Mens statsministeren og undervisningsministeren taler om flere timer til børnene og bedre sammenhæng mellem leg og læring, runger den tomme pengekasse i Esbjerg. Når der skal spares 650 millioner, er der ikke plads til 14,7 millioner til en heldagsskole og 84 millioner til at drive helhedsskole for i samtlige kommunens indskolingsklasser.

»Jeg er utroligt ked af det, men kommunerne er i et økonomisk jernhårdt greb«, siger formand for børne- og ungeudvalget Hans Erik Møller (Socialdemokraterne).

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

Tiltrækker ikke flere elever

Den ene del af besparelsen gælder Bakkeskolen, som fra august 2009 blev heldagsskole fra 8 til 16.

Ifølge Hans Erik Møller har skolen ikke levet op til politikernes forventninger.

»Det var i forvejen en skole med massive problemer. Håbet var, at man med heldagsskolen kunne tiltrække flere elever til skolen, men det er kun gået den forkerte vej. Når man sætte forsøg i gang, skal man altså også være parat til at lukke dem igen, hvis de ikke virker«.

Hver tredje heldagsskole er lukket

Steffen Lawaetz, som blev ansat som skoleleder på Bakkeskolen, da projektet startede, bekræfter, at skolen ikke har kunnet tiltrække flere elever, men han mener ikke, at skolen nogensinde har fået den fornødne tid og frihed til at få projektet til at lykkes.

»Vi havde tre måneder til at finde ud af, hvad heldagsskolen skulle indeholde, og der var intet besluttet om, hvad de ekstra timer skulle bruges til. Samtidig var målet alene at tiltrække flere børn. Det betød, at vi fik en mildest talt snublende start«.

Steffen Lawaetz mener, at der er rigtig mange positive ting på skolen i dag. Og når de ikke har kunnet tiltrække flere børn, skyldes det i høj grad, at de har været bundet til at holde børnene til klokken 16.

Selsmoseskolen har 
succes som heldagsskole

»Hvis vi selv havde kunnet bestemme, skulle det kun have været til klokken 15, for det er det, der passer til forældrenes hverdag. Men vi har ikke kunnet forme heldagsskolen sådan, som vi kunne se, det ville virke«.

Helhedsskolerne er et tab for alle

De 84 millioner, der spares ved at nedlægge helhedsskolen, er der dog ingen undskyldning for, siger Hans Erik Møller.

»Det er en af de mest ubehagelige beslutninger, jeg har været med til at træffe. Jeg er nøjagtig lige så ked af det som lærerne. Det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«.

Helhedsskolen gjaldt alle kommunens indskolingselever, som gik i skole fra 8 til 13 eller 14. Her var der leg og læring og overlapningstimer med pædagoger i undervisningen.

»Jeg har haft en pædagog fem timer om ugen i min klasse, og det har været rigtig, rigtig godt. Både som en ekstra hånd, så vi kunne lave en mere spændende undervisning, og med den hjælp, hun kunne give i forhold til AKT-arbejdet (adfærd, kontakt, trivsel). Det er simpelthen så ærgerligt«, siger lærer på Bryndum Skole, Anita Wilhardt.

Heldagsskolen: 
Lærerne skal være med på ideen

Lærernes formand i Esbjerg Kenneth Nielsen supplerer:

»Der er ingen tvivl om, at helhedsskolen har stor betydning for, at vi har 97 procents inklusion, og vi har også kunnet se det på elevernes faglige resultater. Det er virkelig synd og skam«, siger han.

Hans Erik Møller understreger, at lukningerne bestemt ikke er et udtryk for, at heldags- og helhedsskolen ikke er en god ide.

»Hvis regeringen beslutter sig for at give et tilskud til kommunerne, så vil vi hellere end gerne prøve igen«.