"Sammenlignet med tidligere er antallet af personer med psykisk belastende arbejdsmiljø steget de seneste år, og vi ser en del lærere i blandt dem, der bliver henvist hertil", fortæller psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Johanne Andersen. Klinikken dækker den del af region Sjælland, der går fra Næstved og sydpå med Lolland og Falster.

Lærerne oplever ubalance mellem krav og resurser i jobbet og mellem arbejdsliv og privatliv. En del har været udsat for verbale trusler eller vold fra udadreagerende elever, andre efterlyser uddannelse i at undervise elever med særlige behov.

De professionsgrupper, der arbejder med mennesker, er især i risiko for psykiske arbejdsmiljøbelastninger i jobbet.

Mange har dårlig samvittighed

"Lærerne er meget påvirkede, og flere er sygemeldte i længere tid. Ofte går der lang tid, før lærerne sygemelder sig eller søger hjælp, fordi de har dårlig samvittighed overfor elever og kolleger over ikke at kunne klare det", siger psykolog Johanne Andersen.

"De høje emotionelle krav er en del af problemerne i jobbet. Lærerne skal opdrage børnene, indberette sager til kommunen, støtte børnenes sociale udvikling og selvfølgelig undervise dem".

Hun taler om de kulturændringer, der er i samfundet, hvor børn kommunikerer anderledes end tidligere. Der er blandt andet mindre respekt for lærerne.

"Forældreindflydelsen har også ændret sig. Det er positivt, men det kan også være rigtig hårdt, hvis lærerne for eksempel ikke oplever opbakning fra ledelsen i problematiske sager. Det omgivende samfunds indstilling til lærerne påvirker dem også. Ikke mange ved, hvad en lærer egentlig laver, og hvor lang arbejdstiden er", siger Johanne Andersen.

Hun mener også, at lærere med fordel kunne deles om det undervisningsmateriale, som de selv laver og dermed hjælpe hinanden. Men jo mere presset man er, jo mindre overskud har man til den slags samarbejde.

"Det er svært for mange at afgrænse arbejdstiden, for hvornår er det nok, når man forbereder sig hjemme".

Lolland-Falster: 225 specialelever skal inkluderes i ét hug

Lærerne mangler efteruddannelse

De mange elever med særlige behov, der i dag er inkluderet i normalundervisningen presser lærerne. Især hvis de føler, at de mangler uddannelse til at undervise for eksempel elever med ADHD, Asperger eller udadreagerende adfærd.

"Der er generelt enighed om, at det er godt at inkludere flere elever med særlige behov, hvis bare lærerne er uddannede til det. Men hvis de ikke er godt nok uddannede, er det ikke nødvendigvis godt for hverken de to gruppe af elever eller for lærerne", siger Johanne Andersen.

"Det er hårdt konstant at blive talt grimt til, og flere fortæller desuden, at de mangler kompetenceudvikling og efteruddannelse. Dertil kommer at man nogle gange på skolerne ikke er gode til at følge den lokale voldspolitik, og hvis lærerne ikke oplever at blive bakket op kollegialt og ledelsesmæssigt, når de har haft voldsomme oplevelser, så rammer det ekstra hårdt", siger Johanne Andersen.

Alle landets arbejdsmedicinske klinikker oplever et stigende antal henvendelser på det psykiske område, og sygefraværet er generelt steget.

En del kommer ikke tilbage i arbejde

Psykolog Johanne Andersen efterlyser mere opmærksomhed politisk på området og en åben dialog om alternative måder at se lærergerningen på. Måske kunne man dele arbejdet anderledes og være mere opmærksom på, hvordan man kan støtte hinanden.

"Jeg ville ønske, at man opdagede problemerne tidligere på skolerne, og at det blev taget alvorligt. At man tidligere tog en lærer væk fra de opgaver, der belaster. Det er ofte det, der skal til. De politiske meldinger om, hvad man skal som lærer, kan være meget uspecifikke, og så fylder den enkelte selv opgaver ind i jobbet. Det belaster".

"Lærerne er ikke gode til selv at bede om hjælp. De går typisk meget længe, før de pludselig ikke kan mere. De glemmer også at dele deres oplevelser og viden med hinanden".

Johanne Andersen fortæller, at flere af de sygemeldte, de møder på klinikken, aldrig kommer tilbage i lærerjobbet eller på arbejdsmarkedet i det hele taget. Andre hjælper det at få arbejde et andet sted eller at starte langsomt op igen. Men der er ofte tale om lange sygemeldinger på op til et halvt år.

Uklarhed om inklusion skabte forvirring