Egentligt havde de på Nørre Gymnasium bare tænkt, at de ville oprette én klasse med gymnasie-matematik på C-niveau for gode matematikelever i 9. klasse. De sendte nogle opgaver ud til skolerne, og hvis eleverne kunne klare opgaverne, kunne de komme i betragtning til den særlige matematikklasse. Men tilslutningen var overvældende. Over hundrede elever var interesserede - og kunne løse opgaverne. Så nu er der oprettet to klasser på Nørre Gymnasium og en klasse på Gladsaxe Gymnasium.

9. klasses elever har matematik på gymnasiet

Safira Said Aden Ali går på Humlebæk Skole og har halvanden times transport hver vej til Nørre G.

"Jeg synes, det er en stor mulighed for mig. Jeg har et overskud af matematik-evner, så jeg keder mig lidt i matematiktimerne i min klasse. Jeg vil godt have de udfordringer, som jeg får her på gymnasiet. Her skal jeg bruge hjernen, og så er det hyggeligt at møde nye mennesker. Mine klassekammerater synes, det er sejt, at jeg kommer her", siger Safira Said Aden Ali.

Hun siger, at hun bliver betragtet lidt som matematiknørd. Men hun interesserer sig også for engelsk og fysik/kemi.

1 krone er lig 1 øre

Nynne Afzelius underviser de to matematikklasser på Nørre G. Der er omkring 20 elever i den ene og  45 i den anden. Gymnasiet havde meldt ud, at det blev mandag eftermiddag, der var matematikklasse. Derfor er mandagsholdet blevet så stort. Mange af eleverne har fritidsinteresser, der også skal passes.

"Vi havde troet, at der ville være et større frafald, men der er kun nogle stykker, der er faldet fra på nuværende tidspunkt. Vi blev blæst lidt omkuld af interessen", siger Nynne Afzelius, der er adjunkt i matematik og fysik.

Selv denne onsdag, hvor regnen har væltet ned hele dagen, møder de fleste elever frem. Alle har bærbare computere med og kaster sig ud i dagens opvarmningsopgaver, der står på tavlen. Men allerførst får de lige en joke. Det skal jo være sjovt, som Nynne Afzelius understreger.

Hun fører på tavlen bevis for at én krone er lig med én øre. Eleverne følger med i rækken af paranteser og potenstegn. Beviset fylder en enkelt linje på tavlen.

"I kan bruge det, hvis I låner penge af jeres forældre", foreslår hun.

"Det er sjovt", udbryder en pige.

"Mine forældre hopper ikke på dén. De er matematiklærere", siger en anden.

Men de skal jo have et godt argument imod, mener læreren. Eleverne sidder lidt og funderer. Så kommer der et par bud på, hvor det går galt i beviset. Det første bud er ikke helt rigtigt, men så snerper det. Nogle elever er med på, hvor det går galt. Der var lige noget med en parentes.

Farven på får i Skotland

Eleverne hjælper hinanden. Eftermiddagen begynder altid med en joke og så nogle opvarmningsopgaver. De skal lægge brøker sammen, trække dem fra hinanden eller isolere X. Derefter kommer dagens emne - to ligninger med to ubekendte. Eleverne møder klokken 14 og slutter klokken 17.

"Skal jeg fortælle en fåre-vittighed eller en tælle-vittighed", spørger Nynne.

Det bliver en fåre-vittighed.

"Der er forskel på ingeniører, fysikere og matematikere. Ingeniøren har en lang praktisk teknisk uddannelse, mens for eksempel fysikeren har indsigt i det samme men mere teoretisk. Vi har nu en ingeniør, en fysiker og en matematiker, der sammen kører i tog i Skotlands bjerge. Der er mange bjerge og mange får i Skotland. Efter et par dage i toget siger ingeniøren: "Efter hvad jeg har set, er alle får i Skotland hvide". Fysikeren svarer: "Nej, hvis man skal konkludere, må det være, at alle de får, vi har set i Skotland, er hvide". Men det får matematikeren til at protestere. "Alle de får, som vi har set i Skotland, er hvide på den ene side".

Eleverne smiler og arbejder videre.

Så er det tid til at få resultater på opvarmningsopgaverne. Der kommer nogle bud på alle opgaver.

Et af svarene er minus 5/15.

"Matematiklæreren er lidt muggen. Har nogle et nyt bud på dén", spørger Nynne Afzelius.

En svarer minus 1/3, og det gør matematiklæreren gladere.

Hun skriver løs og overmaler fire tavler med resultater og forklaringer.

Smage på gymnasiet

Andreas Varmer Thomsen, Frederik Stoltenberg og Oliver Sande kommer fra Katrinedals Skole i Vanløse. De er her, fordi de gerne vil "smage lidt på gymnasiet".

"I min klasse sidder der nogle, der ikke er de skarpeste til matematik. Så vi keder os til tider", siger Frederik.

"Det er meget anderledes her. Vi får flere udfordringer og ingen gentagelser. Der er ingen, der skal trækkes med op her", siger Andreas og Oliver.

De to af dem mener, at det også er fint med hjemmeopgaver hver uge. De bruger max en halv time på dem, de får af Nynne. Oliver synes, at der er rigeligt med hjemmeopgaver i 9. klasse, men det går da med ekstraopgaverne også.

"Matematik er et af de bedre fag i skolen, og det skal jo bruges i alle job. Næsten", mener Andreas og Frederik.

Rart med ekstra udfordringer

"Ja, vi er gode til matematik", siger tre piger i pausen. De er vant til at kunne svare på spørgsmålene i deres klasser. Her er opgaverne sværere, og man springer ikke nogle over.

"Det er godt med en ekstra udfordring i hverdagen. Jeg vil rigtig gerne kunne noget mere, og det er rart at være sammen med nogle, der også interesserer sig for matematik", siger Marie Sneum Madsen, der går på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg.

Hun fremhæver, at hun bare godt kan lide matematik, men at det faktisk ikke er det fag, hun er bedst til i skolen.

Nynne Afzelius skriver to ligninger med to ubekendte op på tavlen. Eleverne gætter på, hvad X og Y er. Der kommer hurtigt tre bud, og det ene er rigtigt. Men gætteri er jo ikke nok. Nynne går i gang med at løse den ene ligning. Når man kender svaret på dén, er man to tredjedele af vejen, som hun siger.

Efter gennemgangen på tavlen går eleverne selv i gang med nogle opgaver. Dem, der ikke helt har forstået det, kommer op til tavlen og får to nye ligninger regnet sammen med læreren.

Nynne går rundt i klassen og giver input til de enkelte. En pige er gået lidt i stå. Ved siden af hende sidder en anden og regner. Nynne spørger, hvorfor de dog ikke hjælper hinanden. "Nu har du jo spildt tiden", siger hun til den ene. De arbejder videre sammen.

Læreren laver en lille opsamling for et par elever ved tavlen, og så kører det for dem.

Nynne Afzelius understreger, at hun behandler eleverne her på samme måde som var det 1.g'ere. Hun begynder med et opfriskningskursus.

"Her varer det lidt længere, for flere af emnerne har eleverne jo slet ikke haft tidligere. Men ellers er det regnearternes hierarki, simple ligninger og rette linjer. Dem skal de kunne genkende".

Eleverne skal aflevere deres hjemmeopgaver via nettet. Nynne og læreren fra Gladsaxe Gymnasium taler sammen om elevbesvarelserne. Desuden har hun oprettet en Facebook-gruppe, så de kan netværke dér. Indtil nu har de fleste dog mest stillet spørgsmål til hende, men det skal nok ændre sig, mener hun.

"Hvis eleverne ikke kommer til timerne her, så kommer de hurtigt bagud", siger Nynne Afzelius. Men indtil videre er fremmødet stort.

9. klasses eleverne er ikke blevet lovet en plads på hverken Nørre G eller på Gladsaxe Gymnasium bagefter. De må søge på lige fod med andre. Drømmen på Nørre G er at kunne oprette en særlig studieretning med matematik og naturfag for eleverne her, men det er slet ikke sikkert, at det bliver muligt. Så der er risiko for at eleverne skal samme pensum igennem, når de begynder på gymnasiet.

"Jeg forstår ikke, at der ikke er flere gymnasier, der opretter lignende hold i andre fag. Interessen her var jo overvældende", siger Nynne Afzelius.

På Nørre G mener de, at denne form for brobygning giver meget mere end et en-dags besøg på gymnasiet.