Foto Privat
Skole laver undervisning i valgfag på tværs af sine 8.-klasser efter ny vejledning
Skoleleder Kristian Toft har på få dage ændret skolens undervisning i de praktisk-musiske valgfag nogle gange. Efter dagens nye vejledning har han valgt, at 8. årgang godt kan få undervisning på tværs af klasserne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Egentlig havde Kristian Toft på Mølleskolen i Ry besluttet at fortsætte med valgfag på tværs af stamklasser. Men så kom pressemødet tirsdag, hvor der opstod usikkerhed om, hvorvidt man må have valghold på tværs af stamklasser, og så ændrede han beslutning.
Nu er der en ny vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. I den står, at man kan udskyde valgfagsundervisningen, man kan gennemføre undervisningen i stamklasser eller man kan undervise valghold med flere klasser, hvis der bare er god plads, luftes godt ud og tages hensyn til god håndhygiejne.
Her er ministeriets nye vejledning til undervisning på tværs af stamklasser
"Nu har vi udskudt 7.- og 9.-klassernes valgfag i musik, madkundskab og billedkunst, og så håber vi, at vi allerede i februar kan give ekstra timer til valgfagene. For 8.-klasserne har vi fortsat med valgfag på tværs af stamklasser", siger Kristian Toft.
"Det fik vi på pressemødet at vide ikke var foreneligt med undervisningen, men i de nye retningslinjer står der i punkt 4, at det er i orden, hvis undervisningen foregår med god plads, udluftning og adgang til håndsprit. Så eleverne fra 8.-klasserne sidder nu gruppevis i et større lokale", fortæller han videre.
Stor forvirring om restriktionerne for valgfag efter tirsdagens pressemøde
Han fremhæver, at den nye vejledning hjælper noget. Tidligere gik det ikke hånd i hånd, når ministeriet både ville holde fast i valgfag og have ret strikse krav.
"Det har været rigtig svært med valgfagene. For et år siden var lærerne i gang med at undervise online i valgfag i de praktisk/musiske fag. Det er jo nærmest en umulig opgave", siger Kristian Toft.
DLF-formand: Skolerne skal gøre mere for at følge coronaretningslinjerne