Religionslærere: KLM får alligevel ikke timer nok
Kristendomskundskab-Livsoplysning-Medborgerskab er kun sikret 10 ECTS-point i rektorernes model for den nye læreruddannelse - det vil sige mindre end i dag. Religionslærerne oplever, at løftet om at styrke KLM-fagligheden svigtes.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Faget Kristendomskundskab-Livsoplysning-Medborgerskab var en af de helt store knaster i forhandlingerne om den nye læreruddannelse.
Fare for at lærere bliver religiøse analfabet
Forliget blev, at faget fik sit eget kompetencemål og eksamen, men skulle indgå i det fælles pædagogiske fag sammen med dansk som andetsprog og specialpædagogik. I den nuværende uddannelse er det et selvstændigt fag på 16,8 ECTS (60 ECTS er et årsværk).
Ny læreruddannelse for tiende gang
I den nye uddannelse er det professionshøjskolerne selv, der skal beslutte, hvor meget plads de forskellige fag skal have. Rektorerne har netop lagt sidste hånd på en model, der lægger 140 ud af de i alt 240 ECTS-point fast i moduler, der bliver udviklet fælles. Rektorerne har kun skabt ét fælles 10-pointsmodul af til KLM.
En reduktion af faget?
Det bekymrer bestyrelsen i Religionslærerforeningen på Læreruddannelserne.
"Vi har kæmpet for at få et modul på 15 ECTS, men rektorkollegiets har bestemt, at man kun har moduler på 10, og de vil ikke give os to. Vi har indtryk af, at rektorkollegiet, styregruppen og læreruddannelsernes ledernetværk enten direkte er interesseret i at gøre KLM så lille som muligt eller ikke forstår fagets betydning", siger næstformand Dorete Kallesøe.
Hun synes, at rektorforsamlingens model går imod politikernes beslutning.
"Politikerne er meget langt væk fra det lige for tiden. De har sat embedsfolk, nogle såkaldte eksperter, læreruddannelsens ledernetværk og Rektorkollegiet til at styre slagets gang ud fra en uddannelsestænkning, der for mig at se ikke repræsenterer det hele menneske, men ligger under for Pisa-undersøgelser og instrumentalisering".
Hvert uddannelsessted skal udvikle egne moduler
Formanden for rektorforsamlingen Erik Knudsen afviser fuldstændig, at det handler om at gøre faget mindre.
"Det her er på ingen måde en reduktion af KLM. Vi lever selvfølgelig op til de forventninger, politikerne har stillet til os. Modulet på 10 ECTS er bare det, der bliver udviklet fælles i vores model. Derudover har professionshøjskolerne hver i sær forpligtet sig til at udvikle moduler, som gør, at det tilsammen fylder mindst ligeså meget, som det gjorde i den nuværende læreruddannelse".
Religionslærerne er godt klar over, at der er lagt op til lokalt udviklede moduler også. Men de stoler ikke på, at det kommer til at ske.
"Deres begrundelse er, at sektoren stadig har muligheder for at styrke KLM ud over de 10 ECTS-point via tværmoduler og valgfag. De kan forklare sig med nogle fugle på taget, men det, som man har i hånden, det er de 10 ECTS-point", siger formand for Religionslærerforeningen Michael Riis.
