44 procent af idrætslærerne mener, at pigerne har et højere fravær i idrætstimerne end drengene, mens kun tre procent oplever, at det modsatte er tilfældet, viser en ny undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion.

På trods af, at der allerede blev sat fokus på problemstillingen i en undersøgelse fra 2004, har tallene ikke ændret sig væsentligt. Samtidig mener flere af de adspurgte idrætslærere ifølge rapporten, at det generelle fravær i idrætstimerne er steget siden undersøgelsen i 2004. Tallene stammer fra rapporten 'Status på idrætsfaget,' som bliver præsenteret i forbindelse med konferencen 'Idrætsfaget - myter og muligheder' i Idrættens Hus i Brøndby i dag.

Højt fravær er koncentreret på få klasser Gennemsnitligt ligger fraværet i idrætstimerne dog forholdsvist lavt. Tre fjerdedele af lærerne mener, at 10 procent eller færre af eleverne er fraværende i idrætstimerne. Rapportens samlede resultater og gennemsnitlige tal skjuler dog en vigtig pointe, understreger adjunkt ved Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion, Mette Munk, som er medforfatter til rapporten.

"Vi kan se, at fravær er et problem, som i høj grad knytter sig til enkelte klasser, hvor fraværet er meget højt. Hvis man kun kigger på gennemsnittet, så opvejes de klasser, hvor der er rigtig meget fravær af de klasser, hvor der overhovedet ikke er fravær," siger hun.

Idrætsundervisningen øger ulighed mellem elever

Mens lærerne vurderer, at fraværet i høj grad skyldes elevernes kropslighed og skavanker, samt fagets status og kulturelle forhold, peger eleverne på et stort fokus på traditionelle boldspil, samt at idræt ikke er et prøvefag.

Netop en forståelse af elevernes opfattelse af faget kan være afgørende for at få løst problemerne med de klasser, hvor der er meget fravær, vurderer Mette Munk.

"Det betyder ikke, at lærernes opfattelse ikke også er korrekt, men det er vigtigt at de tager elevernes perspektiv med ind over," siger hun.

Konference med fokus på idrætsprøver Netop problemstillingen med elever, som nedprioriterer idrætsfaget, fordi der ikke er prøver eller eksamener, forsøger man at tage hånd om på Langmarkskolen i Horsens. Som et led i et pilotprojekt i samarbejde med Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion, har skolen indført prøver i idræt for skolens 9. klasser.

Samtidig har skolens idrætslærere siden 2009 gennemgået et treårigt efteruddannelsesforløb. Det har haft effekt, fortæller Christian Christensen, afdelingsleder og idrætskoordinator på Langmarkskolen.

"Vi har formået at ændre fagets status og elevernes syn på det. Da vi startede op i 2009 havde vi mange af de samme problemer, som andre skoler også beretter om. Der sad en masse elever oppe foran kontoret i idrætstimerne. Men det ser vi ikke mere. Og vi kan se, at der er væsentligt flere aktive elever i idræt," siger han.

Christian Christensen vil på dagens konference 'Idræt - myter og muligheder,' fortælle om idrætsprøverne og skolens andre erfaringer fra pilotprojektet. Desuden vil resultaterne fra rapporten 'Status på idrætsfaget' også blive præsenteret.

Konferencen, som afholdes i Idrættens Hus i Brøndby af Dansk Idræts-Forbund og Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion, bliver åbnet af børne- og undervisningsminister, Christine Antorini.