"Det er selvfølgelig os, der har hånden på roret", siger Anne-Mette Lund-Konggard, konstitueret skoleleder.

"Men vi har en megagod co-pilot ved siden af, og det har været en kæmpe gave. For det er en 180-graders omstilling, vi er i gang med på Skolen på Herredsåsen".

Leaps står for læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science. Undervisningen tager afsæt i autentiske problemstillinger, og med kreativt og innovativt fokus integreres relevante fag og Stem-fagene i hvert undervisningsforløb.

Forsker: Fonde styrer naturfagene

Der er fire Leaps-skoler i landet. Ud over Skolen på Herredsåsen i Kalundborg er det Sønderskov-Skolen i Sønderborg, Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg og Herfølge Skole i Køge Kommune.

Til august starter Issø-skolen i Svendborg Kommune og Skårup Skole i samme kommune også på processen med at blive Leaps-skole.

"Vi implementerer efter fælles principper, som fonden har understøttet kursusdelen af", fortæller Anne-Mette Lund-Konggaard.

"Men det er selvfølgelig os, der vælger, hvordan vi vil implementere, hvilken årgang vi skulle starte med, hvordan vi skulle sammensætte team, og hvor store vores forventninger har været til, at lærerne skulle køre med projektbaseret undervisning. Det er i øvrigt forskelligt fra skole til skole".

"Vi har valgt, at der skal være så meget projektorienteret undervisning som muligt hele året på alle årgange og i alle fag og mest mulig tværfaglighed. I praksis er der dog nogle undtagelser, for eksempel tysk, i hvert fald så længe vi stadig er i gang med at øve os".

Implementeringen af Leaps' undervisningsformer er på sit tredje år på skolen i Kalundborg, og lærerne har på skift været på efteruddannelse en eftermiddag om ugen og derudover en hel arbejdsuge.

"Det er en ret massiv efteruddannelse af vores lærere", siger skolelederen.

Fremtidens undervisningsform?

Leaps-projektet finansieres af Kata Fonden, som er en såkaldt projektfond, hvor pengene kommer fra andre fonde, blandt andre Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.

"Det har været Kata Fondens skoleprojektleder, der varetog kurserne, hvilket har været fantastisk. Så sikrer vi også, at det mindset, vi vil skabe, bliver mere fælles. I år er alle i gang med undtagelse af vores 9.-klasser, fordi corona har stået i vejen for, at vi kunne implementere det på en god måde for dem", siger Anne-Mette Lund-Konggard.

Det siger naturfagene 

Hun understreger endnu en gang, at hun ikke kan genkende forskerens billede af en meget styrende fond.

"Slet ikke. Vi oplever at have stor grad af frihed i at kunne tilrettelægge, som vi ønsker, og vi har armene oppe over hovedet i forhold til de resultater, vi ser på elevernes trivsel. De faglige resultater ser også gode ud. Vores 'mellemresultater' med egne kommunale test tegner et klart mønster, men da det endnu kun drejer sig om to år, er det for tidligt at konkludere, og nationale test og afgangsprøver kan jo selvsagt ikke vise noget endnu", siger Anne-Mette Lund-Konggaard.

Hun fortæller, at det er ledelsens klare indtryk, at lærerne mener, at det her er det rigtige at gøre for eleverne - også selv om det kræver meget af lærerne.

"Vi skal tænke på en helt ny måde og ændre praksis. Men vi tror på, at om tyve år - for det tager tid at omstille folkeskolen - så er det her måden, man underviser på i Danmark. Vi er glade og taknemmelige for, at vi gennem projektet har fået mulighed for at kunne udvikle os så meget, som vi har".

Kata Fonden har afslået at udtale sig til artiklen, da fonden ikke udtaler sig om ting på policyniveau.