Hvorfor bliver danske kvinder ikke fysikere? I Danmark er der kun én kvindelig fysikprofessor, og meget få kvinder vælger at læse fysik. Men i Portugal er der rigtig mange kvindelige fysikere, og i Italien og Spanien er det over en tredjedel af de fastansatte fysikere, der er kvinder. I Ungarn og Tyrkiet er der endnu flere.

Derimod glimrer kvindelige fysikere ved deres fravær i Norge, England, Tyskland og Danmark.

Det handler om uddannelseskultur, fortæller Cathrine Hasse, antropolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hun har studeret uddannelseskulturen på Niels Bohr Instituttet i København, hvor hun i august 1996 indskrev sig på fysikstudiet sammen med 37 andre. Seks foruden hende var kvinder.

Cathrine Hasse fulgte studiet i et år, deltog i fester, feltarbejde og udflugter sammen med holdet, hvor alle vidste, at hun også var der for at studere studiet som antropolog.

Cathrine Hasse konkluderer, at det ikke alene er gode eller mindre gode karakterer, der betyder, om man bliver færdig som fysiker, at mænd og kvinder går meget forskelligt til studiet, at de skel, vi sætter op, er kulturbestemte, og at de, der falder fra, er socialt utilpassede på fysikstudiet og godt kan være rigtig gode til fysik.

Studiets usagte regler

»Både mandlige og kvindelige studerende fortalte, at de havde følt sig højt vurderet af deres fysiklærere i gymnasiet, og de vurderede alle deres egne evner højt kvinderne endda lidt højere end mændene. Men selvværdet falder efterhånden. Mest hos kvinderne. Efter tre måneders studier vurderede dobbelt så mange kvinder som mænd, at de ikke var gode nok til fysikstudiet, og det var ikke, fordi kvinderne havde dårligere karakterer end mændene«, siger Cathrine Hasse.

»Der er mange usagte regler og indirekte evalueringer på studiet. Ikke evalueringer af køn, men nogle, der får effekter, der peger på kønnet«.

»Hvis man ikke føler sig opmuntret fagligt eller på anden måde, er der en risiko for at falde fra«.

Hun fortæller, at de studerende hurtigt ændrede stil. Fire mænd klippede deres hestehaler af efter få måneder, kvinderne blev mindre feminine i deres påklædning, og de mænd, der gik spraglet klædt i begyndelsen, blev mere neutrale i deres påklædning.

»Tøjet har ingen betydning, men det var bare så tydeligt, at det ændrede sig. På alle studier er der uskrevne regler for kultur, og de er vigtige at lære. På fysikstudiet skal man signalere, at man er seriøs videnskabsmand, og sådan én går altså ikke med rød jakke«.

»På et nyt studium er det altid vigtigt at lære at begå sig, lære hvordan man får kontakt til ældre studerende, og hvordan man hører om de gode forelæsninger«.

»Der er en forståelse af det at studere fysik. I Danmark er det ikke et fag for de dumme, og kvinder er lidt mere i fare for at ryge i den grøft, fordi de hurtigere mister selvtilliden. Så føler de sig dumme, og det bliver selvforstærkende. Der er simpelthen færre kvinder, der ønsker at blive fysikere«, siger Cathrine Hasse.

Hun fortæller, at man ofte møder ældre fysikere med holdningen: »Kvinder har lidt sværere ved at lære fysik. Det ligger nok ikke i generne, men «.

Mændene leger sig frem

Mænd og kvinder går forskelligt til opgaverne, oplevede hun. Kvinderne går i gang med at løse den opgave, de har fået, mens mændene er mere legende, går ud over opgaven og prøver noget andet.

»I en opgave om svingningstakter på cykelhjul arbejder en gruppe af kvinder sammen, og vi har netop hængt et cykelhjul op, da nogle af mændene kommer for at tage hjulet. Deres hjul er skævt, så de prøver at tage vores. Det forhindrer vi. En anden gruppe af mænd begynder at diskutere, hvad der mon ville ske, hvis et roterende cykelhjul røg ned fra Eiffeltårnet. Underviseren støtter dem, og diskussionen fortsætter. Bagefter beder mændene kvindegruppen om opgavens løsning, fordi de ikke nåede opgaven«, fortæller hun.

»Mændene får ros for at gå videre. De bliver genkendt som potentielle fysikere. Som en censor forklarede mig, så roser de selvfølgelig de kreative, for det er jo dem, der bliver til noget. Imens passer kvinderne deres opgaver og bliver frustrerede over, at de ikke får respons, når de nu gør det, de skal«, siger Cathrine Hasse.

Stort frafald

På fysikstudiet arbejder man en del med computere, og her havde de mandlige studerende et klart forspring. Over halvdelen af dem havde tidligere arbejdet med edb-programmering imod kun syv procent af kvinderne.

Cathrine Hasse vendte tilbage til holdet af fysikstuderende i 2002. Her havde 15 forladt studiet uden afsluttende eksamen heraf tre kvinder. 17 studerede stadig, og fem havde afsluttet studiet. To er blevet kandidater og tre bachelorer. To af bachelorerne er kvinder.

»Det er mændene, der har de store visioner, mens kvinderne er mere jordbundne. De vælger geofysik, og flere vil arbejde med meteorologi og miljø. De vil have, at det skal kunne bruges til noget konkret«.

Fysikere med hang til litteratur

Men når det nu ser sådan ud i Danmark, hvorfor er der så flere kvinder, der vælger fysik i Øst- og Sydeuropa?

Måske fordi fysik ikke opfattes som et nørdet mandefag. Det opfattes ikke engang som et svært fag. Desuden er naturvidenskab i Italien populær blandt kvinder med hang til litteratur og filosofi. Faktisk er der mange af de kvindelige fysikstuderende dér, der har en klassisk-sproglig eller nysproglig baggrund.

»I Italien opfattes det klassisk-sproglige gymnasium som svært. Det er her, man får den klassiske dannelse og lærer at være kreativ og tænke abstrakt«, fortæller Cathrine Hasse.

»I Danmark har vi historisk nogle meget skarpe skel mellem de humanistiske og de naturvidenskabelige områder. Når jeg spurgte de italienske fysikstuderende, om det ikke var svært for en humanist at læse fysik, så forstod de slet ikke spørgsmålet. Man forstår fysik på en anden måde i Italien. De fortalte mig, at de klassisk-sproglige tit er de bedste fysikere«.

»Hvis man i Italien havde forstået fysik som noget ganske særligt, så ville det ikke kunne lade sig gøre at være klassisk-sproglig og læse fysik. Men vores uddannelsesinstitutioner er simpelt hen så forskellige, og det er et kulturtræk«.

»De skel, vi sætter op, er kulturbestemte. Fysikstudiet i Italien indeholder præcis de samme områder og opgaver som det danske fysikstudium, så det handler ikke om det faglige. Det viser mine undersøgelser tydeligt. Men opfattelserne er begyndt at ændre sig i Italien. Fordi der sker en ensretning af hele uddannelsessektoren i Europa nu«, siger Cathrine Hasse.

hlauritsen@dlf.org