Eleverne på Løgstør Skole står klar til at tage imod lærerne til en dag, hvor de skal fejres.
Foto: Løgstør Skole
Hvad laver en lærer på Lærerens Dag?
"Jeg går glad på arbejde hver dag, men i dag går jeg rundt med et større smil på læben”, siger Anja Beltoft, lærer på Løgstør Skole i Nordjylland. Hun fortæller til folkeskolen.dk, hvordan hendes Lærerens Dag bliver - time for time.
Fakta - Lærerens Dag
Den 5. oktober er FN's internationale lærerdag.
Denne dag bliver lærere fejret i over 100 lande, hvor der sættesfokus på det vigtige arbejde lærerne udfører i samfundet.
I Danmark er det Danmarks Lærerforening og IBIS, der arrangererLærerens Dag. Med dagen ønsker de at sætte fokus på vigtigheden aflærerarbejdet, som i Danmark er med til at udvikle og formefremtidens borgere, og som i udviklingslande spiller en kæmpe rollei bekæmpelse af fattigdom.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Anja Beltoft skal fejre Lærerens Dag sammen med elever og kolleger på Løgstør Skole. En dag hvor hun synes, at man som lærer lige bliver mindet om, hvorfor man godt kan lide sit arbejde. Der vil være kage, sang og taler. Og så skal eleverne i 9.a også selv prøve at stå i lærerrollen. Kl. 7.00: Flaget hejses i skolegården. Kl. 7.20: Jeg har været med til at arrangerer Lærerens Dag på skolen, så jeg møder ind lidt tidligere sammen med elevrådet. Vi skal lægge flag frem, som skolens elever henter før lærerne kommer. Eleverne skal stille sig ud på lærerparkeringspladsen, vifte med flagene og byde lærerne velkommen i skole. Kl. 7.30: Eleverne vil være i fuld gang med tage imod lærerne ude foran skolen. En elev fra 6. klasse vil være iklædt skolens æblekostume og ledelsen vil stå med et banner "Længe leve lærerne". Jeg står klar med kameraet, så jeg få billeder til skolens hjemmeside. Kl. 7.50: Jeg skal rundt på gangene for at hænge plakater op med lærer-elev-vitser, som eleverne kan læse i løbet af dagen. Rundt omkring på skolen kan eleverne også tage et "Lærerens Dag" postkort, så kan de skrive en glædelig hilsen til deres lærer. Jeg ved at de små elever, som lige har lært at skrive, glæder sig meget til at skrive postkort.
Giv et æble-skulderklap på Facebook
Kl. 8.05: Nu vil lærerne komme myldrende ud fra lærerværelset. Hver lærer vil blive mødt af to elever med et skilt, hvor lærerens navn står på. Lidt ligesom hvis de skulle hentes i lufthaven. Så vil eleverne bære lærerens taske hen til klassen, for hvad kan forkæle en skolelærer mere end hvis eleverne bære deres taske? Kl. 8.20: Jeg skal først undervise lidt senere, så jeg vil bruge tiden på at forberede timerne til i næste uge. Kl. 10.15: Nu er der pause, hvor der bliver serveret Lærerens Dag Kage og æbler for lærerne på lærerværelset. Skolelederen vil også holde en tale. Kl. 10.15-10.45: Jeg er gangvagt, så jeg må sørge for at få en bid af kagen enten før eller efter. Kl. 10.45-11.45: Jeg skal undervise 9.a. i engelsk. Lærerens Dag er så international, så jeg vil bruge noget af timen på at vise dem klip på Youtube af, hvordan læringssituationer foregår i andre lande. Det kan være en lille film, hvor eleverne skriver på kridttavler, som vil være en kontrast til 9.a's egen undervisning. Kl. 11.45-12.05: I frikvarteret vil jeg lige et smut ned på lærerværelset. Her bliver den flade rugbrødsmad fundet frem, og så vil jeg snakke med mine kolleger om, der er sket noget særligt ude i deres klasser.
Kl. 12.05-13.05: I denne matematiktime skal 9.a prøve at være i mine sko som lærer. De arbejder i øjeblikket med trigonometri og har lavet nogle beregninger med sinus. Nu skal de selv prøve at undervise, og det bliver lidt sjovt. Jeg håber, at de på den måde får tænkt over, hvordan det er at sidde på den anden side af bordet som lærer og for eksempel også skal tænke på at få ro i klassen. Samtidig får de også lov til at vise, hvad de synes, at man skal gøre som en god lærer.
Kl. 13.05-13-15: Der er en kort pause, hvor jeg vil gå et smut forbi vores Lærerens Dag postkasse for at se hvor mange postkort, der er kommet. Måske kan nogle af lærerne nå at få hilsner med hjem på weekend. Kl. 13.15-14.15: I denne time skal jeg have 3. a til engelsk. Jeg vil lige bruge de første 10 minutter på at vise klassen nogle af de sangkonkurrence-videoer, som skolens elever har lavet som en hyldest til lærerne. Og så vil timen gå med at snakke om engelske gloser i forbindelse med klasseværelset. Kl. 14.15: Nu vil jeg tømme postkassen en sidste gang og lægge hilsnerne fra eleverne i mine kollegers dueslag. Måske ligger der også nogle postkort til mig, som jeg vil glæde mig til at læse i weekenden.
Skriv gerne en kommentar nedenfor og fortæl hvordan Lærerens Dag er blevet fejret på din skole. Send også gerne et billede fra dagen til pai@dlf.org.