Tretten timers undervisning om ugen er gennemsnittet for læreruddannelserne. Derudover skal de studerende lave opgaver, gruppearbejde og selvstudium op til et fuldtidsstudium. Men virkeligheden er, at mange studerende langtfra bruger så meget tid på uddannelsen.

Som nyuddannet lærer Sira Kjeldal siger:

"Selvfølgelig kunne jeg selv have fundet på noget. Ingen forhindrer en i at arbejde mere. Men det ville have været rart med inspiration fra undervisernes side - hvad giver mening at læse og arbejde med ud over".

Under sin uddannelse klemte hun fjerde år ind i tredje år, fordi hun syntes, hun havde for meget fritid.

Læreruddannet på tre

Rektorerne har hele tiden fastholdt, at der er masser at lave for de studerende, og nu har de besluttet at alle professionsbacheloruddannelser skal beskrives ud fra den samme model - studieaktivitetsmodellen. Her kan de studerende se, hvilke studieaktiviteter, de forventes at deltage i på uddannelserne - både dem, hvor der er en underviser til stede, og dem hvor de selv skal være den drivende.

Timetallet er ikke det eneste På Læreruddannelsen Aarhus har man allerede valgt at indlemme studieaktivitetsmodellen i studieordningen, selvom den først endelig skal gælde fra næste år, når den nye læreruddannelse starter. Studieleder Martin Søland Klausen forklarer, at modellen har to formål.

"Vi kan ikke holde til, at man kun gør timetallet op som de timer, den studerende har med en underviser. Som om det er den eneste målestok for, om vi leverer god uddannelse eller ej. Studieaktiviteten skal vise, at der er andre læringsformer end den klassiske holdundervisning. Ikke for at sige, at det ikke er vigtigt, at der er timer nok, men for at kunne beskrive, hvad der ellers foregår", forklarer studieleder Martin Søland Klausen.

Han understreger, at modellen ikke under nogen omstændigheder må bruges til skjulte besparelser. Det handler ikke om at skære ned på timerne og få andre aktiviteter til at se ud af mere.

"Det andet perspektiv er at tydeliggøre de forventninger vi har til studieaktiviteter i læreruddannelsen, primært over for de studerende, men også over for underviserne. Det er en forventningsafstemning, som både ligger overordnet, men også skal bruges af underviserne i de enkelte fag, så de studerende får et bud på, hvad de kan lave".

Martin Søland forventer at nogle studerende vil lave mere, fordi de nu ved, hvad det er, de nu på en pædagogisk måde for tydeliggjort forventningerne til dem.

LL: Vi vil fortsat have mere undervisning De lærerstuderendes formand Tobias Holst synes umiddelbart, at modellen ser fin ud. Men han kan ikke se, at den kan løse de problemer der er med uddannelsens timetal.

"Det er fint nok, at de skal lave den, men hvis de regner med, at det er et svar til vores manglende tilfredshed med manglende undervisning så er de altså gået galt i byen. Hovedproblemet er ikke, at de studerende ikke ved, at de skal lave andet udover undervisningen. Problemet er, at der er meget, man ikke kan lære ved at læse selv", siger han til folkeskolen.dk.

Han håber ikke, at modellens fire dele skal fylde lige meget af studiet.

"Det er klart at der er dele af studiet, som ikke er undervisning. Men jeg mener maks at de må være en tredjedel. Ellers giver det ikke mening at bruge folks tid".