Som et plaster på såret lover regeringen i sit udspil til en ny læreruddannelse, at "centrale elementer" fra det hidtidige linjefag dansk som andetsprog bliver optaget i fællesfaget 'Pædagogik og Lærerfaglighed'. Men den kompensation giver lektor og formand for foreningen dansk som andet sprog på professionshøjskolerne Lone Wulff ikke meget for.  

 "Regeringens udspil lægger op til, at vi får generalistkvalifikationer. Alle studerende skal kunne lidt. Til gengæld vil der ikke længere være eksperter til at sætte undervisningsforløb i gang, afprøve nye ting eller evaluere og vurdere elevernes sprog. Så i sidste ende bliver konsekvensen, at undervisningen i forhold til de tosprogede elever bliver dårligere", siger Lone Wulff. Fra at have været et sprogfag, vil dansk som andetsprog blive et pædagogisk fag i det øjeblik, det optages i det pædagogiske fællesfag, mener hun.  

"Det betyder, at alle de aspekter, der handler om sprog og sprogtilegnelse forsvinder", siger Lone Wulff.  

Er det ikke positivt, at alle læreruddannede får en viden om undervisningen af tosprogede?

"Jo, mange lærere med linjefag i dansk som andet sprog efterlyser netop, at deres kolleger forstår, hvad det vil sige at være tosproget elev og gå i skole. Når alle har en viden, så bliver det muligt at udvikle feltet i folkeskolen. Men i det øjeblik, der kun er generalister, så mangler vi dynamoerne eller spydspidserne, der har de ekstra resurser og ekspertisen til at skabe udvikling", argumenterer Lone Wulff. Som minimum er der behov for en ekspert i dansk som andet sprog på hver skole, mener hun. 

Lone Wulff er lektor på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. 

Tosprogede kan blive de dygtigste skribenter

De linjefagsuddannede er drivkraften

På UCC er det muligt at efteruddanne sig på forskellige måder inden for dansk som andet sprog. Fra kortere kurser til PD-uddannelsen, der giver en dybdefaglighed, der rækker ud over, hvad man kan opnå som linjefagsstuderende på læreruddannelsen. Men kommunerne har ikke midler til efteruddannelse, mener Lone Wulff.

"De har endnu færre midler end da faget blev oprettet på læreruddannelsen for 11 år siden. En af begrundelserne for oprettelsen dengang var jo netop, at kommunerne var trætte af merudgiften ved at skulle efteruddanne nyuddannede", siger Lone Wulff.

Mette Ginman, der er lektor ved efter- videreuddannelsen ved UCC supplerer hende: "Det er lidt som at bombe os tilbage til før 2001, hvor dansk som andetsprog udelukkende var et efteruddannelsesfag", siger hun.

I dag er det et mindre efteruddannelsesfag, fordi kommunerne ikke har tilstrækkeligt med penge, forklarer Mette Ginman. Til gengæld søger de i forvejen linjefagsuddannede i dansk som andet sprog yderligere ekspertise i form af efteruddannelse som vejledere i dansk som andet sprog, og de får kolleger på skolerne til at søge efteruddannelse i undervisning af tosprogede elever.

"Kurser i dansk som andetsprog er eftertragtede, og det viser, at det er de linjefagsuddannede, der driver værket. De er primus motorer, når faget skal udvikles. Uden fyrtårne som dem vil hele området blive svækket", siger Mette Ginman. Hun mener desuden, at det er en misforståelse, at dansk som andet sprog ikke er et undervisningsfag.

"Det er det bestemt, når linjefagsuddannede underviser i modtagerklasserne eller tilrettelægger særlig undervisning for tosprogede i sprogcentrene. Dansk som andetsprog er på skemaet mange steder, og der undervises i visse kommuner væsentligt mere i dansk som andetsprog end i f.eks. billedkunst", argumenterer hun.

Også kommunerne er bekymrede

Også i Lone Wulffs hjemkommune Lejre vækker det skepsis, at linjefaget står til at forsvinde på læreruddannelsen, fortæller hun. Og i Ballerup Kommune frygter tosprogskonsulent Rikke Storgaard Pedersen for kvaliteten af undervisningen.  

"Som tosprogskonsulent i kommunen skal jeg være med til at fremme undervisningen i dansk som andet sprog, så det er klart, at jeg går efter de bedst muligt uddannede lærere til at varetage undervisningsopgaven. Derfor bekymrer det mig, at man vil nedlægge linjefaget i dansk som andetsprog".

For Rikke Storgaard Pedersen er det heller ingen kompensation, at alle lærere til gengæld får et kendskab til faget.

"Man kan godt tage nogle små kurser, men det giver jo ikke det dybe indblik. Der er brug for både og. Man har brug for lærere, der har linjefaget. Hvis målet er den bedst mulige undervisning i forhold til de tosprogede elever, så er midlet vel ikke at nedlægge linjefaget", spørger hun retorisk.

Regeringen: Mindre praktik og opløsning af linjefagsstrukturen i læreruddannelsen

Tør vi slippe indsatsen?

I sit arbejde i Ballerup Kommune har Rikke Storgaard Pedersen ofte kontakt til de linjefagsuddannede i dansk som andet sprog. Det er dem, der kvalitetssikrer undervisningen, mener hun og rejser et spørgsmål:  

"Er vi virkelig der, hvor vi har så gode resultater med de tosprogede, at vi tør slippe indsatsen"?

Selv tror hun ikke på, at man sikrer de tosprogede en god uddannelse gennem en forringelse af lærernes uddannelse. Endeligt peger Rikke Storgaard Pedersen på ulempen ved at lade det være op til den enkelte skole, om de tosprogede elever prioriteres.

"På en skole med mange tosprogede, vil man måske prioritere at sende et par lærere på efteruddannelse, men på skoler med færre tosprogede kan det meget nemt blive en kamp om resurser. Det vigtige må være, at alle elever har lige muligheder for god undervisning", siger hun og understreger, at en nedlæggelse af linjefaget dansk som andet sprog på læreruddannelsen vil blive et farvel til lige muligheder for alle elever.