»Tirsdag eftermiddag startede weekenden«, fortæller Peter Pilely. Han havde undervisning mandag og tirsdag, resten af ugen skulle han selv fylde ud.

»Det var alt for uambitiøst. Selvfølgelig var der noget at lave, men alt for lidt. Og der var stort overlap mellem første og andet år«.

Hans medstuderende Sira Kjeldal kedede sig også. For lidt undervisning og for mange studietimer uden underviser.

»Selvfølgelig kunne jeg selv have fundet på noget. Ingen forhindrer en i at arbejde mere. Men det ville have været rart med inspiration fra undervisernes side - hvad giver mening at læse og arbejde med ud over?«

Derfor undersøgte de muligheden for at klemme fjerde års pensum ind på tredje år.

Hemmeligt projekt

Peter Pilely og Sira Kjeldal havde linjefag i matematik og henholdsvis fysik/kemi og geografi. En særlig ordning gav mulighed for at få godkendt et års fuldtidsarbejde i folkeskolen som fjerdeårspraktik. Det sidste linjefag, samfundsfag, tog de som fjernstudium i Nørre Nissum. Og bacheloropgaven fik de flyttet til sommerferien. Så midt i august kunne de kalde sig lærere.

Lærerstuderende på meningsfuld mission

De to studerende søgte med vilje dispensationerne på forskellige kontorer, fordi de frygtede nej, hvis nogen opdagede deres plan. Og de oplevede heller ikke ros, da de fik afslag på at få den korte studietid noteret på eksamensbeviset.

Uddannelsesleder Martin Søland Klausen har kun pæne ord at sige om de to studerende. Men han understreger, at deres studieforløb virkelig er undtagelsen.

»Langt de fleste studerende skal stå på tæer, og sådan skal det også være«.

Men progressionen er vigtig. Man kan ikke tilegne sig de nødvendige lærerfærdigheder ved at bestå alle eksamenerne samtidig. Desuden sker der mange erkendelsesprocesser i løbet af bachelorprojektet. Han ville gerne skabe endnu flere udfordringer, men ikke sætte timetallet op.

»Det er et studium, og de har dobbelt så mange timer som på universitetet. Når studerende her siger, at niveauet ikke er højt nok, lytter vi selvfølgelig, og måske skal nogle af underviserne blive endnu bedre til at udfordre de studerende. Men at hæve timetallet til 25 ville være en katastrofe«.

Martin Søland Klausen glæder sig til at styrke dygtige studerende, når der i den nye læreruddannelse bliver plads til talentforløb. Og han fortæller, at Læreruddannelsen i Aarhus arbejder med en studieaktivitetsmodel, som skal tydeliggøre kravene til undervisere og studerende, så studerende bliver udfordret maksimalt.

"Niveauet skal løftes på læreruddannelsen"

Peter Pilely synes, at han har fået det ud af læreruddannelsen, den kunne give.

»Jeg har fået lige så meget ud af samfundsfag som af fysik/kemi. Og i mit års arbejde i skolen har jeg haft mentorordning og vejledning og mange flere timer, end jeg ville have haft i praktikken«.

Sira Kjeldal kan godt se argumenterne mod at gøre, som de har gjort, men er også tilfreds med sit valg.

»Jeg vælger at tro på, at man får mere ud af timer i klassen med en kompetent underviser end ved selvstudium. Men jeg fortryder intet, for det ville ikke være værd at bruge et helt år mere på«.

Peter Pilely blev ansat på en efterskole, før han blev færdig. Sira Kjeldal læser videre på Læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet.