Undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesudvalget har brugt den seneste uge på at besøge skoler og tale med embedsfolk og forskere i Ontario, Canada. Skolesystemet er gennem de seneste 7-8 år gennemgået kraftige forandringer og gået fra dårlige resultater, lærerflugt og forældreutilfredshed til en ren succeshistorie. Ministeren er inspireret af canadierne og understreger, at der er meget, hun vil forsøge at få ind i den kommende folkeskolereform.

"Vi spurgte, hvad de set i bakspejlet mener har været allervigtigst for det kompetenceløft, de har skabt, og de svarede kapacitetsopbygning. Deres undervisningsministerium rekrutterer dygtige lærere og skoleledere, som fungerer som læringskonsulenter på skolerne. De har lavet læringsklynger, hvor 20-25 skoler er sat sammen for at lære af hinanden - skoleleder til skoleleder eller lærer til lærer, så man får praksisforskningen ud i klasseværelserne. Det vi ville kalde aktionslæring," fortæller Christine Antorini til folkeskolen.dk.

Offentlige testresultater bliver ikke til ranglister

I Ontario tester de børnene løbende for at se, hvor godt indsatsen virker. Testene er baseret på læreplanerne, og resultaterne er offentlige.

Test må aldrig blive til ranglister

"Det er jo rigtigt interessant. De kan år for år vise, at deres elever bliver dygtigere, fordi de tester dem. Det er helt naturligt for dem. Men de siger samtidig, at de kunne aldrig drømme om at bruge dem til at lave skoleranglister og pege fingre ad skoler, der ikke kan løfte opgaven. Tværtimod bruger de resultaterne til at hjælpe de skoler, hvor det ikke går så godt. Det er en rigtig, pædagogisk pragmatisk tilgang til, hvordan får vi dygtigere skoler og elever. Der er der rigtigt meget at lære af for os. Så det ikke bliver den pædagogiske kampplads, vi har haft herhjemme".

Ministeren fortæller, at canadierne til gengæld var meget interesseret i de danske dagtilbud, fordi de i øjeblikket forsøger at skabe et lignende system - bare gratis. De ser også på Danmark for at lære af vores fokus på de sociale kompetencer.

"Det næste er, at de også vil kunne måle på elevernes sociale kompetencer. For det er det kit, der får det hele til at virke. De er så overbeviste om, at det at man kan dokumentere resultater giver et løft, og jeg må jo sige, at det skaber også noget begejstring, at det lykkedes".

Fire timers forberedelse om ugen

Uddannelsesudvalget har i den forgangne uge blogget på folkeskolen.dk om deres oplevelser. Alex Arendtsen fra Dansk Folkeparti hørte, at lærerne i Ontario underviser 25 timer om ugen og har fire timers ugentlig forberedelse plus fælles forberedelse med kollegerne.

"Det sætter tilstanden i Danmark i relief, og det er noget, Danmarks Lærerforening bliver nødt til at forholde sig til. Vi kommer i mine øjne ikke uden om at forny og tilpasse arbejdstidsreglerne i folkeskolen til nutiden", skrev Alex Arendtsen.

Fire timers forberedelse om ugen

Det fik formanden for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen til at invitere Arendtsen på en kop kaffe, så de sammen kan gennemgå forskelle og uligheder og diskutere, hvordan en i hans øjne meget fleksibel arbejdstidsaftale kan ses som umoderne.

Opgør med metodefrihed

Venstres Karen Ellemann bed mærke udtalelser om metodefriheden fra forsker Ben Levin, som er en af hjernerne bag Onatarios succes

"Set med danske lærer-øjne var det mest opsigtsvækkende budskab, at vi skal skille os af med metodefriheden. At idealet må være, at al undervisning baseret på Viden om, hvilke metoder der virker, og at det derfor er de metoder man gør brug af", fortæller hun.

Metodefriheden under hård behandling

Lotte Rod fra De Radikale blev også inspireret af Ben Levin, men hørte andre ord fra ham.

"Hans pointe er, at vi skal hæve forventningerne til hver enkelt elev. Vi vil alle sammen gerne gøre mere af det, vi tror, vi kan få succes med. Omvendt holder vi op med det, der giver os nederlag. Derfor skal vi sørge for, at alle elever oplever, at de får succes", skriver hun.

Alle har større potentiale, end man tror

Den lidt for gode vilje

Liberal Alliances Merete Riisager fortalte om opgøret med 'stakkels bambi-mentaliteten', som har haft stor betydning for Ontarios succes med at integrere tosprogede og specialundervisningselever.

"Lærere og skolefolk brugte meget krudt på udsatte elever, men en god del af krudtet blev også brugt på at finde undskyldninger for, hvorfor resultaterne ikke var bedre. Der blev ikke forventet ret meget af disse elever. Vendepunktet kom, da både ministerium, lærere og skoleledere indså, at det ikke nyttede at behandle børnene som stakler - eller "Poor deers". Positive forventninger og konkrete faglige krav viste sig derimod at gøre en forskel. Ved at sætte mål for elevernes faglige kunnen og sætte alt ind på at nå dem, lykkedes det at løfte den gruppe af elever, der før fik mindst ud af undervisningen".

Opgør med 'Stakkels Bambi strategien'

Socialdemokraternes Troels Ravn lagde også mærke til lærernes høje krav til eleverne og ambitiøse mål. Men hans højdepunkt kom på besøget på Rick Hansen Secondary School i Mississauga, hvor unge i et projekt, der samtænker de praktisk musiske fag, havde bygget en robot til deres basketball træning.

"Jeg er optaget af tanken om, at eleverne i folkeskolen i endnu højere grad skal have mulighed for at erhverve sig viden ved at kombinere teori og praktiske aktiviteter. Eleverne skal arbejde i værksteder, i laboratorier og have masser af aha-oplevelser - hitte på og være innovative", fortæller han.

Elever med lys i øjnene

Vi kan ikke overføre direkte

Venstres Peter Juel Jensen understreger på turens sidste dag, at Ontario har givet gode redskaber til at udvikle den danske folkeskole, men en ren kalkering går ikke.

Ontario tur-retur

"Uden tvivl, der er meget vi kan lære, men vi skal også gøre os klart, at man ikke umiddelbart kan overføre de meget positive resultater man har opnået i Ontario, direkte til Danmark".