Kurt Houlberg, der er programchef i KORA, tror de fleste af lockoutmillionerne vil blive i skolen.
Ekspert: De fleste kommuner vil bruge lockout-millioner på skolen
Kommuner har på nuværende tidspunkt sparet omkring 658millioner lærerløn-kroner under lockouten. Det er en lokal afgørelse, hvordan pengene skal bruges, for der er ikke lignende fortilfælde at læne sig op ad.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danmarks lokalpolitikere har valgt at lukke skolerne. Derfor får eleverne ikke undervisning, og derfor sparer landets kommuner hver dag millioner af løn-kroner, som eller skulle have været udbetalt til lærerne. Ifølge FTF sparer kommunerne 48 millioner hver dag (se billede 2 ovenfor), mens tænketanken Krakas skøn ligger på 46 millioner per dag - Folkeskolen.dk lægger sig imellem de to og regner med 47 millioner per dag.
Annonce:
I dag er konfliktens 14. dag, og det betyder, at kommunerne har tjent 14X47millioner=658millioner kroner på konflikten.
Programchef i kommunalforskningsinstituttet Kora Kurt Houlberg kan ikke erindre en tilsvarende situation. Han fortæller, at kommunerne lokalt skal finde en individuel løsning - hverken lokalt eller nationalt - er der erfaringer at læne sig op ad.
"Det vil afhænge af, hvad der besluttes lokalt. Men min forventning er, at kommunerne langt de fleste steder vil ende med at prioritere pengene til folkeskolen - såvel til kompenserende undervisning som andre aktiviteter på skoleområdet.
"Nogle få steder vil man måske vælge at sige, at nogle af de sparede penge gavner mere på andre områder som ældreområdet. Men det vil være undtagelsen, og de seneste par år har kommunerne brugt mindre end budgetteret, så der vil typisk ikke være huller, der skal lukkes", siger Kurt Houlberg. Han kan ikke forestille sig, at forbruget i 2013 kommer til at danne grundlag for budgettet for 2014. Af to årsager::
"For det første ved alle, at det er en udsædvanlig situation. For det andet er kommunerne langt inde i processen med at lægge næste års budget. Og det er budgettet for 2013, der danner udgangspunkt for 2014",
