Daniel Nyboe Andersen arbejder i Aalborg for at de sparede penge fra lockouten bliver i skolen.
Simon Wedege
Lokal beslutning, om lockout-millioner skal blive i skolen
Flere lokalpolitikere kæmper for, at de lønkroner, kommunerne sparer under lockouten, skal blive på skolernes budgetter.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
FTF anslår at der bliver sparet 48 millioner kroner for hver dag, landets kommuner slipper for at udbetale løn til de lockoutede lærere. Penge der kan ende med at lukke huller andre steder i de trængte kommunale budgetter. Der er nemlig ingen garanti for, at de bliver på skoleområdet. I Aalborg arbejder den radikale Daniel Nyborg Andersen for at holde pengene i skolebudgettet.
"Det er en konflikt mellem parter, der ikke er os - nemlig KL og DLF. Vi får besparelse ind fordi vores ansatte ikke kan komme på arbejde, derfor har jeg stillet et forslag om, at pengene skal blive i folkeskolen", siger Daniel Nyboe Andersen.
Det er endnu ikke besluttet om, pengene i Aalborg skal blive i skolebudgettet, men DF og SF har på forhånd stillet sig positiv overfor det radikale forslag.
Daniel Nyboe Andersen fortæller, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, om pengene skal øremærkes til skolen, når konflikten på et tidspunkt er ovre.
"Konflikten stopper på et tidspunkt ligegyldigt hvad, og når der er gået noget tid derefter, vil jeg forlange en udregning fra forvaltningen: Hvad er den økonomiske status efter lockouten? Det beløb, foreslår jeg, skal ende i skoleforvaltningsbudgettet", siger Daniel Nyboe Andersen.
Han fortæller, at de sparede penge efter andre konflikter er endt med at lappe huller i kommunernes øvrige budgetter, så det er ikke en selvfølge, at pengene bliver brugt på skolen.
FTF: Kommunerne sparer 48 millioner om dagen på lockout
Et plaster på såret I forældreorganisationen Skole og Forældre, vil de også have pengene ud på skolerne.
"Konflikten er jo ikke børnenes, så derfor er det vigtigt, at pengene ender ude på skolerne som et plaster på såret for den her konflikt", fortæller Mette With Hagensen. Skole og Forældre har derfor skrevet ud til skolebestyrelserne, så de arbejder på at sikre, at pengene bliver brugt på skolen.
Læs mere
Læs mere på Daniel Nybo Andersens facebook-profil.
Skole og Forældres anbefaling til skolebestyrelserne.