Under statsministerens pressemøde i spejlsalen i dag løftede Helle Thorning-Schmidt sløret for den nye folkeskolereform, der er blevet præsenteret i Ministeriet for Børn & Undervisning i dag.

Hun kalder udspillet for et markant fagligt løft til folkeskolen, som blandt andet vil give eleverne 800 flere undervisningstimer over et helt skoleforløb, samt flere timer i blandt andet dansk, engelsk, matematik og naturfag.

"Vi har en rigtig god folkeskole i Danmark, men ikke god nok. Børnene lærer ikke nok. Det må vi gøre noget alvorligt ved. Små skridt er ikke nok, nu skal der noget større til. Tiden er kommet til, at folkeskolen skal have et godt, stort løft", sagde statsministeren blandt andet.

Regeringens skolereform er offentliggjort

Lærerne er nøglen til reformen "Lærere og elever skal have mere tid sammen. Derfor lægger vi op til en mere fleksibel udgave af lærernes arbejdstid, som KL og kommunerne klart har meldt ud, at de ønsker ," sagde statsministeren.

Netop udsagnet om, at reformen lægger op til en mere fleksibel lærerarbejdstid efter ønske fra KL skulle snart vise sig at blive et tema for de fremmødte journalister.

Inden da nåede statsministeren at understrege lærernes afgørende rolle i forhold til at føre reformen ud i livet.

"Folkeskolens 45.000 lærere er nøglen til denne reform. Målet er at samtlige elever bliver undervist af lærere, som er linjeuddannede i deres fag enten fra læreruddannelsen eller har fået tilsvarende kompetencer gennem efteruddannelse."

Desuden lagde statsministeren op til, at den forestående folkeskolereform skal give folkeskolen tiltrængt ro.

"Der skal ikke lægges nye regler ind over folkeskolen år efter år. Fremadrettet vil det være sundt med en reformpause for folkeskolen," sagde hun.

DLF: Udspillet vil betyde dårligere forberedt undervisning

"Det sætter vel en pistol mod tindingen på lærerne?" De fremmødte journalister var særligt interesserede i ét emne: Den manglende inddragelse af lærerne i beslutningsprocessen.

Du siger, lærerne er nøglen til reformen, hvorfor alverden er de så ikke blevet inddraget? spurgte en journalist. "Vi har haft masser af møder med lærerne. Men når dagen kommer, hvor regeringen skal fremlægge sit bud på en god folkeskolen, så skal det være vores bud. Men vi mener, vi har haft god kontakt med lærerne", svarede statsministeren

Ændringer i lærernes overenskomst er afgørende for reformen, og den kommer to dage før overenskomstforhandlingerne går i gang. Er det ikke utidig indblanding i lærernes overenskomst? "Nej, det synes jeg ikke. Vi må ikke lade en overenskomst begrænse os i at tænke over, hvordan vi får den bedst mulige folkeskole. Det er vores pligt over for børnene. Når vi konstaterer, at folkeskolen ikke er god nok skal vi lægge os i selen for at sikre, at den bliver god nok. Vi har ladet os inspirere af lærerne og nu har vi så fremlagt et udspil til en reform."

Men det sætter vel en pistol mod tindingen på lærerne? spurgte journalisten. "Sådan opfatter jeg det ikke. Vi har kigget på, hvad der skal til for at få en bedre folkeskole. De mange dygtige lærere i folkeskolen får bedre muligheder for efteruddannelse, og hvis lærerne bliver bedre, er jeg overbevist om, at eleverne også får bedre undervisning", svarede Helle Thorning-Schmidt.

Reformen, som I har fremlagt i dag. Kan den gennemføres indenfor de nuværende arbejdstidsregler?spurgte en anden journalist. "KL har meldt ud, at de har ønsket at få mere fleksibilitet i forhold til overenskomsten. Samtidig er vi i regeringen overbeviste om, at børnene bliver dygtigere hvis de har mere tid sammen med lærerne."

Har lyttet til kommunerne Men kan løftet på 800 timer lade sig gøre inden for den nuværende arbejdstidsaftale? "Der skal ikke være nogen tvivl om, at når vi bruger 39 milliarder på folkeskolen, så skal vi spørge os selv, om vi kan få mere og bedre undervisning inden for de rammer. Og der må vi lytte til kommunerne, som har sagt, at de har brug for mere fleksible rammer for at løse den opgave", svarede statsministeren.

Lærerne har været meget kritiske over for forløbet. Det kan ende med strejke. Vil regeringen i så fald se med lige så stor sympati på eventuelle sympatistrejker fra for eksempel pædagoger, som regeringen gjorde i vejlegårdssagen? "Jeg håber, det bliver nogle gode konstruktive forhandlinger, og jeg vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til ting, som endnu ikke er aktuelle."

Men er regeringen indstillet på at forløbet kan føre til et lovindgreb? "De hypoteser vil jeg ikke gå ind i nu. Overenskomstforhandlingerne er endnu ikke gået i gang. Men jeg tror, mange lærere er klar til at komme i gang og er glade for blandt andet at slippe for noget bureaukrati. Jeg tænker, at mange lærere må være interesserede i at komme i gang med denne her nye folkeskole", sagde statsministeren

"Vi har haft masser af god dialog med lærerne" Christiansborgpolitikerne og KL er glade for reformen, men lærerne er ikke. Kan reformen overhovedet få succes, hvis lærerne får den trukket ned over hovedet? "Jeg tror, at vi får en bedre folkeskole ved at vores børn bruger mere tid sammen med dygtigere lærere. Derfor vil vi gerne bruge penge på, at lærerne bliver dygtigere og får mere tid sammen med eleverne. Vi vil også gerne bruge penge på de mere traditionelle fag og vi vil gerne have, at de får engelsk fra første klasse, så de bliver dygtigere."

Men i har ikke sikret jer lærernes opbakning til reformen? "Vi har haft masser af god dialog med lærerne, men i sidste ende er det regeringen, som kommer med det endelige udspil", svarede statsministeren.