Dagen starter med havregrød klokken 7.30. Efter en halv times morgensamling følger fire moduler a en til halvanden times undervisning brudt af en halv eller en hel times frikvarter. Så er klokken 16, og de, der har lyst, kan blive til en times læsecafe.

Det kan synes som en lang skoledag, men for 12-årige Mike Jan Olsen og hans jævnaldrende kammerat Naveed Mangel er det hverdag.

»Det er godt. Man når at lære mere, og man har længere frikvarterer. Når jeg fortæller det til mine venner uden for skolen, synes de først, at det er meget lang tid. Men når de hører, hvor lange vores frikvarterer er, kan de godt se det. De har jo kun 20 minutters frikvarter, og der kan man ikke nå noget«.

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

Naveed er enig. »Det er også dejligt, at man næsten aldrig har lektier for. Og der er nogle til at hjælpe en med at huske lektierne, så man ikke skal spørge om hjælp hjemme«.

Når man præsenterer dem for, at skolen skulle have et godt ry og gode resultater, er de ikke spor overraskede.

»Vi har også gode lærere. Og vi får tit ros«, siger Mike og gumler videre på sin grønsagstærte. Han har lige været i kantinen, og det er et af de steder, man tænker over, at man er en ud af en håndfuld danskere på skolen, fortæller han. »Der er aldrig noget svinekød«.

Skolen skulle have været lukket

Selsmoseskolen har fået gode resultater. For seks år siden overvejede politikerne i Taastrup at lukke og flytte de sidste tilbageværende elever ud på naboskolerne. Skolen tiltrak kun 30 procent af sit elevgrundlag, og niveauet var ikke imponerende. I stedet besluttede man at prøve at skabe noget helt nyt - en heldagsskole, hvor børnene skulle gå i skole fra 8-16. Børnene kommer næsten udelukkende fra det sociale boligbyggeri Taastrupgaard, hvor meget få går i skolefritidsordning, fordi mange forældre alligevel er hjemme om dagen.

Skolefritidsordningen blev lukket og pengene overført til skolen. Og der blev sat to mål for projektet. Børnene skal opnå faglige, sociale og personlige kompetencer på niveau med børn på de øvrige skoler i kommunen. Og der etableres et heldagstilbud, som understøtter barnets hele liv; både den faglige, den sociale og den personlige udvikling.

Hver tredje heldagsskole er lukket

Det er nu seks år siden, og lærere, leder og forældre er enige om, at projektet har været en klar succes.

»Der er ingen af os, der ønsker os tilbage til det gamle«, fortæller skoleleder Ellis Andersen. »Vi havde nok lidt svært ved at tro på, at det ville lykkes dengang, men det har oversteget alle vores forventninger. Vi har meget mere tid og ro og fordybelse. Og her hos os ser vi det hele barn, fordi vi oplever dem i flere forskellige sammenhænge«.

Væk med den negative stemning

Skolen arbejder intensivt med både det sociale og det faglige. To gange om året udfylder børnene skemaer om, hvem der er deres gode venner, og hvis et barn ikke bliver valgt af nogen, sætter lærerne ind med det samme. En generel trivselsundersøgelse fortæller også, at en overvældende del af børnene er glade for at gå i skole. Det har krævet intensivt AKT-arbejde (adfærd, kontakt, trivsel). En vigtig faktor er også, at man fra starten fjernede de ældste klasser fra skolen.

»Før i tiden kunne vi have børn i de små klasser, som hadede lærerne. Alene fordi de havde hørt dårlige ting fra deres storebrødre. Det er fuldstændig vendt. Og det betyder også, at det er meget rarere at være på skolen for os lærere«, fortæller Niels Peter Drachmann Kambskard.

Heldagsskolen: 
Lærerne skal være med på ideen

Børnenes testresultater taler også deres tydelige sprog. De bliver testet i matematik, stavning og læsning, og på alle tre fronter er bundlinjen hævet betydeligt. I matematik og i antal usikre læsere ligger skolen bedre end kommunegennemsnittet.

»De ekstra timer og resursepersoner betyder utroligt meget med de her børn. Vi kan danne mindre hold, gå i dybden med sproget og gentage tingene mange gange. De kommer ikke med de samme resurser i sprog og viden, men på den her måde kan vi faktisk komme igennem pensum«, fortæller lærer Lene Preus.

Vigtigt med ejerskab

Succesen kom dog ikke med det samme, og det gjorde strukturen og indholdet heller ikke. I første omgang fik skolen i maj besked på, at den skulle være heldagsskole fra sommerferien. Der sagde både lærere og leder stop. De fik overbevist politikerne om, at de skulle have tid til at planlægge, og projektet blev rykket et år. Det er både Ellis Andersen og lærerne sikre på betyder meget for, at det lykkedes.

»Det her er ikke noget, man skal trække ned over hovedet på folk, man skal have medarbejderne og forældrene med. Andre steder har de tvunget det igennem for hurtigt, og det har ikke været godt. Vi nåede at tage ejerskab«, fortæller Ellis Andersen.

Fra starten kørte de faglige fag om formiddagen og så de mere kreative og legende om eftermiddagen, fordi de tænkte, at børnene var trætte sidst på dagen. Men de har fundet frem til, at det fungerer langt bedre at blande fag og leg ud over hele dagen, og hvis bare indholdet er levende og godt nok, så er der ingen problemer med trætte børn.

Lærerne fungerer i selvstyrende team, og det betyder, at de selv beslutter børnenes skemaer og ofte skifter ud - nogle med få ugers mellemrum, andre kun nogle gange om året.

Tosprogsresurser bliver smurt ud

Skolen får ikke noget særligt tilskud, fordi den er heldagsskole. Pengene fra den nedlagte skolefritidsordning går til skolen, og derudover er det de ekstra resurser til de 97 procent tosprogede, der bliver brugt til at skabe en anderledes skoledag.

Esbjerg 
lukker heldagsskolen

»Vi er gået fra 30 til 50 procent af vores elevgrundlag. Hvis vi får flere børn ind, så vil udgifterne også falde. Vi tager alle resurserne til timer i dansk som andetsprog, sprogstøttetimer og specialundervisning ind i en stor bunke, og så laver vi heldagsskole af dem«, fortæller Ellis Andersen.

Og her går pengene til de mange ekstra timer - en 3. klasse på Selsmoseskolen har 1.600 lektioner, hvor andre 3.-klasser i Taa­strup har 1.040 - til en række forskellige fysiske, kreative og musiske samarbejder, til ekstra resursepersoner og i høj grad til Reading Recovery, hvor alle børn screenes i børnehaveklassen, og de ti svageste tages ud til intensiv en til en-læsetræning.

God ide for alle børn

Selsmoseskolen er en succes, og Ellis Andersen er sikker på, at heldagsskoler kan være godt for alle slags børn, men hun understreger, at man ikke bare kan eksportere succesen til en anden skole - hvert sted sin heldagsskole, der passer til de børn, lærere og forældre, skolen har.

»Man får ikke succes af at lade børnene gå i skole fra 8 til 16. Det, det handler om, er, hvad man fylder ind i tiden. Det er det, der skal tilpasses til børnenes behov«.