Tusindvis af elever flyttes fra specialklasser til normalklasser. Men det sker ofte, uden at skolerne er gearet til det og uden specialuddannede lærere. Derfor oplever mere end fire ud af ti af de lærere, der allerede inkluderer, at både »almindelige« og »inkluderede« elever får et fagligt ringere udbytte af undervisningen i dag, end de gjorde, før inklusionen gik i gang. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget for fagbladet Folkeskolen af Scharling Research.

Eksperter, politikere og praktikere er ellers enige: Inklusion kan ikke lykkes, hvis den bliver en spareøvelse. Inklusion kræver højtuddannede, kompetente professionelle. Hvis der bare lukkes specialelever ind i normalundervisningen, uden at der følger ekstra resurser med, risikerer inklusionen at ødelægge den fælles folkeskole.

Loven om inklusion blev indført den 24. april, men på rigtig mange af landets skoler har man allerede i en årrække lukket special-elever med særlige behov ind i normalklasserne.

Knap syv ud af ti af landets lærere underviser i dag i normalklasser, hvor der går elever med forskellige diagnoser. Over to tredjedele har fået flere elever med adfærdsmæssige problemer, og over halvdelen har fået flere elever med faglige problemer i løbet af de sidste fem år.

På flertallet af landets skoler er inklusionen altså allerede en realitet.

Uuddannede lærere

Hvordan er lærerne så klædt på til at klare inklusionen? Vi spurgte de lærere - 68 procent af den samlede gruppe - der allerede i dag underviser elever med diagnoser. Og svaret var markant negativt.

Kun 24 procent svarede ja til, at de var uddannede til at inkludere. Kun knap hver fjerde lærer, der arbejder med specialelever i normalklassen, er altså uddannet til det.

En lærer skriver i undersøgelsen om manglen på uddannelse:

»Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med eleverne. Jeg forstår ikke deres måder at handle på, og det gør mig usikker, selvom jeg ellers er rigtig god til at skabe arbejdsro og ikke har de store problemer. Ofte ender det med, at jeg sender den pågældende elev uden for døren - i afmagt«.

Fagligheden falder

Den store inklusionsøvelse er sat i gang, fordi man ønsker at hæve skolens faglighed. I sin skriftlige motivering ved fremlæggelsen af inklusionsloven skrev børne- og undervisningsminister Christine Antorini:

»Det er regeringens målsætning at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle. Det betyder, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer - og ikke udskilles til specialundervisning«.

Bag loven står et bredt flertal bestående af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

Inklusion handler altså om faglighed, men hvordan står det til med fagligheden i forbindelse med inklusion?

For de »almindelige« elever - altså dem, der også var i normalklassen, før skolerne begyndte at inkludere flere - gælder det, at de hos 43 procent af lærerne får et fagligt lavere udbytte, end de gjorde, før specialeleverne begyndte at blive inkluderet.

Hos 46 procent af lærerne får de det samme faglige udbytte som tidligere, mens de hos bare 2,5 procent af lærerne får et fagligt højere udbytte.

En lærer skriver:

»Elever med adfærdsproblemer påvirker indlæringen for de fleste. Larm, konflikter og uro! Normskred blandt de almindelige elever: Når han ikke laver noget, og når han svarer igen, så gør vi det også«.

En anden fortæller om bekymrede forældre:

»Som klasselærer skal jeg passe på, at specielle elevers adfærd ikke kommer til at fylde for meget i klassen. De almindelige elever bliver utålmodige, og forældrene brokker sig, hvis for meget tid bliver brugt til konfliktløsninger. De kræver faglig læring, ellers flytter de deres børn til en anden skole«.

Men det er ikke kun de elever, der allerede var i klasserne, der får et fagligt lavere udbytte.

Hos 41 procent af lærerne får de inkluderede elever et fagligt dårligere udbytte, end før de blev lukket ind i normalklasserne. 25 procent får det samme faglige udbytte, mens 11 procent får et fagligt højere udbytte. Resten har ikke kunnet vurdere det faglige udbytte. En lærer skriver om at inkludere uden redskaber:

»Jeg kan jo slet ikke tilbyde denne inkluderede elev noget som helst. Han er fagligt svag, og jeg har ingen mulighed for at hjælpe ham op på næste niveau. Det er en ren sisyfosopgave«.

Dårligere arbejdsmiljø

Ud over elevernes faglige udbytte har inklusionen en stor effekt på klassernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø.

72 procent fortæller, at deres inkluderede elever påvirker klassens undervisningsmiljø i en negativ retning. Mens to ud af tre fortæller, at deres arbejdsmiljø er blevet forringet, efter at de er begyndt at inkludere elever.

»På trods af kurser føler jeg ikke, at jeg har overskud til at rumme udadreagerende elever. Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal få dem til at tie, og jeg bliver så træt fysisk og psykisk af den ekstra byrde, at det er svært at finde overskud til de andre elever i klassen, der virkelig trænger«, skriver en lærer om arbejdsmiljøet.

Børne- og undervisningsministeren vil med den nyligt vedtagne inklusionslov sætte en række initiativer i gang, der skal understøtte inklusionen fremadrettet, men hun er godt klar over, at skolen har problemer.

»Lærerne er blevet svigtet i en årrække, fordi man ikke har italesat det her, og nu står de tilbage og skal løfte opgaven selv«, siger Christine Antorini ved Folkeskolens konfrontering af ministeren.