drenge er urolige og piger gode til at sidde stille og analysere tekster, så giver man drengene nogle vanskelige betingelser for at få succes i skolen og videre i uddannelsessystemet", siger hun.
Giv eleverne tro på succes Jo Krøjer har selv tidligere udført observationsstudier i folkeskoleklasser og bemærket, at der et gab mellem, det lærerne opfatter og det eleverne gør. Drengene udfolder for eksempel de samme sproglige og sociale kompetencer som pigerne, men det bliver ikke set af lærerne. Køn bliver altså en slags sorteringsmekanisme, der bestemmer hvilke forventninger lærerne har til børnene. Eleverne bliver præget af forventningerne og det kan være en medvirkende årsag til, at køn spiller en stor rolle i uddannelsesvalget efter folkeskolen, vurderer Jo Krøjer. Lærerne bør derfor være mere opmærksomme på, hvornår de selv er med til at fastholde eleverne i "kønskasser", og hvordan de kan støtte dem i at bryde med stereotyperne. "Hvis det skal blive muligt for eleverne
at tænke ud af kønsboksen, når de vælger uddannelse, skal drengene opleve, at de kan være en succes på de områder, der traditionelt betragtes som pigernes, og pigerne skal opleve, at de kan være en succes i drengefagene", siger hun.
Creme og eksplosioner Men når lærerne siger, at de kan se forskelle på drenge og pigers evner, hænger det så ikke fint sammen med for eksempel PISA-undersøgelserne, hvor man kan konstatere forskelle på drenge og pigers præstationer i blandt andet naturfag? Lektor Thomas Dam fra VIA Univesity College mener, man skal se problemet den anden vej rundt. Når danske piger klarer sig ringere i naturfag end drengene, er forklaringen, at piger tænder af på de naturvidenskabelige fag, fordi fagene bliver stemplet som drengenes domæne. Han peger på, at det biologiske syn på forskellene mellem kønnene - eller neuro-bølgen, som han kalder den - har sneget sig ind som en selvfølgelighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kønsdifferentieret undervisning. Men nyere forskning har svært ved at finde beviser for, at gabet mellem drenge og pigers præstationer skal findes i medfødte forskelle i hjernens udvikling. "Derfor er det mere nærliggende at kigge på, hvad der foregår i klassen mellem lærerne og eleverne, frem for hvad der foregår i hjernen", siger han.
Han har netop afsluttet en interviewundersøgelse blandt lærere og elever på fem skoler i Østjylland. Undersøgelsen indgår i det fællesskandinaviske "SMIL(E)"-projekt, som skal få flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser. Og her er især pigerne i søgelyset, fordi de er svære at lokke til for eksempel ingeniøruddannelser, hvor de kun udgør en femtedel af de studerende. Undersøgelsen peger på, at både lærere og elever opfatter naturfag som drengefag, og det gør det svært for pigerne at komme til. Thomas Dam mener, at den biologiske forklaringsmodel udgør en stor del af problemet. Den bliver en selvopfyldende profeti. "Det har konsekvenser, hvilken vægt man tillægger biologien. Jo mere vi gentager, at fag som matematik og natur og teknik er mest naturligt for drenge, jo mere fratager vi piger muligheden for at interessere sig for fagene", siger han. Et argument lyder, at man kan gøre pigerne mere interesserede ved at indføre elementer i undervisningen, som handler om at gøre en forskel for andre mennesker eller ved at tage emner op, som interesserer piger, fx at undersøge hvordan kosmetik kemisk er sat sammen. Men det er ikke vejen frem, ifølge Thomas Dam.
"En typisk reaktion er, at "så må vi finde noget til pigerne". Problemet er, at vi på den måde fastholder den klassiske opdeling med, at drenge kan lide eksplosioner og piger interesserer sig mere for cremer og at redde verden", siger han.
Så tilfældigt som postnumre På samme måde fraråder han kønsopdelt undervisning som en løsning. Det forudsætter nemlig at piger og drenge har hver deres tilgang til naturfag og igen underbygger det forskellene, i stedet for at udligne dem. "Kønsopdelt undervisning kan formentlig være udmærket i nogle sammenhænge, men det bliver tit trukket frem som svaret på, hvordan man får drenge og piger til at engagere sig i fagene på deres egen måde. Men det er ikke rimeligt at forvente, at alle drenge har en bestemt tilgang og alle piger en anden. Det er lige så tilfældig en opdeling som postnumre eller hårfarve", siger Thomas Dam. Løsningen er snarere at få et skarpere blik for mangfoldigheden indenfor de to køn. Drenge kan have vidt forskellige interesser og forhold til fagene, ligesom piger kan, mener han. "Man kan prøve at lægge mærke til, at piger faktiske ikke er så pusse-nussede, som man går og tror. De synes også, det er sjovt at kaste sig ud i tingene og lave forsøg", siger han.
