Teenagere bliver røde i sol og solarium
Jo ældre eleverne er, jo mere solsøgende er de. Brun hud og ophold i solen får de unge til at føle sig gladere og smukkere. Men 60 procent af de unge har været røde eller forbrændte i sommerferien. Det viser resultater fra Masseeksperimentet, hvor over 20.000 elever deltog.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den gennemsnitlige danske skoleelev har blå øjne, mørkeblondt hår og er lidt lysebrun i huden. Eleven går ikke i solarium og bruger ikke selvbruner, men jo ældre eleven er jo større er risikoen for solskoldning. Især gymnasieelever går i solarium. Det viser resultater fra Masseeksperimentet 2011, der foregik i september som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival.
20.568 elever fra 332 skoler deltog i Masseeksperimentet, der var et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling, Kræftens Bekæmpelse, TrygFondens Solkampagne og Bispebjerg Hospitals Hudafdeling.
"De unge er mere solsøgende, jo ældre de er, og opholdet i solen får dem til at føle sig gladere og smukkere. Solen har altså en positiv indvirkning på de unge, men vi ser samtidig en negativ effekt, når over 60 procent af forsøgsdeltagerne har været røde eller ligefrem forbrændte i deres ferie", siger Hans Christian Wulf, der er professor ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
"Det er stadig moderne at være brun. 82 procent af deltagene foretrækker at være brune eller meget brune i huden fra omkring 7. klasse. Så de unge vægter altså skønheden højere end sundheden. Forsøget viser samtidig, at teenagerne tror, at deres hud er mørkere og altså kan tåle mere sol, end den rent faktisk kan".
Masseeksperimentet 2011 gav forskerne en unik mulighed for at indsamle data om hudtype og solvaner fra et meget stort antal skoleelever i alderen fra 6-19 år.
Nye målemetoder fremover
Formålet med Masseeksperimentet er, at naturvidenskab bliver vedkommende for skoleeleverne, når de selv er med til at udføre forskningen, mener Mikkel Bohm, der er direktør i Dansk Naturvidenskabsformidling.
"Eleverne får indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, og hvordan en forsker arbejder. Og så har årets Masseeksperiment været med til at udvikle helt nye målemetoder, som kan vise sig at virke bedre end de internationale hudtypemålinger, der bruges i dag", siger Mikkel Bohm.
Hypotesen var, at eleverne ville vurdere sig selv mørkere end de var. Det holdt for de ældste elever, mens de yngste vurderede sig selv lysere, end de i virkeligheden var. Generelt var det svært for eleverne at bestemme deres egen hudfarve.
Forsøget benyttede tre forskellige metoder til hudtypebestemmelse, og de tre metoder viste sig at være bedre end den metode, man bruger internationalt. Derfor overvejer forskerne nu at ændre den hidtil benyttede metode. Eleverne beskrev sig selv ud fra tegning af otte ansigter med forskellig farve, de svarede på spørgsmål om øjen- og hårfarve, og de målte hinanden med en hudfarvemåler. Masseeksperimentet viste således, at disse tre metoder gav et bedre og rigtigere billede end den målemetode, som hudafdelingerne benytter i dag.
Hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark. Og det skyldes primært uhensigtsmæssige sol- og solarievaner.
Læs mere
læs rapport om Masseeksperimentet 2011