Det kunne være gået meget værre, siger professor Jens Rasmussen om det forlig om en ny læreruddannelse, som regeringen lige har indgået med Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre.

Læreruddannelses-forlig på plads med adgangsbegrænsning

"Man kan også sige det omvendt: Det er faktisk gået meget godt. Regeringen er kommet igennem med de vigtigste ting, og der er kommet en bedre læreruddannelse ud af det. De pædagogiske og de professionsrettede kompetencer er blevet styrket i forhold til den tidligere læreruddannelse", uddyber professoren.

Han har læst aftaleteksten hurtigt igennem og konstaterer umiddelbart, at aftaleteksten ligger tæt på regerings forslag, som på sin side lå tæt på de anbefalinger, som følgegruppen - som Jens Rasmussen sad i - er kommet med.

Ikke alt er godt

Dog - han har et par ærgrelser. Den nye læreruddannelse er ikke blevet forskningsbaseret. Heller ikke denne gang. Danmark vil også fremover være et af de få lande, hvor læreruddannelsen ikke er forskningsbaseret, sukker han.

"Jeg har sammen med Lars Qvortrup foreslået, at der bliver opstillet kriterier for, hvad der skal til for, at en professionshøjskole kan kalde sin læreruddannelse forskningsbaseret, men det element tog regeringen ikke med i sit forslag, og det er heller ikke kommet med i forliget", fortæller Jens Rasmussen.

"Det ville ellers være rigtig godt for uddannelsen og for landet, hvis læreruddannelsen var forskningsbaseret", tilføjer han.

Den danske læreruddannelse er stadig provinsiel

Og så ærgrer det han, at den internationalisering, som ellers var med i regeringens udspil, er blevet udvandet i aftaleteksten.

Men faktisk er det ikke så mærkeligt, tilføjer han. For det er blandt andet en følge af, at læreruddannelsen ikke er blevet forskningsbaseret. Internationalisering betyder nemlig i denne sammenhæng, at anske studerende kan tage dele af deres uddannelse i udlandet, og at tuderende fra udlandet kan tage dele af deres uddannelse i Danmark. Men i og med, at den danske læreruddannelse ikke er forskningsbaseret, kan lærerstuderendende fra udlandet ikke uden videre få godskrevet de kurser og eksaminer, de tager på en danske læreruddannelse, og så giver det ikke mening for dem at tage til Danmark og studere.

Professorer: Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret

Seminarietraditionen er ikke helt udryddet 

Derudover konstaterer professoren med et skuldertræk, at kristendom-livsoplysning-medborgerskab (KLM) er bevaret som begreb og navn i uddannelsen med egne kompetencemål og egen eksamen. Følgegruppen og regeringen havde spredt det alment dannende del af undervisningen ud i det nye store pædagogiske fag samt i linjefagene, som i øvrigt ikke hedder linjefag mere, men undervisningsfag.

"Det er ikke nogen katastrofe. Det er den sidste rest af dansk seminarietradition, der har fået et lille hjørne i læreruddannelsen. Sådan er det bare", siger Jens Rasmussen.

Skævvredet debat om læreruddannelsen

Han ærgrer sig alligevel over, at det eneste der har været debatteret, siden regeringen fremlagde sit forslag til ny læreruddannelse, har været netop KLM.

"Forskningsbasering, internationalisering, kompetencemål, decentralisering og styrkelse af lærerfagligheden er overhovedet ikke blevet debatteret, og det er ellers det, der er det nye", påpeger professoren.

Bundlinjen er god nok

På bundlinjen glæder han sig imidlertid over, at forliget ligger tæt på regeringens forslag, der lå tæt på følgegruppens anbefalinger.

"Det er nyt: En regering nedsætter en ekspertgruppe, der kommer med anbefalinger, der er solidt baseret på forskningsviden, som så bliver til et regeringsforslag, der så bliver til et forlig. Der er altså blevet lavet politik på et grundlag af ekspertviden. Det gode tegn for policy making i Danmark", siger Jens Rasmussen.