Konvention om rettigheder for personer med handicap blev vedtaget i FN den 13. december 2006. I juli 2009 ratificerede Danmark konventionen. Danmark skal herefter sikre, at personer med handicap kan de nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver.

"Da de første menneskerettighedskonventioner blev vedtaget i 1960'erne, var det helt naturligt, at mennesker med handicap blev stillet ringere end andre mennesker. Handicapkonvention bygger på det syn, at barrierer i samfundet er en vigtig årsag til, at handicappede ikke har samme muligheder end andre", siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, i et interview på den nye hjemmeside.

Instituttet har fået til opgave at fremme, beskytte og overvåge konventionens gennemførelse i Danmark.

"Vi håber, at hjemmesiden kan hjælpe med at udbrede viden om handicapkonventionen og pege på, hvor Danmark har udfordringer med at leve op til den", siger Jonas Christoffersen.

Uddannelse blandt de største udfordringer

Hjemmesiden indeholder en oversigt over de ti største udfordringer for Danmark. Her peger instituttet blandt andet på uddannelse.

"Børn med handicap placeres i alt for vidt omfang i specialskoler og specialklasser. I nogle kommuner undervises op til otte procent af alle børn i folkeskolen i specialklasser eller -skoler. Endvidere har børn med handicap i den almindelige skole ikke mulighed for at klage til et uafhængigt klagenævn, hvis de har behov for mindre end 12 timers specialundervisning om ugen", hedder det i afsnittet, der fortsætter:

"Endelig er det alvorligt problem, at børn med handicap i meget højere grad end børn uden handicap forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskoleprøven. Kun omkring 64 procent af elever med handicap (vel at mærke børn uden kognitive problemer) består folkeskolens afgangsprøve, hvorimod 91 procent af børn uden handicap tager prøven."

Krav om inkluderende uddannelsessystem

Instituttet peger også på, at handicapkonventionen stiller krav om, at hele uddannelsessystemet gøres inkluderende og sikrer det enkelte barns effektive ret til at få den støtte, som barnet har behov for.

Også mangel på fysisk tilgængelighed til skoler og uddannelsesinstitutioner er en alvorlig hindring for inklusion af børn med handicap. Blandt andet kan børn og voksne kørestolsbrugere blive forhindret i at vælge et uddannelsessted udelukkende på grund af manglende tilgængelighed, eller de kan være forhindret i at deltage fuldt ud i alle tilbud på en uddannelsesinstitution.

I forhold til voksen-, efter- og videreuddannelse er det desuden problematisk, at der ikke til alle uddannelser er mulighed for at få specialpædagogisk støtte i tilstrækkeligt omfang. Samme problem gælder for private skoler, AVU og produktionsskoler.

Eksperter giver deres besyv med

Også Ordblindeforeningen og Janne Hedegaard Hansen, forsker ved DPU, giver deres bud på Danmarks udfordringer, når det gælder Artikel 24 om uddannelse.

Man kan læse, hvad den danske stat skriver om artiklen i sin første beretning til komiteen, der er nedsat for at følge konventionen. Hjemmesiden har også et afsnit med afgørelser, der relaterer sig til artiklen, mens et andet afsnit præsenterer undersøgelser, notater og andet materiale.

Den nye hjemmeside er handicaptilgængelig og indeholder blandt andet tegnsprogstolkninger af alle bestemmelserne og letlæst tekst om konventionen.