"Vi har halvfulde eller trekvartfulde klasser, fordi eleverne er syge eller isolerede hjemme. Det er rigtig skidt, især for 9. årgang. Vi overvejer hele tiden, om vi kan arbejde med pensum - og så går nogle glip af det - eller om vi skal vente med at gå videre til klassen er fuldtallig".

Ordene kommer fra lærer Mette Mellerup, som underviser i alle naturfagene på Sølystskolen i Silkeborg. Hun har også selv oplevet at være nødsaget til at blive  hjemme i isolation i en kort periode.

Mette Mellerup så gerne, at det var muligt at sende 9. klasserne hjem foran computeren.

"Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det var smartere at holde 9. klasserne hjemme her i corona-tiden og så arbejde online på den årgang. For mange af de elever, der er hjemme, er ikke syge. De er i isolation. Hvis alle var med via skærmen, så ville det være lettere for alle", siger Mette Mellerup.

"9. klassernes folkeskoletid er jo snart forbi, men de har godt nok været hårdt ramt på grund af corona-situationen", tilføjer hun.

Blog: Åbent brev til Børne- og undervisningsminister

Giver ikke mening at udskyde timer til senere

Mette Mellerup har siden genåbningen af skolerne skrevet to åbne brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på folkeskolen.dk om den situation, hun og kollegerne oplever netop nu.

Ministeren har blandt andet påpeget, at skolerne kan vælge at udskude timer til, at coronasituationen er blevet bedre. 

Men det er ikke en reel mulighed, mener Mette Mellerup. For det er der ikke tid til, for så risikerer de ikke at kunne nå pensum.

"Jeg sender nogle elever ud af folkeskolen, som ikke har den undersøgende kompetence, som 9. klasserne plejer at have, når de forlader skolen. Vi har jo ikke kunne lave eksperimenter i naturfagene på grund af corona. Eleverne kan en masse om undersøgelser i teorien, men de har ikke de gode laboratorievaner. For dem har de ikke haft mulighed for at få".

Mette Mellerup peger på, at der kun er ganske kort til, at eleverne skal trække deres naturfagsemner til eksamen, da det allerede er 1. april.

Ikke styr på teststrategien

Når hun har skrevet de to åbne breve til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, er det blandt andet fordi, hun blev rigtig irriteret, da ministeren på pressemødet 4. januar sagde, at alle ville blive testet to gange om ugen, og at der var styr på hjemmetest og hele teststrategien, før skolerne skulle åbne.

For det er ikke det, Mette Mellerup oplever på de skoler, som hendes husstand kender til. Og hun har børn i skole og en mand, der også er lærer.

"Da jeg hørte det, tænkte jeg: 'Ok, så er det sådan, vi må gøre det'. Men det er lidt billigt at love forældre, elever og lærere, at der er styr på teststrategien, når det ikke er virkeligheden. I hvert fald ikke den jeg kender til. Min ledelse har virkelig gjort, hvad de kunne, men vi fik ikke hjemmetestene til skolestarten", fortæller hun.

Blog; 2. åbne brev til Børne- og undervisningsminister

Nu er hjemmetestene kommet, og skolen har også fået et testhold til at komme og teste eleverne på skolen.

Problemet er bare, at kapaciteten ikke er stor nok, og at testene tager meget tid fra undervisningen. Eleverne står i kø klassevis, og hvis det nu lige skal ske i den eneste natur/teknologi-time, klassen har den uge, så går det virkelig ud over undervisningen, fortæller hun.

Brevene er modtaget positivt

De åbne breve fik hun lyst til at skrive i håbet om at undervisningsministerens medarbejdere i ministeriet læser dem og følger med i, hvordan lærerne har det under corona.

"Hun er jo ikke lige sådan at få fat i, ministeren", siger Mette Mellerup.

"Jeg har fået mange positive reaktioner på de åbne breve. Både i kommentarsporet og fra kolleger og andre, som jeg kender. Flere har sagt, at det er netop sådan, de har det, som jeg har beskrevet. Jeg har vist kun fået en enkelt negativ bemærkning".

Mette Mellerup understreger, at hun er klar over, at det ikke er let politisk at håndtere den nuværende situation. Men derfor er det også vigtigt, at ministeren kender problemerne ude på skolerne i hverdagen.

Fx har hun mange kolleger, der er bange for at blive smittede, fordi de har sårbare familiemedlemmer eller selv er i en sårbar position.

"Det er hårdt at se, hvor invaliderende det er for nogle. De bruger visir og mundbind, når de ikke underviser, men tænk lige på hvor længe de har været i undtagelsestilstand. For os andre der fungerer en slags hverdag jo. Vi får det til at fungere. Det er det, vi kan".