Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

57 procent af Danmarks Lærerforenings medlemmer i folkeskolen har det seneste år overvejet at forlade faget. Det fremgår af Folkeskolens temaartikler: Nye veje som lærer.

Jeg er en del af statistikken, for jeg har selv forladt lærergerningen.

Det var meritlæreruddannelsen, der fik mig ind i klasselokalet. Som tidligere selvstændig konsulent, havde jeg før rådgivet unge og uddannelsesinstitutioner, hvor jeg mødte elever, der kæmpede med skole og det at være til. Det blev dog afgørende for mig at møde de unge der, hvor deres oplevelser med skolen startede ud: I indskolingen.

Efter jeg blev meritlærer, arbejdede jeg bevidst med at danne og forme det, jeg kalder en selvkærlig grundkerne hos eleverne. Jeg brændte for trivsel, undervisning og skoleudvikling. 

Kontinuerligt søgte jeg nye veje i en værdibaseret, problemorientereret og kreativ undervisning.

Resten af mit liv

Det var vanskeligt for mig at stoppe som lærer, for jeg havde virkeligt troet, jeg skulle blive ved resten af mit liv. Men med den konstante udvikling, der sker i folkeskolen, havde jeg også behov for kompetenceløft, dygtiggørelse og videreuddannelse. Den mulighed fik jeg aldrig, og jeg måtte efter otte år selv skabe min egen udvikling.

Jeg elskede at arbejde som lærer, men jeg skal ikke tilbage i et klassisk lærerjob. Kun hvis det kan være i en kombineret rolle, hvor jeg også kan trække på min anden uddannelsesbaggrund.

I dag er hver femte lærer i folkeskolen ikke-uddannet. Fortsætter udviklingen, står folkeskolen overfor et paradigmeskift, i måden vi tænker lærerrollen på. Lige så vel som fremtidens skole ofte står til debat, mener jeg, at fremtidens lærer og lærerværelse også bør debatteres.

Jeg tror ikke, at fremtidens lærere drikker kaffe på et lærerværelse, hvor der primært sidder andre læreruddannede. I stedet vil de møde en blanding af både læreruddannede, meritlærere og kollegaer fra andre professioner. Det kan lyde negativt, men sådan behøver det ikke at være.

Vi bør være åbne for den mulighed, at ansatte med andre erhvervs- og uddannelsesbaggrunde også kan varetage folkeskolens undervisningsopgaver. Naturligvis med forudsætning af, at alle har viden indenfor det børnepsykologiske, pædagogiske og didaktiske felt.

Pas på vores lærere

Som meritlærer har jeg indsigt i, hvad vi med andre fagligheder kan bidrage med. Der ligger en kæmpe gave og styrke i den undervisning, som en med anden faglig profession kan levere. Vi tænker og gør skole og undervisning anderledes. Personligt har jeg altid værdsat min baggrund som selvstændig konsulent. Den anvendte jeg særligt i relationsarbejdet med både børn og voksne.

Derudover bør vi se på lærernes arbejdsopgaver og måske her lade os inspirere af det private arbejdsmarked, hvor opgaver fratages for at lette arbejdspresset. På lærerværelset er der en vending, som ofte går igen: ”Nu skal vi også gøre det her fra næste skoleår”, alt imens der sukkes ned i lærerkaffen.

Vi kan meget, men vi kan og skal ikke alt. Tilgangen bør fremadrettet være, at når der skal gøres nye ting, må det betyde, at der er noget andet, som vi ikke skal gøre. 

Det kan have stor effekt.

Det var en svær beslutning at forlade folkeskolen, for det er et berigende erhverv, hvor vi danner og former små verdensborgere. Jeg håber, at jeg kan få lov til at arbejde indenfor skolens rammer igen, men det skal være i en udviklende stilling.

Indtil det sker, vil jeg opfordre os alle til at passe på vores lærere. Dem, der endnu er derude, som kæmper for vores børn.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk