Det handler om koncentration og madvaner, kræsenhed eller villighed til at smage på mad, som man ikke kender i forvejen.  Masseeksperimentet finder sted på de tilmeldte skoler i september som en del af Naturvidenskabsfestivalen.

En gruppe elever i hver af de deltagende klasser skal faste fra morgenmaden og frem, mens andre skal spise både formiddagsmad og frokost.

Forskerne vil undersøge, om maden har betydning for elevernes koncentration. Eleverne skal på tid samle et ansigt bestående af 16 ansigtsdele i koncentrationstesten. De har tre ansigter med hver 16 ansigtsdele til rådighed og får så 15 sekunders kig på en tegning af et fjerde ansigt, der er tegnet med brug af delene fra de tre ansigter. Det skal de samle på et minut.

Dansk Naturvidenskabsfestival samarbejder her med forskningsprojektet Opus ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Resultater fra Masseksperiment 2011: Teenagere bliver røde i sol og solarium

Hårdt for de fastende I 6. c på Krogårdskolen i Greve er nogle af eleverne meget sultne. Her er det helt almindeligt at spise lidt i 10-pausen. For eksempel sælger kantinen en skrællet gulerod for 1 krone, og det er meget populært blandt eleverne. Også små rugbrød kan de købe.

Så det er en hård dag i dag, hvor de deltager i Masseeksperimentet - i hvert fald for de fastende. Et par stykker i klassen fortæller, at de er sultne, uoplagte og lidt trætte.

"Det var ubehageligt at skulle spise sin frokost foran dem i klassen, der ikke måtte spise", siger et par af eleverne bagefter. "Mishandling!" lyder det let humoristisk fra én.

Saml et ansigt på et minut Klassen er pilotklasse for Masseeksperimentet og skal afprøve, hvordan hele eksperimentet fungerer i praksis.

 Nu sidder eleverne med tre ansigter og en masse ansigtsdele foran sig. Torben Ingerslev Roug fra Opus har introduceret eksperimentet, og børnene får de 15 sekunder til et kig på en ny tegning. Da tiden er gået, kaster eleverne sig ud i opbygning af et ansigt efter hukommelsen. Torben tager tid. "Stop", lyder det efter et minut.

"Husk at det ikke er nogen eksamen. Man kan altså ikke dumpe i noget her", siger han beroligende.

Foran eleverne ligger hele og halve ansigter. Lærer Trine Andersen hjælper med optællingen. Eleverne har fra 4 til 10 rigtigt lagte ansigtsdele af de 16 mulige.

Senere vil hele Masseeksperimentet afsløre, om det betyder noget for hukommelsen og koncentrationen, om eleverne har spist eller ej.

Vi har en hypotese Eleverne lytter til forklaringen fra Torben Ingerslev Roug om, at de med forsøget er med til at give forskerne noget at arbejde med.  Eleverne tror, at de elever, der ikke har spist siden morgenmaden, vil være dårligere til at samle det rigtige ansigt.

"Det vil sige, at vi har en hypotese", konkluderer Torben Ingerslev Roug.

Han er kandidat i biologi, leder af Skoletjenesten på Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet, og så har han taget en meritlæ-reruddannelse og har undervist fem år i folkeskolen.

Eleverne udfylder første side af et spørgeskema om eksperimentet og rydder op i de mange puslespilsbrikker på bordene. Spørgsmålene handler om, hvor meget de bevæger sig på en uge, og om de normalt spiser morgenmad og frokost

Desuden får de at vide, at der nu ikke er lang tid til at de fastende får lov til at spise. Der er lige ét forsøg mere.

Klassen får en lille pause udenfor, mens en gruppe elever hjælper med at rigge an til næste forsøg. De skal fordele tre ingredienser i en masse små plasticglas - tre til hver elev.

Smagstest med farver Eleverne kaldes ind i klassen. Nu skal de smage på de tre ingredienser - én ad gangen, når de får lov. Der er godt med kulører i de tre små glas, og nogle elever ser betænkelige ud ved tanken om at skulle smage på indholdet.

Torben Ingerslev Roug beder dem om at tage det første glas og kigge på indholdet. Med en lille plasticske skal eleverne smage på meget lidt af det dehydrerede kulørte indhold. De fleste fortrækker ikke en mine, men et par stykker ser lidende ud under smagsoplevelsen.

For hver gang de har smagt på en ingrediens, skal de udfylde et par spørgsmål. Om prøven ligner noget de kender, og om de tror, de kan lide prøven. De skal krydse af om prøven smagte virkeligt dårligt, okay eller virkelig godt. Der er også en rubrik til dem, der ikke smagte på prøven.

Nogle ser overraskede ud, når de smager. Også positivt overraskede. Især nogle af de fastende gør et lille nummer ud af, at de nu endelig må spise lidt - meget lidt.

En ny smagsoplevelse Da de har smagt på de tre prøver og udfyldt skemaerne,  beder Torben Ingerslev Roug dem om at fylde skeen med den ene ingrediens, hælde lidt af prøve nummer to over og så meget lidt af den sid-ste ingrediens. Nu får de en helt ny smagsoplevelse.

"Må vi spise resten"`? En af de sultne elever spørger, og det er ok. Indholdet af de tre små glas for-svinder lynhurtigt ind i hans mund.

"Det havde andre smage, end jeg havde forventet, da jeg så det", siger en pige. Flere er enige. Eleverne prøver at gætte, hvad de tre ingredienser er.

Virkelighedsnært forsøg Lærer på Krogårdskolen Helle Houkjær har været med til at skrive lærervejledningen til Masseeksperimentet.

"Det er altid en udfordring for Masseeksperimentet  at finde nogle aktiviteter, som både passer for-skerne og kan fungere på alle klassetrin. Det skal også helst være lidt sjovt, og det her ligner ikke noget, vi har lavet tidligere. Smag er en del af natur/teknik undervisningen, men normalt er den ikke koblet med koncentration", forklarer Helle Houkjær.

Forskerne har tænkt i, at de tre ingredienser til smagstesten ikke må udfordre hverken eventuelle allergier eller elevernes religion. Dog kan glutenallergikere ikke deltage. Smagstesten er udviklet i samarbejde med forskere fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

"For mig som lærer er det vigtigt med motivationen,  og at det er virkelighedsnært. Forskerne forventer virkelig at finde ny viden i dette eksperiment", siger hun.

Når resultaterne af forsøget er klar, vil forskerne fortælle de mest interessante nyheder.