Larm, uforudsigelighed, afbrydelser og følelsen af utilstrækkelighed som lærer.

Det mærkede lærer Allan Mortensen, og han inviterede TV 2 ind i sin 6. klasse på Høng Skole for at vise, hvilket kaos der kan udspille sig i en helt almindelig folkeskoleklasse.

Udsendelsen "Smertensbørn" gav genlyd i medierne. Allan Mortensen er ikke den eneste lærer, der føler sig utilstrækkelig i klassen.

Det kan docent ved Københavns Professionshøjskole Nana Vaaben bekræfte. Men hun kan også se, at der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan lærerne lykkes med inklusionsopgaven.

Sammen med to kolleger, lektor og ph.d. Martin Gylling samt lektor og ph.d. Kristian Gylling Olesen, er hun i gang med forskningsprojektet "Med samvittigheden på arbejde" om moralsk stress.

Først kiggede forskerne på politiet, siden på skolerne, og sidst skal de kigge på ældreplejen. Da de gik fra at observere politiets arbejde til lærernes, sprang nogle tydelige forskelle i øjnene, fortæller Nana Vaaben.

"Vi havde valgt politiet, fordi de arbejder med det akutte, men blev opmærksomme på, at der også sker meget akut i skoler. Skolerne er bare ikke organiseret som et beredskab ligesom politiet", siger hun.

"Hvor politiets arbejde er organiseret på en sådan måde, at alle er klar over, at de når som helst kan blive kaldt ud, og organisationen er indrettet til det, forholder det sig anderledes på skolerne. Når der sker noget akut her - det kan være en elev, der er udadreagerende eller kommer til skade - så står læreren oftest med ansvaret for 25 andre børn samtidig", siger Nana Vaaben.

Hun bygger ikke alene sin viden på de foreløbige observationer fra de fem skoler i projektet, men også på erfaringer fra en lang række forskningsprojekter om blandt andet lærernes arbejdsmiljø.

"De skal håndtere en situation, hvor de enten er nødt til at forlade ét barn eller 25, og de har ikke altid et organiseret beredskab for, hvad de skal gøre. Skolens kontor bliver ofte det nærmeste beredskab, og så må skolens leder håndtere det. Man kunne måske godt lade sig inspirere af, hvordan andre faggrupper gør", siger hun.

Skoler afprøver mellemformer

De tre forskere besøger fem skoler fordelt rundtom i landet ad to omgange.

Først følger de en leder og to ansatte en hel dag, derefter har de interview og fokusgrupper på skolen, hvor de blandt andet spørger ind til, hvad en god arbejdsdag er, hvornår man føler sig forhindret i at gøre sit arbejde, og hvornår man får dårlig samvittighed.

Projektet er først færdigt i løbet af næste år, men forskerne har allerede gjort observationer på skolerne, som viser, at lærerne i nogle situationer har det rigtig svært.

Et af de elementer i skolerne, de har lagt mærke til, er de såkaldte mellemformer, som er rum og tilbud, der retter sig mod både børn med specialpædagogiske behov og børn med almindelige behov, der af forskellige grunde er udfordret i klasserummet.

"Det er forskelligt, hvordan skolerne har valgt at lave de her mellemformer. Hvor planlagt skal det være, hvis et barn skal have et pusterum eller have støtte på? Og i hvor høj grad er der hjælp at hente til akut opståede problemer?"

Nana Vaaben fortæller, at nogle skoler har forsøgt sig med forskellige former for ordninger til det akutte - for eksempel en telefon, en messengertråd eller aftaler om, hvad man gør, hvis der opstår vold.

"Generelt mærker vi et klart behov for at få undersøgt, hvordan forskellige organiseringer kan sikre hurtigere hjælp til børn, som har det svært i klassen", lyder det fra Nana Vaaben.

To typer af moralsk stress

Hos lærerne identificerer forskerne to typer af moralsk stress: Den klassiske definition af moralsk stress handler om, at man som fagprofessionel godt ved, hvad man skal gøre, men ikke kan gøre det. Den type af stress findes helt sikkert i folkeskolerne, siger Nana Vaaben og peger på, at diskussionen om, hvorvidt der er nok resurser i skolen, afspejler denne type moralsk stress.

Det samlede forskningsprojekts formål er at prøve at undgå, at dårlig samvittighed og moralsk stress bliver et individualiseret problem.

"Lærere kan for eksempel få at vide, at de må skrue ned for ambitionerne. Det kan lederne finde på at sige, fordi der ikke er ubegrænsede resurser. Men det er også at individualisere problemer", siger Nana Vaaben og forklarer, at mange lærere har svært ved at gå på kompromis med det, som fik dem ind i faget.

"Skulle de alligevel forsøge at gå på kompromis eller skrue ned for ambitionerne, så skal forældrene nok komme efter dem, for det er de slet ikke med på. Så det er ikke en løsning på moralsk stress".

Oven i det udfordrer inklusionsdagsordenen med en anden type stress. Den stress, der opstår, når man ikke ved, hvad der er det rigtige at gøre. Det kan være, når eleverne er så svære at stå med, at lærerne ikke aner, hvad de skal stille op. Og der er lange udsigter til, at der kan komme nogen, der ved, hvad man kan gøre for det her barn, forklarer forskeren.

Problemet er, at fylder den type stress for meget, ender lærerne med at forlade faget.

For lærerne håndterer stressen med individuelle overlevelsesstrategier, fortæller Nana Vaaben og peger på resultaterne af et forskningsprojekt, som nogle af de samme forskere står bag.

"Ældre og yngre lærere af alle slags er enige om, hvad der er godt og skidt ved lærerarbejdet. Men de overvejer forskellige overlevelsesstrategier, hvis de er pressede. Hvis de er oppe i alderen, overvejer de at gå ned i tid. Hvis de er yngre, tænker de i at skifte branche eller få et nyt job. Men disse individuelle strategier betyder, at uddannelsessystemet mister medarbejderne. Vi vil gerne finde frem til nogle måder, hvor vi kan flytte det fra at være et individuelt problem til et organisatorisk", siger Nana Vaaben.

"I politiet kan der ophobe sig en form for gæld hos arbejdsgiverne, der skylder politifolkene en masse overarbejdstimer. I skolerne er der ikke nogen, der kommer og overtager vagten og ansvaret for eleverne. Derfor hober gælden sig op hos medarbejderne, der synes, at de ikke kan nå deres arbejde og har en to do-liste, som bare bliver længere og længere".

Lærernes motivation er altafgørende

Nana Vaaben håber, at forskningsprojektet vil sætte fokus på, hvor vigtig lærernes motivation er.

"Vi vil blandt andet gerne slå fast, at den motivation for lærerarbejdet, der gjorde, at man overhovedet ville være lærer, kan man ikke bare gå på kompromis med, uden at arbejdet mister sin mening fuldstændig. Derfor er det uholdbart at bede lærere om at udføre arbejdet 80 procent", siger hun.

Første skridt til at komme lærernes moralske stress til livs er hun slet ikke i tvivl om:

"En af ambitionerne med vores forskningsprojekt er at skabe et sprog for det her. Det er første skridt for at løfte det væk fra individet. Det er step et. Så håber vi, at vi i den kommende tid kan komme med bud på, hvad man kan gøre organisatorisk".