Skolen Læringshuset i Høje-Taastrup er flagskibet i kommunens omdiskuterede skoleprojekt 'Fremtidens skole'. Skoleformand tror fortsat på projektet.
Foto: Ulrik M. Eriksen, SEES Media
Trods kritik: Udvalgsformand står fast på 'Fremtidens skole'
Ifølge den lokale lærerkreds har skoleprojektet ’Fremtidens skole’ i Høje-Taastrup ført til lærerflugt. Det ser formanden for kommunens skoleudvalg intet problem i.
FREMTIDENS SKOLE - KORT FORTALT
Projekt 'Fremtiden skole' som grundlag for alle Høje-Taastrupsfolkeskoler udspringer af, at en ny bydel, Nærheden, er underopførelse i kommunen. Byrådet vedtog i 2015, at bydelens skole,kaldet Læringshuset, skulle baseres på en pædagogik, der er stærktinspireret af de amerikanske High Tech High-skoler. Det er enpædagogik, der i høj grad er baseret på projekter,innovation, design thinking, samarbejde og kommunikation.Pædagogikken er tænkt ind i skolens arkitektur.
I forbindelse med vedtagelsen af Høje-Taastrups kommunale budgetfor 2018, besluttede et stort flertal i byrådet, at samme pædagogikskal indføres på alle kommunens folkeskoler. Det blev besluttet, atkommunens skoler skal indføre en didaktik, hvor den største del afundervisningen foregår inden for rammerne af tværfaglige,autentiske og innovative projektforløb, der indtænker det 21.århundredes kompetencer og har en ekstern aftager. Det 21.århundredes kompetencer defineres som samarbejde, kritisk tænkning,kreativitet og kommunikation. Kommunens skoler skal gradvist øgeandelen af undervisning, der lever op til disse krav.
Den lokale kreds af Danmarks Lærerforening har gennem heleforløbet været meget kritisk overfor projektet og især over for, atder efter lærerkredsens opfattelse har manglet inddragelse af detpædagogiske personale i projektet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der er lærere, som synes, at denne her form for pædagogik er superspændende og søger til vores kommune for at arbejde med den, og så er der selvfølgelig også lærere, der ikke har lyst. Så søger de væk til en mere traditionel skole. Sådan er det. Vi er kun glade for at dem, der søger til os, er nogen som er begejstrede og har lyst til prøve noget nyt".
Ordene er Kurt Scheelsbecks, og de handler om kommunens store skoleprojekt 'Fremtidens skole', der indfører et krav om mere projektorienteret undervisning på alle kommunenns skoler.
Kurt Scheelsbecks er formand for Høje-Taastrup Kommunes institutions- og skoleudvalg og medlem af Det Konservative Folkeparti, som har flertal ikommunens byråd.
Lærer siger op på grund af de dårlige forhold i folkeskolen
Kan ikke genkende kritik
Kommunens projekt 'Fremtidens skole' har gennem flere år været kraftigt kritiseret af den lokale lærerkreds for blandt andet at stille urealistiske krav om autentisk, innovativ og projektbaseret undervisning.
Ifølge kredsformand Heidi Yoma Rasmussen har projektet ført til lærerflugt. For eksempel har en af kommunens skoler oplevet, at en tredjedel af lærerne forlod skolen i løbet af et år. Men det ser Kurt Scheelsbeck ikke er et stort problem.
Han er heller ikke enig i kritikken om, at kommunen begrænser skolernes frihed, som Liberal Alliances byrådskandidat Danny Malowski er gået til kommunalvalg på.
LA-kandidat vil stoppe skolepolitisk prestigeprojekt i Høje-Taastrup
Kurt Scheelsbeck mener tværtimod, at Høje-Taastrup kommune arbejder på at sætte skolerne fri af det, han kalder 'de meget firkantede rammer', som Christiansborgpolitikkerne efter hans opfattelse opstiller for folkeskolerne.
"Vi har sat vores skoler fri til selv at fordele nogle af de økonomiske resurser, der er, som de vil - indenfor lovens rammer, naturligvis", siger han til folkeskolen.dk.
Samtidig ligger vel nogle bindinger for skolerne i projekt 'Fremtidens skole'?
"Der er jo et krav om progression, at skolerne for hvert år bruger flere uger på at lave projektbaseret undervisning. Til december bliver projektet evalueret, og så tager vi sandsynligvis i den anledning en drøftelse i fagudvalget af, hvordan det skal fortsætte - om andelen af projektbaseret undervisning fortsat skal stige, for eksempel. Der er ikke taget stilling til om kommunens skoler, ud over Læringshuset (nybygget skole, der er designet til projektbaseret undervisning, red.), på længere sigt skal arbejde projektbaseret 100 procent af tiden. Så får vi en god mulighed for at vende det grundigt sammen".
Høje-Taastrup Lærerkreds: Prestigefyldt skoleprojekt er urealistisk
Så I har ikke planer om at gøre det frivilligt for kommunens skoler, om de vil være en del af projektet?
"Vores udgangspunkt er en vision for kommunens folkeskoler om at en stadig stigende del af undervisningen skal tilrettelægges som projektbaserede forløb. Den inspiration er oprindeligt hentet fra High Tech High-skolerne i Californien, hvor vi har konstateret, at skolerne har stor succes med at løfte udfordrede elever", siger Kurt Scheelsbeck.
"Nogle af High Tech High-skolerne ligger i områder, hvor op mod halvdelen af eleverne tidligere dumpede. Nu kommer de igennem på grund af undervisningsformen. Derfor har vi en begrundet tro på, at vi kan gøre noget af det samme for vores elever her i kommunen. At vi med 'Fremtidens skole' kan klæde dem godt på til at komme videre", siger han videre.
Ombygninger venter forude
Kurt Scheelsbeck fortæller videre, at det er kommunens plan løbende at ombygge skolebygningerne, så de bedre kan praktisere den projektbaserede pædagogik.
Skolernes pædagogiske personale er desuden blevet uddannet til at undervise efter projektpædagogikken, hvilket i høj grad har været financieret via private fonde.
Ny skole rejser sig i Høje-Taastrup
"Vi tror så meget på projektet, at vi vil holde fast i, at skolerne skal bruge de nye metoder", siger han og fortsætter:
"Det er ikke vores mål, at alle kommunens skoler nødvendigvis skal undervise projektbaseret 100 procent af tiden, men vi regner med, at de øger andelen af projektbaseret undervisning fra år til år. Det forudsætter selvfølgelig, at vi kan konstatere, at det virker".
Hvordan vil I måle, om det virker efter hensigten?
"Når vi evaluerer, kigger vi både på trivsel, karakterer, og hvor mange som kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Ambitionen er, at vi på trods af vores meget blandede elevgrundlag skal kunne måle os med de øvrige kommuner i Københavns omegn. Og vi kan se at vi hæver os år for år i forhold til landsgennemsnittet for karakterer, for eksempel".
Ingen vilje til at lytte til læreres kritik
