Det er tiende gang, siden det første seminarium lukkede dørene op i 1791, at politikerne vil reformere læreruddannelsen. Seks gange de første 200 år og nu fire gange de seneste 20 år. Hvorfor kan læreruddannelsen aldrig blive god nok?

»Meget af debatten bygger på en illusion om, at man kan løse skolens problemer med en reform af læreruddannelsen. Den tankegang er uholdbar. Det varer 45-50 år at få lærerkorpset skiftet ud, og lærere opfører sig ikke voldsomt forskelligt, alt efter hvilken læreruddannelse de har fået«, forklarer professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen.

Han peger desuden på, at politikerne hidtil har været alt for ivrige til at detailregulere læreruddannelsen og derfor er endt med tiltag, som de ikke rigtigt kunne overskue virkningen af. Det er særligt den seneste læreruddannelseslov, som trådte i kraft i 2007, et godt eksempel på.

»Når vi ikke ser noget tilsvarende på andre uddannelser, er det, fordi love og bekendtgørelser er meget mere rammeprægede, så institutionerne har større frihed til selv at reformere deres uddannelser«, siger han.

Regeringens nye udspil er generelt blevet positivt modtaget. Men et forslag om at afskaffe faget KLM (kristendomkundskab, livsfilosofi, medborgerskab) og dansk som andetsprog har skabt røre blandt religionsundervisere og tosprogslærere. En nedskæring i mængden af praktik bekymrer de lærerstuderende voldsomt. Men færre ECTS-point skal ikke ses som en nedskæring, siger uddannelsesminister Morten Østergaard:

»Regeringen ser praktikken som et nøgleelement i en læreruddannelse«.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at uddannelsen trænger til en langt større justering:

»Selv Island, som er ved at gå på røven økonomisk, har investeret i en femårig læreruddannelse. Så er det altså skuffende, at man i Danmark endnu en gang bare vælger at flytte rundt på point og elementer i uddannelsen«.