Mange af de invalidepensionerede vender faktisk tilbage til arbejdsmarkedet, og det betyder, at LP Pension nu kan sænke prisen på forsikring mod invaliditet, fortæller direktør Paul Brüniche-Olsen
Foto: lppension.dk
Højere rente og lavere pris i Lærernes Pension
Midt i krisen fortsætter Lærernes Pension med at hive solide afkast hjem til medlemmerne. Selskabet har haft et afkast på 10,8 procent i år og hæver depotrenten til medlemmerne i 2013.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er især investeringer i børsnoterede aktier og kreditobligationer, der har givet gode resultater i 2012, skriver LP i en pressemeddelelse. Derfor har selskabet nu valgt at hæve deportrenten fra 3 procent i år til 3,5 procent næste år.
LP ignorerer brancheaftale og giver lærerne 'for høj' rente
"Det kan vi gøre, fordi Lærernes Pension er et stærkt selskab i en god reservesituation. Vi er ikke truet af det lave renteniveau, som ellers har udfordret pensionsselskaberne. Derfor skal medlemmerne også mærke, at afkastet for 2012 ser ud til at blive flot", siger direktør Paul Brüniche-Olsen.
Billigere forsikring